tirsdag den 18. maj 2010

Hjemme igen...


... fra Norge... En fantastisk oplevelse at være i Oslo 17. maj... det burde være enhver forundt...
Selv i min vildeste fantasi kunne jeg ikke drømme om, at det ville blive SÅ stor en oplevelse. Båden var netop lagt til da de første optog passerede forbi på kajen nedenfor. Vi havde fået fortalt (af en indfødt norsk nordmand - bosat i DK), at det gjaldt om at komme til at gå på Karl Johan Gate. - Oslos hovedstrøg, som går lige op til Kongeslottet, der ligger lidt højt over byen. Her ville kongeparret stå og vinke, fortalte han.
Vi begav os afsted og blev fuldstændig grebet af alles glæde og "det-her-gør-vi-sammen-følelsen"... Det var bare SÅ flot og rørende med alle de børn og voksne i 10 000... (måske 100000) vis... der gik afsted i takt til fuld musik i snor lige rækker med norske flag flagrende i hænderne... glade og vinkende... (og af mange forskellige racer - må jeg tilføje...). Rigtig mange i alle aldersklasser bar nationaldragter og var stolte af det... de lod sig i hvertfald villigt fotografere... Optoget varede fra kl.10.00 til kl. 13.00... =0) og vi nåede helt op til "foden" af slottet, hvor hele den norske kongefamilie stod og vinkede (gisp... i 3 timer!!!)
Bagefter gik turen til Oslos nye Opera, der ligger lige over for Norgesbådens kajplads. Vi havde hørt man kunne "gå på den"... også på taget!!! - så vi var lidt nysgerrige... Den er både spændende og fantastisk flot (omend et projekt at bestige)... og udsigten var formidabel...
Solen brød for alvor igennem, da vi igen sejlede ud gennem Oslofjorden... vi bliver aldrig trætte af den tur... og denne gang var de fleste flagstænger smykket med det norske flag.
I morges skinnede solen så over København... så det var atter en flot tur ned gennem Øresund. Det har været en en super tur...

1000 tak for besøget... tak for jeres søde kommentarer... dejligt at læse dem...
Hav en rigtig god dag... håber (og fornemmer) at foråret er på vej for alvor... ?? JEPS... jeg tror på det...

SES

Posted by Picasa

6 kommentarer:

Kirsten sagde ...

Det lyder sørme da som om det er noget, der skal prøves på et tidspunkt. Du har i hvert fald fået nogle dejlige billeder ud af det. Skal nogle af dem mon scrappes?

Mange tak for idéen til en lille sviptur :-D

Charlie sagde ...

Hej og velkommen hjem - vidste ikke helt hvornår I var hjemme så godt man kan se det her. =0) Lyder til at have været en FIN oplevelse - sikken et skønt par hundeluftere du fik "skudt". At vinke i 3 timer - så må man da være LIDT træt i den royale vinkearm ikke??? Vi skal jo snart ses JUBIII... =0)

Karina Beck sagde ...

Det lyder som en dejlig tur. Jeg fik i hvert tilfælde helt lyst til at prøve det.

Dorit sagde ...

Øj, hvor stemningsfulde fotos fra nationaldagen, tænk at alle kan samles om dagen, rigtig flot af vores norske broderfolk...gad også godt den tur op af Oslofjorden og da faktisk også den med Helsingør om styrbord. Der kommer vel et par LO'er om den 17. maj i Oslo ?!

Dorit sagde ...

Så lige, du har mange indlæg, der hedder hjemme igen, hi-hi, ude er godt men det at komme hjem fra en oplevelsesrig rejse er bedst, eller som min lille datter engang sagde: "ude er godt men inde er bedst..." hmmmmm !

Gitte sagde ...

Ej sikke nogle skønne billeder fra jeres tur. Det må ha' været en flot oplevelse med alle de mennesker klædt i nationaldragter. Det er ikke lige noget vi ser her hjemme.
Måske man skulle prøve at opleve det en dag.:)
Du må forsat ha' en skøn uge.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...