torsdag den 30. januar 2014

OSH # 9 2014

 
 
Mette H. viste før jul nogle rigtig søde kort med 2 rækker hjerter.
De vendte godt nok spidsen mod hinanden... men gav mig idéen til disse kort og hjalp mig med at få anvendt noget af det lidt (i mine øjne) mere spraglede papir, jeg havde i gemmerne.
Hjerterne er sat op på farvet karton og tilsat lidt bling og et stempel (fra Søst. Greene engang) - enkelt og lidt sjovt at lave.
Ønsker dig en god dag.
SES
 
Posted by Picasa

tirsdag den 28. januar 2014

OSH # 8 2014



Her er mine og OSH-posens rester kombineret med sommerfugle og lidt bling.
 
Af og til kan det være rart med et kort uden tekst... så passer de til enhver lejlighed.
 
Tak fordi du kiggede forbi og hav en god dag.
SES
 
Posted by Picasa

søndag den 26. januar 2014

OSH # 7 2014




Jeg købte for nogen tid siden en lille blok i Panduro med LOVE motiver/tekster.
 
De fleste papirer blev brugt til disse kort og kom af sted med sidste sending.
 
I en af poserne som OSH har fået lå nogle røde plastik-tekster, som jeg anvendte her, sammen med Panduro-punchede hjerter.
 
God søndag.
SES

 
Posted by Picasa      .

fredag den 24. januar 2014

OSH # 6 2014



Flere kort produceret af OSH resteposens indhold.
Denne gang fandt jeg lidt sommerfugle frem til pynt.
Og selvom der er et lille hjerte i hjørnet, kan de vel bruges lidt "bredere".
 
Snart venter week-end'en.
Ønsker dig en god en af slagsen.
SES

 
Posted by Picasa

onsdag den 22. januar 2014

OSH # 5 2014



Flere LOVE kort, som egentlig godt kan bruges hele året.
Det er rester... fra en pose med donerede materialer til OSH... =0)
 
Tak fordi du kiggede forbi.
God dag.
SES
 
Posted by Picasa

mandag den 20. januar 2014

OSH # 4 2014



Disse tøsekort prydes af en fugl, som er sendt af sted med en hjertelig besked.
 
Og med teksten "savner dig" kan den være både til en kæreste og en god ven.
 
 
Håber du har haft en god week-end.
SES
 
Posted by Picasa

fredag den 17. januar 2014

OSH # 3 2014

 
 
Denne gang fik restekortene en anden tekst.
Den er måske endnu mere anvendelig.
Og faktisk er denne model jo helt utrolig enkel.
 
Ønsker dig en god dag... og snart en dejlig week-end.
SES
Posted by Picasa

tirsdag den 14. januar 2014

OSH # 2 2014

 
 
Flere rester fra posen... og flere LOVE-kort.
Forhåbentlig er der ALTID brug for den slags kort, når man er langt væk hjemmefra.
Ønsker dig en rigtig dejlig dag.
SES
Posted by Picasa

lørdag den 11. januar 2014

OSH # 1 2014


 
Charlie (fra OSH) havde fået en stor pose med rester.
Hun havde en pose med til mig og der blev bl.a. en del LOVE kort.
Her er første fremvisning og der vil komme mange flere i den nærmeste tid.
De kan bruges til Valentin, men jo også sagtens sendes som en love-hilsen hele året...
 
Tak fordi du kom forbi...
Hav en dejlig week-end =0)
SES
 
Posted by Picasa

torsdag den 9. januar 2014

Fødselsdag...



I dag har K.fødselsdag. 
Det er Charlies søde mand... så der måtte et kort af sted med postDK. 
Nu håber vi, at det når frem. 

Vi har nemlig meget dårlige erfaringer med postgangen mellem Allerød og os. 
Vi venter f.eks. stadig på det julekort som C. sendte afsted midt i december!!!
Men måske til næste jul??!!

