onsdag den 27. februar 2013

OSH kort # 16 2013

 
 

Søstrene Greene's herlige papir til en helt fornuftig pris er brugt til en stor bunke børnekort... De havde fået de små figurer i klistermærkeudgave sidst jeg var på besøg... og den passer fint i "knus & kram"-cirklen.

Jeg har lavet sort baggrund på alle kortene... det giver en god ramme - og jeg var så heldig at få en pæn bunke sorte papirer af Lisbeth H. til SAM i efteråret...

Så nærmer første forårsmåned sig... og det ville da være dejligt, hvis foråret ikke lod vente ALT forlænge på sig... ;o)

Jeg holder så meget af foråret... det er en utrolig livsbekræftende årstid, når alt skyder op igen fra den frosne jord...

Hav en dejlig dag
SES







tirsdag den 26. februar 2013

F-billeder

 
 
Ja -ja... utroligt som en dag går hurtigt!! Så nåede det ikke liiiiige i går... men her er billeddokumentationen... (fnis).
Gaveudpakning sammen med farfar, lækker lagkage, fine muffins, klovneudklædning fra fætrene, FØDSELSDAGSSANG =0)
Super fin fødselsdag - og en glad dreng... så er alle jo glade ;o)
Tak for i søndags til Hans' mor og far =0)
Tak fordi du kiggede med... hav en dejlig dag. Mon det er det vedvarende forår, som er kommet??
SES
Posted by Picasa

mandag den 25. februar 2013

Kort til Hans



Først kortet til Hans. Det havde totalt LEGO-tema, for han fik et Lego-armbåndsur af os... og det var fra serien Ninjago... så her er "helten" .
Med gaven fulgte også en tal-bog og en collage med "Årets gang" med farfar og farmor.



Billederne er i rækkefølge fra: 3-års fødselsdag. Påske. Sommerferie hos os: havearbejde med farfar, forkælelse mens man ser film... ;o). Bjørnen sover med farfar, morgenmad, på legepladsen, is og Pjerrot på Bakken, brændekørsel. Besøg på Kronborg sammen med Carl. Til Sofies fødselsdag.
Desværre lå vi jo syge i julen, så der var ingen billeder fra julen... :o(


Posted by Picasa

søndag den 24. februar 2013

Fødselsdag



I dag er det Hans' fødselsdag
HURRA  HURRA  HURRA

Idag fylder Hans 4 år og i eftermiddag skal vi fejre ham. Jeg har bagt "farmors fødselsdagsboller"... de er et hit....
Og kender jeg den ganske unge mand ret, så har han bestilt lagkage hos mor... Det er hun nemlig RIGTIG god til.... ;o)
Men mon ikke, der kan anes et par billeder fra dagen i morgen??
Der viser jeg også kortet og årscollagen... ;o)

SES


torsdag den 21. februar 2013

OSH kort # 15 2013

 
 
 
Endnu en håndfuld restekort. Jeg "faldt" over noget lækkert tykt bånd hos Tiger... og de to ruller bånd matchede flot en bunke rester i lilla og blå. De fik tilsat lidt hjerter fra StampingUp punchen...
 
 
SES
 
 
 

mandag den 18. februar 2013

OSH kort # 14 2013

 

Her er dømt drengekort... ;o).
Rester af striber i forårsfarver... hvidt karton med bilstempel, et hjerte og en brandbil (cuttlebug - lånt af Charlie.. TAK).
Der blev en pæn bunke af sådan ca. samme slags til OSH.

SES

 

søndag den 17. februar 2013

Fødselsdag... Herbert 3 år

Her er et par glimt fra morgenstunden... Først kortet til Herbert... H.. 3... og ballon har fået Glossy accent for at skinne vildt flot.

Og så den obligatoriske collage med årets gang...


Billede nr. 3 ø er fra påsken, hvor H. var så nysgerrig, at han hele tiden skulle se, hvad de store drenge lavede i haven... men samtidig utrolig træt... så pludselig sad han op og sov!!!


Og fra morgenbordet. Som det ses på første billede havde Herbert fået en pose slik af deres au-pair... og det var et MEGA HIT... (hjemme hos dem får man ikke slik i utide...) og da Herbert og hende ikke er HELT på bølgelængde endnu... fik hun liiiige en ordentlig håndfuld point med den gave =0)  =0).
(Herbert kan ikk' helt forstå hvorfor hun pludselig er flyttet ind hos dem...!!??)

Togstationen (fra os) fik papiret flået af i en RUF (med en "skumfidus" i munden!!) og bagefter byggede onkel Lars og Hans og Herbert det Lego Duplo Cirkus, som han havde fået af dem. 

