Posthus
Hovedpostkontoret
ligger lige over for
Domkirken. En smuk laksefarvet bygning
fra ko-lonitiden. I den
store hvælvede sal ses et
stort portræt af Ho Chi Minh og
originale, malede landkort fra
1892.
Posthuset ser
næsten ud, som da det stod
færdigt i 1891 med grønne
smedejern og skodder, smukt
buede lofter og originale lim-potter
til frimærker.
Domkirken
På
Pariserkommunens Plads ligger Notre Dame
domkirken. Bygningen er fra
kolonitiden er tegnet af en fransk arkitekt
og skulle minde om den originale
N.D. i Paris. Kirken blev indviet i
1880 og er Vietnams ældste Kirke. Murstenene til kirken blev sendt
med skib fra Marseille. Den
katolske domkirke har to centrale
rum, vinduer med glasmalerier,
marmorrelieffer og gotiske hvælvinger.
Byliv
Scooterne
præger i høj grad bybilledet, og man skal krydse
gaden målbevidst, med rank ryg og i rask tempo. OG
ALDRIG gå tilbage eller stoppe op – for de
kører uden- eller inden om én…
En dag var det
”Lærerens dag”. Da blev der solgt blomster opsatser
på mange gade-hjørner.
Scooteren blev
også brugt til at hente børn hjem fra skole…
og vi så både 2 og 3 børn være med på
scooteren.
Cu Chi ligger
ca. 70 km fra Ho Chi Minh City og er berømt for det vidtstrakte net af
underjordiske tunneller. De første blev
anlagt i 1940-erne under
kampen mod fransk-mændene og under krigen mod USA blev de brugt
som skjulested for modstandsbevæ-gelsen. Efter sigende blev nettet
udvidet, så det nåede ind under hovedkvarteret for
den Amerikanske
hærs 25. division i Mekongdeltaet.
Man mener Cu
Chi tunnellerne i 1960’erne har haft en samlet længde på over 200 km. Der var
tunneller i 3 etager og i ned til 10 m’s dybde. De enkelte tunneller var mellem
½ og 1 m brede. Den øverste
etage kunne bære vægten af en 50 tons tung tank, mellem-ste etage kunne modstå angreb med
ikke alt for kraftige morterer, mens den nederste var praktisk taget uindtagelig. Jordbunden
består af rødt ler, der er meget velegnet til udgravning af tunneller. For at undgå at
blive opdaget, kom man den opgravede jord i bombekratere, rismarker eller Saigonfloden.
Amerikanerne anvendte tit sporhunde til at finde tunnellerne, men modstandsbevægelsen
spredte peber ud i nærheden af indgange og luftkanaler...
Selv om
tunnellerne havde køkkener, mødelokaler, sovesale og hospitaler, var de ikke
beregnet til at opholde
sig i over længere tid. Men de er et tydeligt bevis på vietname-sernes opfindsomhed og
udholdenhed, der til sidst betød, at de vandt over de teknologisk overlegne
amerikanere. Først med
de ubarmhjertige tæppebombarde-menter fra B-52 fly lykkedes det at ødelægge store dele
af det underjordiske netværk.
Besøgende
gyser, når de kravler gennem en kort tunnel (som er blevet udvidet og
forbedret).
Eukalyptustræerne, der blev plantet efter krigen, er et forsøg på
at genoprette naturen efter de ødelæggelser,
der blev forårsaget af kemiske afløvningsmidler (agent orange) og tæppebombardementer.
Bemærk fælderne på side 3. Det var umuligt, at se de var i skovbunden, som var dækket godt til med vissent løv.!!
Én af vores medrejsende prøvede at komme gennem en nedgang til tunnellerne.
(de 4 billeder nedest t.h.)
J. prøvede at "kravle" gennem den korte udvidede tunnel (for turister)... De små bitte sandaler på Bjarnes arm er fremstillet af bildæk og sælges som souvenir (nu)...
Håber du nød den skønne efterårsdag i går. Herligt at solen igen viste sig.
Nyd dagen.
SES