Nå, men dette her skulle jo bare være et 
               HIP-HIP-HURRAAAAAAA for dig, K.
Håber at du får en dejlig dag fyldt med forkælelse.

Og til dig der kigger med... også god dag til dig.
SES
Posted by Picasa

tirsdag den 7. januar 2014

Dubai... de sidste to feriedage...

 


De sidste to dage før flyveturen hjem, tilbragte vi i Dubai.
På vores guidede tur var første stop Burj Khalifa - verdens højeste tårn - som vi spændt havde glædet os til at se.
Vi blev ført op med elevator til 124. etage (600 m oppe) på 51 sek.!!! - uden tryk i ørerne!!! 
Herfra var der en overdådig udsigt til de mange andre skyskrabere og et eventyrligt motorvejsnet!   WAUW!!!
På collagen ses tårnet på afstand (så det meste kunne være med) - J & M på toppen - og tårnet set fra p-pladserne lige under tårnet - og udsigten fra 124. etage.
I midten er et foto af 2 krokodiller fra besøget i Dubai's akvarium - og en sej Ferrari, der jog forbi på motorvejen!! -
Og så den nye menneskeskabte Dubai Marina og (igen) J & M foran Infinity Tower. (tænker lige Malmø Turning Tower...)
Fra Marinaen kørte vi til kysten for at se Hotel Burj al Arab, som ligger som en kæmpe sejlbåd ude i vandet.
De sidste to billeder er alle vores kufferter opstillet systematisk efter tidspunkt for afgang...!! og markeret med forskellige farvede bånd på kufferterne... (der var styr på det!!)... sidste foto er O og J, der bare venter på AFGANG TIL LUFTHAVNEN.... =0)  
Hjemturen gik strygende via Wien... i helt nye fly (med benplads!!)
Det har BESTEMT været en fantastisk tur.
Jeg har fuld gang i feriealbummet...

God dag derude.
SES
 
 
 - Posted by Picasa

mandag den 6. januar 2014

Abu Dhabi UAE




Så er det for alvor hverdag igen... her hos os er skolerne startet i dag.
 
Disse billeder er sidste ,før vi rammer "endestationen".
Det var faktisk MEGET interessant at besøge denne emirat.
Et land som fra bar ørken, har formået at bygge en SUPER moderne by op med en flot infrastruktur og velplejede grønne områder (ved at tage havvand ind - rense det og bruge det til vanding (i parker, langs veje osv.)).
Her er mange højhuse i forskellige faconer (man leger VIRKELIG med arkitekturen)...
Et lille kig til Abu Dhabi Ferraribanen, hvor man kan se F1 racerløb (det røde tag med logo)...
Et foto af en udstillingsbygning om Abu Dhabi i 2030 (bl.a. et fantastisk Guggenheim-museum).
Tankevækkende at byen har været planlagt på tegnebrættet, før man er sat i gang med byggeri!!
Den store cirkel-glas-bygning i midten er også et hus!!
Postkassen måtte jo bare med hjem på foto ;o) -
Én af verdens største moskéer  "Sheikh Zayed Grand Mosque" var simpelthen FANTASTISK. .
Nederst til venstre er det en "stoleskulptur"... lavet af alm. spisestuestole!!
Den røde bil er et gæt på en "fremtidens bil"... =0)
 
Det var en utrolig spændende dag.
 
Vi skal et smut til min seminarieveninde i dag. Hun er blevet opereret i sin fod for 3. gang efter et fald for et par år siden. Håber virkelig for hende, at dette er "lykkens gang".
Ønsker dig en dejlig dag.
SES





Posted by Picasa

søndag den 5. januar 2014

Fujairah, UAE



FUJAIRAH, er én af de 7 arabiske emirater (UAE).
Først måtte vi lige følge med i ankomsten. Sjovt at følge lodsen komme ombord og blive sat af ;o)
Vi var atter på tur og startede med at køre ind til markedet, hvor fiskehallen var den mest interessante...
Herefter besøgte vi et stort 300 år gammelt fort, hvorfra der var en fantastisk udsigt.
Dernæst var vi på besøg i en slags "frilandsmuseum". De havde bygget nogle af de hytter man boede i tidligere (for ikke så længe siden). Her optræder en mandegruppe med en dans og en sang, og vi kigger ind i hytterne hvor kvinder sidder og laver håndarbejde.
Så kører vi til den ældste moské i UEA, som vi får lov at kigge ind i.