Ønsker dig en dejlig (grå !! :o(... ) søndag

SES





lørdag den 16. februar 2013

Fødselsdag



I dag er det Herberts fødselsdag
HURRA HURRA HURRA

I dag fylder Herbert 3 år... men vi fejrer ham først i morgen ;o)

Håber jeg kan vise lidt billeder fra fejringen i morgen ;o)

Jeg håber, at du får en dejlig week-end... måske er det slutningen på vinterferien??... eller starten på den??.... Det kommer jo an på, hvor man
bor...!! Og om man overhovedet HAR vinterferie...TI-HI...

Vores 3 ældste børnebørn er med deres fædre på skitur til Isaberg.... Det er MED garanti et HIT!!

SES

fredag den 15. februar 2013

OSH kort # 13 2013


 
Jeg havde lavet en del kort-kit til S'n'D... men nåede ikke dem alle, så de er blevet lavet færdige inden for nyligt.
De er lavet efter Cecilies FIF # 27. Jeg er ikke så god til at lave dem liiiige når fif'et er på... men det ligger i baghovedet og venter på en lejlighed ;o)
Dette papir var 2 ark fra samme serie, som blev skåret i firkanter og fik en  sød lille tekst (fra Scrapsisters dejlige liste over tekster til kort).

Det var så endnu en uge der nåede sin ende... Vi skal til FØDSELSDAG i week-end'en... Herbert fylder nemlig år i morgen... Har du spændende planer?

Nyd week-end'en i hvert fald.
SES



tirsdag den 12. februar 2013

OSH # 12 2013

 
 
Lidt flere kort med det PRIKKEDE PAPIR... farverne er altså ens på begge kort - jeg ved ikke, hvad der lige skete her!!??
Pynten rakte til 12 kort og det fandt jeg i en pose hos Aldi til 2.-kr....!!
Det var tænkt til bordpynt... men sådan endte det sandelig ikke!!  ;o) fnis
Det er svært at se, at det er sat på kort... ved ikke hvorfor min scanner gør sådan??!! Tror jeg skal prøve med en farvet baggrund ;o)...

Ellers er det hverdag her igen... - selvom der stadig er flere fødselsdage... men mere herom senere... ;o)

Ønsker dig en dejlig dag... og måske ferie??... vores område er skolefri i denne uge...
SES
 
Posted by Picasa

søndag den 10. februar 2013

Familiefødselsdag 2013


 
Et par glimt fra dagen i går. Forberedelse af bollebagning - dækket fødselsdagsbord - smukke buketter til værtsparret og 6 vidunderlige børnebørn der NYDER farfars forloren hare med sovs og kartofler... MUMS... hvor de spiste...!! 
Inden alle gik var der ryddet op - af både store og små ;o) - på legeværelset, bordene og stole var båret på plads og køkkenet var næsten ryddet!! 
Dejlige unger man har =0)... TAK FOR DEJLIG DAG, SANG OG GAVER =0)
 
Håber du får en dejlig søndag.
SES

 
Posted by Picasa

lørdag den 9. februar 2013

OSH # 11 2013

 
 
 
Her er lidt flere kort med resterne fra de andre kort, I har set... ;o) . Jeg så, at Charlie efterlyste kort med ordsprog/ordspil... så disse kom til at se sådan ud. Det er stadig Panduropapir, jeg har fået forærende for LÆNGE siden!!
Idag får vi besøg af HELE familien... store og små og "sviger"... OG vores svoger....
Vi skal holde vores fødselsdag... vi blev 130 år tilsammen i ugens løb - ..."orv manner"... det er altså meget!! (og det er altså J., der har valgt en lidt ældre model - 3 dage!! - hvor han NYDER at være "mindst"... fnis) ...  =0)...
Der bliver ikke en lagkage med lys... frygter de blå blink!!  ;o) ...  men boller og brownies ;o)... efter vi har guffet farfars go'e mad...
Der er jo nok lidt billeder til bloggen én af dagene ;o)
Hav en dejlig dag og NYD WEEK-END'en...
SES

Posted by Picasa

fredag den 8. februar 2013

Fødselsdagsønske...!!


 
ADVARSEL... LAAAAANGT INDLÆG...
 

Dette er et broderi (det forestiller det MEGET gamle København og er fra Eva Rosenstand), som min mor startede på i en meget sen alder. Hun kunne ikke se til at lave det færdigt, så jeg lovede hende at gøre det færdigt.
Hun så det færdigt, men var på det tidspunkt meget senil, så jeg tror faktisk ikke hun helt forstod, hvad det var...
Nu har det ligget i MANGE, MANGE år... (hun døde i 1997)!! og J. har brokket sig i tide og utide over, at det ikke blev monteret og kom op på væggen!!
For ca. 5 år siden bestilte han så en ramme efter special-mål, der passede præcis til det, og engang i sensommeren hængte han rammen TOM op på væggen over vores store dør til udestuen...!! (ta' den!!)
Hver gang nogle kom på besøg, fik de at vide, at han havde købt et MEGET kostbart billede, der hed: "GRÅ MÆND I EN GRÅ HVERDAG".... fnis..
Jeg havde derfor sat mig for, at han skulle have det hængt op i "fødselsdags-gave" i år... og da han var til pensionist-træf på sin gamle skole onsdag, skulle det monteres og hænges op, mens han var væk...
STOR var derfor overraskelsen, da det hang på væggen, da han kom hjem... ;o)  ;o)... godt nok lidt på forskud!!
Nogle gange er det bare SÅ dejligt at overraske... =0)
Det blev fotograferet, mens det lå på gulvet - for det hænger højt, og jeg frygtede blitsen ville give genskin.

