onsdag den 27. juni 2012

OSH # 9



Så er det blevet jul 2012 i Nordsjælland ;o)
Nej... ikke for alvor... men med julekort til OSH... inden man ser sig om, skal vi jo alligevel igang med dem... og temperaturen udenfor matcher faktisk en grøn jul... ti-hi
Så her er, hvad der er leveret til hovedlageret i HQ sidst jeg var forbi... Der er stadig GOD plads i Fiftys kasser... ;o)
Det blev også til lidt julekort, hvor jeg fik anvendt lidt mere af mit nodepapir fra genbrugspladsen samt en del røde rester.
Hav en dejlig dag og nyd strejfet af sommer...!!!
SES

lørdag den 23. juni 2012

OSH kort # 8


Denne skønne fyr (en RIGTIG dreng...) er blevet masseproduceret, mens benet har været oppe... ;o)
Stemplet er udlånt af Charlie og de er farvelagt med promarkers... 
Jeg havde flere ark papir med blå nuancer som var lidt "uinteressante"... og de blev omsat til ét af Cecilies mange gode FIF... strimler i en tilpas bredde og højde - noget blåt karton - en MS punch og så - VUPTI... 37 drengekort klar til ørkenen ;o)  =0)
Jeg vil ønske dig en god Skt. Hans - forhåbentlig med tørvejr, hvis du skal til bål - vi skal (bare) hygge med lidt lækker mad... 
Og så i øvrigt god week-end..
SES

onsdag den 20. juni 2012

OSH # 7


Det blev også til en del julekort... her viser jeg nogle af dem... De 4 øverste har jeg lavet med papir fra "Den lilla butik" i Niebüll... jeg synes de var sjove, men havde faktisk temmelig svært ve at få skåret i dem... så de er MEGET enkle =0)
Rensdyr & kane die købte jeg på SAM... Den er rigtig fin, selvom den er "bøvlet" at standse ud!!
Der er stadig FULD gang i Vietnam... frygter at albummet bliver i 2 bind... =0)  (fnis)...
Vi har bare et utal af lækre billeder...!!
Nå, men jeg må lære at begrænse mig. (det er altså en svær kunst...hihi)
Tak for jeres søde kommentarer til min helse... alt andet lige, så er det lidt rart at være blevet LIDT aktiv, selvom det stadig er "på piller"... :o(
Hav en dejlig dag....
SES

søndag den 17. juni 2012

OSH kort # 6



Lidt flere kort til OSH-kassen. Blev helt glad for de søde æble-kort (QKdie)... Teksten er hjemmelavet på PC'en. 
På genbrugspladsen fandt jeg for noget tid siden en MÆNGDE gammelt nodepapir, som straks røg med hjem i "dytten"... og her er én af siderne taget i anvendelse som baggrund for hjerterne på LOVE-kortene.
Ellers er jeg gået igang med feriealbummet fra vores Vietnamtur i november... 
Det har jeg bare glædet mig SÅ meget til, fordi det var en super fantastisk tur. 
Og det skrider da også fremad... så pludselig løfter jeg sløret for de første sider ;o)


Var hos reumatolog (dansk) i fredags... og hun var godt nok dygtig, god og grundig... 
Jeg skal som det næste til MR scanning for at få lokaliseret de "skader" mit "kadaver" har efter mine mange mystiske sygdomme. Det hele bunder åbenbart i det mystiske vævsgen jeg er i besiddelse af!!!


Håber du kan udnytte "sidde-inde-og-scrappe-vejret"... der er jo ikke meget sommer over det!!!
OG SÅ ER DER JO BOLD I AFTEN...!!! - mon vi kan klare vores naboer mod syd??? :o/
SPÆNDENDE...
Ha' en god søndag...
SES

onsdag den 13. juni 2012

OSH-kort # 5




Endnu en portion af de kort der var med i den sidste kasse, der blev sendt afsted til ørkenen. Dels en hob reste-kort med forskellige farver men stort set samme design... og så mine vinterkort... Stadig papirstrimler fra den pakke "stjernestrimler" jeg købte i Netto forrige år!! (og der er stadig flere...)


Ellers er der vel bare ÉN ting, der er vigtig idag... nemlig DK-PORTUGAL... (som vi VIL vinde...) 


Her holder det tørt endnu... men det har set truende ud ind i mellem... =0)
Nyd dagen... SES

lørdag den 9. juni 2012

OSH kort # 4




Endnu en portion restekort... som det ses, er der alle udgaver af farver og kort til mange lejligheder... =0). Og selv div. dims er fra restebunken, hvor de har ligget ALT for længe... !! Nogle af kortene er der mange af - andre kun ganske få...
Jeg arbejder stadig på JULEkort... =0)... fnis...
Disse kort er vist gået afsted til HQ sidst Charlie var forbi... og i morgen har jeg en ny propfuld kasse med ud til hende.
I torsdags havde vi jo Osvald om eftermiddagen efter SFO, og han blev totalt tændt på min "big-shot" og "revolution"... Han fik selv lov (godt overvåget) at vælge motiver og standse ud så inden vi så os om var der skåret både hjerter, store bogstaver og julepynt i karton =0)... Blev så overrasket og "tændt" på én og samme gang. at jeg missede at få taget foto!!! Håber han får lyst igen en anden dag!!
Og Viggos spejdermøde var en succes... så der var liste over en kommende telttur og ønsker om spejderting med hjem fra 1. møde...JUBIIIII... det bliver sjovt at følge...
Håber I nyder week-end'en med lidt sol og lunere vinde... idag har jeg siddet på min flade og luget ukrudt i indkørslen i lidt over en time... JUBIIIII... så går det da lidt fremad...
OG om lidt skal jeg HEPPE PÅ DRENGENE... (spørg nu ikke hvem!!!... VEL?).
God kamp til jer der er med foran skærmen...
SES