Så går det retur til båden.  =0)

Håber du får en dejlig søndag.
SES
Posted by Picasa

lørdag den 4. januar 2014

Muscat, Oman....




Efter endnu en dag på havet var turen kommet til Muscat i Oman. 

Vi var igen af sted på en guidet tur alle 5 - og havde en fantastisk sød guide til at fortælle om de mange spændende ting, som byen kunne byde på. Her er det billeder fra Grand Mosque.
Vi var vist alle mere eller mindre målløse over, hvilket syn der mødte os.




Vores søde guide fortalte og beskrev om denne smukke moské - og da én af deltagerne spurgte, om han ville vise os de afvaskninger, som muslimer foretager før moskébesøg - var han straks klar... =0) - derfor et enkelt foto med en "bade"-scene ... ;o) - (vi har fået det vist i Tyrkiet for et par år siden).

Vi var også på besøg i bazaren og i et hus (fundet i 1941) som var indrettet som et museum, der skulle fortælle om Oman i "gl. dage". Det kommer med i min feriebog, så herom senere.
Vi sluttede ved kongepaladset... =o)... - men der var ingen hjemme :o(


 
 
Jeg vil ønske dig en rigtig god week-end... her er der ingen planer.... herligt!! =0)

SES

fredag den 3. januar 2014

Salalah, Oman...



Efter flere dage på havet nåede vi d. 14.december frem til Salalah i Oman. Her havde vi igen alle 5 bestilt en guidet tur og besøgte 2 moskéer - tilpas tildækkede. Er vi ikke "fine"? Det er det tørklæde jeg har fået fra soldaterne i ørkenen, som kom i anvendelse ;o)

Først gik turen til Grand Mosque og senere Shanfari Mosque, som vi kun fik at se udefra (og gennem døren. herefter kørte vi til Museum om arkæologi og historie og derfra til et spændende og farverigt marked, hvor der blev lejlighed til at få et foto af en kvinde i burka.


Hjemme igen (dvs. tilbage på skibet) var det tid til frokost og lidt fejring af Peer, som havde fødselsdag i dag d.14. december
Kortet viste jeg på bloggen d. 14.12.
Posted by Picasa

torsdag den 2. januar 2014

Anne-Mary har fødselsdag...



I dag er det min veninde (fra danseskolen) der har fødselsdag. 
Jeg håber, at kortet er nået frem i tide og siger:

 STORT TIL LYKKE OG ØNSKER DIG EN DEJLIG DAG FYLDT MED FORKÆLELSE

Og så må vi tilbage til hverdagen...
Til dig, der kigger med, ønsker jeg en god dag og siger tak for besøget.

SES


Posted by Picasa

onsdag den 1. januar 2014

Eilat, Israel



Efter den lange vandretur i den smalle kløft i Petra, trængte vi til en badetur i det ægte havvand.
Så vi drog mod den nærmeste badestrand og fik en dejlig forfriskende dukkert med et smugkig ud til skibet.
Bagefter gik vi en tur i havneområdet før vi atter vendte snuden mod båden. 
Nu ventede 4 dage på havet gennem Det røde Hav og rundt om spidsen på Den Arabiske Halvø til Oman.

Heldigvis fik vi varme og sol, så det blev nogle ualmindeligt dejlige dage på havet.

Denne nye måneds header er (selvfølgelig) Dubais skyline...
Desværre var det en anelse diset... :o(
Håber, at du er kommet godt ind i det nye år.
SES 


Posted by Picasa
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...