lørdag den 27. februar 2016

Fødselsdag....



Så blev den Hans' kort der kom på bloggen. Hyggelig og MEGET lækker brunch-fødselsdag fra formiddagen. Tak for i dag. =0)

Så kan vi holde "fri" i 2 måneder med fødselsdage.... sjovt, som de klumper sig...

I går havde vi besøg af Sofie, som skulle hentes fra børnehaven pga børnesår... det gjorde ikke noget... så HYGGEDE vi... ;o)

Fortsat god week-end.

Ses,
Margit

onsdag den 24. februar 2016

Årets andet julekort...og lidt andre begivenheder....



Her er mit bud på det andet julekort i år.

Mellem jul og nytår "fandt" jeg hos Aldi en pakke til/fra-kort til en 10'er. Der var 3 forskellige slags - 6 af hver i posen. Idéen til kortene var allerede født =0)

Kortene var flotte, skinnende og alle blev skåret over i bukningen. Nu havde jeg et fint kort til at sætte på karton. Jeg satte lidt sølvbånd bagved og udskar God Jul af en die og 2 sølvhjerter til pynt.

Og snart lå der 18 julekort færdige på bordet. (De andre modeller afslører jeg senere ...)

Jeg deltager i OSH-udfordringen, hvor vi hver d. 24. i måneden viser et julekort.

I dag er det også Hans' fødselsdag. HURRA _ HURRA _ HURRAAAAA
Hans fylder 7 år...hvor tiden løber.....
Men der er først fødselsdag på bloggen på lørdag,  hvor han også bliver fejret derhjemme af hele sin familie... ;)

I dag skal vi i biffen kl. 10 for at se "Den danske pige". Vores x-togt-venner kommer hertil, så vi kan se den sammen. Bagefter skal vi råhygge over lidt frokost og evaluere filmen ;)... Det bliver en herlig dag. GLÆDER MIG =0))

Ønsker også dig en dejlig dag =0).

SES,
Margit

mandag den 15. februar 2016

Fødselsdag...


I dag er det Oles fødselsdag - HURRA - HURRA - HURRA.....

Ole er "den ene halvdel" af vores gode vennepar, som vi mødte på et af vores X-togter.
Han er MEGA dygtig med sine hænder og kan lave alverdens ting og sager selv!!

Så dette kort kunne vist ikke være mere passende til nogen end til ham. 
Håber du får en dejlig dag.

Ses,
Margit

lørdag den 6. februar 2016

OSH-kort...


Jeg har lavet en del OSH-kort med samme baggrundspapir. Faktisk er papiret en pæn stor bunke, som jeg fik forærende for længe siden. Og der er mere endnu!!!
Jeg har lavet kort før med dette papir.
Jeg har så tilført forskellige slags pynt. Mange af kortene (som jeg betragter som "tøsekort") har lidt "love" over sig (også i teksten).
Jeg håber, at de kan glæde modtagerne, når de vender retur til DK igen.

Håber du har en dejlig dag.
I morgen kommer hele familien til fællesfødselsdag... med FASTELAVNSTEMA. Der skal slås "katten af tønden" i kælderen med både store og små deltagere. Alle skal møde op i udklædning!  FNIS...det bli'r sjovt :o))

Hav en dejlig dag.

SES,
Margit

onsdag den 3. februar 2016

Et par pralebilleder...

 

 
 

Lige et par billeder af vores Strelitzia - de tidligere år har jeg også vist, når den blomstrede - men i år har den 4 blomster på/tæt på blomstring.
Vi bander tit ad den, fordi den fylder MEGET i vores stue om vinteren. Men den er guld værd, og tåler ikke frost... så der er "no way"...

Det er altid svært at få et godt billede, fordi planten er stor, og blomsterne  sidder ret langt fra hinanden =0)

Håber alligevel I synes den er fin.

God dag til dig.

SES,
Margit




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...