torsdag den 7. juni 2012

OSH kort #3





Tredje portion af mine kort til OSH... Den første gruppe er 6 små "Plys"kort lavet af forsiden fra en pakke "Plys"-papirer... de andre er rester eller papirer med "lidt for skrappe farver" . Jeg er bare så glad for mine 2 MS borter, jeg har brugt på disse kort... de kan pynte på ethvert mønsterpapir sat sammen med lidt bling...
Det nederste kort er er lavet med rester, biler fra nettet og OWH-tekststemplerne som jeg vandt i foråret på OSH-bloggen.
Der er stadig gang i kortproduktionen... men jeg har det snart, så jeg kan flytte mit gigantiske scraphjørne fra stuen og ind på scrapperiet (som mit værelse kaldes)... Det vil pynte gevaldigt på vores stue (!!!!)... og må jeg igang med "Vietnam".
Efter min statussamtale med "min" reumatolog og er jeg sat i forlænget Cortison behandling med nedtrapning fra 4 til 1½ tablet over 5 uger. Den dosis skal så holdes, til vi skal mødes engang i august. Det virker, som om det er løsningen... har været igang siden fredag... så X'er for det holder. Den smertestillende medicin har jeg trappet ned fra 4 gange i døgnet til 3 gange... så lidt fremskridt kan spores. =0)
Idag kommer yngste sønnen med familien til lidt lækker mad og farfar har lovet at hente Osvald i SFO'en lidt tidligt. Viggo skal til sit første "prøve"-spejdermøde i eftermiddag... X'er for, at han vil kunne lide det... jeg er selv gammel spejder-intusiast =0)... sammen med Charlie ;o)

Der er vel andre end mig der får scrappet mere end strandbadet i denne "sommer"... ;o)
Selvom de hede somre ikke er mig, måtte lidt varme altså gerne snart indfinde sig...
Hav en dejlig dag...
SES

mandag den 4. juni 2012

OSH kort # 2





Her er så den næste portion af de OSH kort jeg har lavet, mens jeg slås med min ankel. 
Det handler både om rester og om "hade"-papirer (undskyld...) Der er stadig spor af retroblokken (grrrr...) men det er snart slut =0D....
Masser af Cecilie-fif både fra OSH-bloggen og tidligere input. 
Tror Charlie må gemme nogle kort til Valentine ... og der kommer også julekort med i næste levering til HQ... !!!


Jeg havde status samtale med "min" reumatolog i fredags... og jeg skal igen i gang med Prednisolon... 4 stk pr. dag med uge-nedtrapning til jeg er nede på 1½... så skal jeg blive der, til vi skal ses i august...!!
Men jeg har det bedre nu, mens pillerne virker optimalt - og jeg har henlagt armstokken...
Jeg bliver stadig "luftet" og af og til er jeg med inde at handle... især hvis jeg kan "hænge over" en indkøbsvogn.;o)  ;o)
I morgen eftermiddag skal vi ha' Carl og Hans på overnatning til onsdag morgen, hvor de skal køres i børnehave i Hellerup... jeg er spændt på, hvordan det går...men det skal vi nu nok klare... =0)
Tak for jeres super søde kommentarer til min helse og mine kort... jeg bliver så glad, når jeg læser dem.
Desværre er jeg ikke så flittig med blog-rundfart... men prøver at indhente lidt i "etaper"...


Hvad med dig... skal du "med" til EM i fodbold... eller er det "out of ..."??
Jeg hænger nok på... det er da i det mindste underholdning!!!


God uge til jer (og fridag i morgen!?)...
SES

fredag den 1. juni 2012

OSH kort #1






Så er der billeder af min nyeste produktion af kort. Jeg har for alvor haft gang i resterne og de "mystiske" papirer ;o)  ;o)
Jeg ved faktisk slet ikke, om jeg havde undgået at blive tosset i hovedet, hvis jeg ikke havde min dejlige hobby... for det har godt nok været træls at sidde på "min flade" i 2 måneder med benet oppe...!!!
Det går (stadig) MEGA langsomt fremad... Jeg har fået svar på min genprøve som var POSITIV... dvs. at jeg skal nu have styr på, hvilke forbehold jeg skal tage og hvilke gener der kan være forbundet med at have hla-b 27 genet!!
Jeg er stadig på samme dosis smertestillende medicin, men nu er jeg stort set helt smertedækket, hvis jeg holder mig rimeligt i ro ;o)
Men kort er der blevet produceret, og det næste stykke tid vil jeg smide lidt billeder på bloggen af produktionen.
Tak for jeres søde kommentarer... det varmer at læse dem. Jeg har ikke være så flink til at være på blogrundfart... tankerne har været andre steder ;o)... men jeg skal prøve at forbedre mig  =0)
Kan I alle have en dejlig week-end... desværre er sommeren kommet uden tegn på varme...og selv om jeg ikke er til de høje varmegrader, måtte termometeret da gerne vise lidt flere grader!!

SES



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...