OG IDAG er det så, han opnår samme alder som sin lidt ældre model. De tre dage har han nydt i al den tid, vi har haft sammen (siden 1967)... fnis...
TIL LYKKE til dig J. - vi ved begge, det bliver en travl dag - for hele "banden" kommer og fejrer os i morgen... ;o) ...det bliver dejligt =0)

Ønsker dig en dejlig dag - tak, hvis du gad læse med hele vejen... ;o)
SES





onsdag den 6. februar 2013

Mere fødselsdag

 
Her et lille kig fra vores formiddagstur i går.
De første 3 billeder fra Louisiana - det sidste fra Vedbæk Havn.
 
Da vi ankom til Louisiana, var der kun Warhols stregtegninger at se. De forberedte ny udstilling i både kælderen og den nye afdeling. Så efter en rundtur i Warhol udstillingen, blev vi enige om at spise frokost et andet sted... (det var ellers MEGET let at få et ledigt bord!! ).
 
 
 
 
Vi kørte til Vedbæk Havn, hvor vi gik ind hos Café Crostini, hvor vi ved de laver super lækre hjemmelavede frokostburgere... og de smagte godt... =0)
 
 
 
Da vi kom hjem igen lå dette smukke kort i postkassen fra Cecilie. Tusind tak for det flotte kort.
OG... så glemte jeg helt at sige til lykke til AKA's datter Henriette, som og så havde fødselsdag i går... og til kronprinsesse Mary (hvis hun skulle komme her forbi - FNIS)...
OG... så vil jeg gerne sige 1000 tak for alle jeres hilsener her på bloggen... De gjorde mig SÅ glad =0)
Idag har jeg et gammelt projekt, der har ventet MEGET længe på at blive gjort færdigt, som skal udføres...  ;o)... skal nok afsløre det efter fredag - hvis det lykkes... ;o)
Hav en dejlig dag...
SES
 
Posted by Picasa

tirsdag den 5. februar 2013

Fødselsdag

 
 
 
 



Her er flaget blevet hejst i tidlig morgen-sol-opgang og 2 smukke kort fra gode scrapveninder, som lå klar på morgenbordet. 1000 tak for dem - de er bare super flotte.
 
Vi har besluttet, at vi skal på ("vores lokale") Louisiana og spise frokost... tror på, at det bliver en smuk oplevelse.
 
Da J. runder samme halvskarpe hjørne på fredag, fejrer vi først dagene på lørdag. =0)
Ønsker dig en dejlig dag.
 
SES 

 
Posted by Picasa

lørdag den 2. februar 2013

Forår på vej

 
 
SE... hvad jeg fandt i min have...!!! Er de ikke fiiiiine... NU tror jeg på, at foråret er på vej....
Jeg kan også ane, hvor vintergækker og påskeliljer er på vej... men det får vente ;o)
Så lidt forårskig til jer, mens jeg hygger, snakker, scrapper, snolder og spiser (gratis) soft-ice...HA-HA.
Jeg håber, I synes om synet... og måske ses vi lige om lidt??
GOD DAG...og WEEK-END
ses

OSH # 10 2013



Jeg fandt et par ark med disse telefoner på Scrap-a-mania.... og de var jo oplagte til en stak "Just saying HELLO - kort". Prøvede at lave ramme med en af de dominerende farver... synes det friskede dem lidt op. Midter-strimlen er "homemade" på PC'en...
Kig forbi igen om om et par timer, så skal I bare se, hvad jeg har opdaget!!!
Posted by Picasa

fredag den 1. februar 2013

Ny header

Bare et lille PIP fra mig idag, for at fortælle, at min nye header er et foto fra vores Xtogt. 
Det er Koncerthuset i Santa Cruz, Tenerife - taget fra vores balkon ved afsejlingen fra Tenerife med kurs mod Barbados. 7 dage på Atlanterhavet ventede forude.... en helt speciel (god) oplevelse.

Idag regner jeg med at blive færdig med feriealbummet =0)  ;o)

Hav en dejlig fredag... måske skal du (ligesom mig)... liiige ha' styr på de sidste ting der skal med på S'n'D i morgen...??

Håber at vi SES...

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...