mandag den 24. december 2018

Julekort # 12 2018



Så blev det "rosinen i pølseenden"...
Sidste "julekort 2018"....
Atter et kort, der sammen med rigtig mange andre er sendt til OSH for at vores udsendte kan sende personlige julekort til deres kære derhjemme.

Faktisk er det et af mine favoritter - selvom det tager RET lang tid at fylde "hullerne" med de små hjerter, der bliver skåret ud.
Og teksten er lige "spot on"...

Nu er der så bare tilbage at ønske:
 RIGTIG GOD JUL OG ET GODT NYTÅR
...til dem kigger forbi.

Ses i 2019...

Margit

lørdag den 24. november 2018

Julekort # 11 2018


Disse julekort er lavet i RIGTIG god tid...
De skal nemlig først af sted til OSH til efteråret (2019).
Men jeg faldt PLADASK for de søde julemænd - hvor der var 4 varianter.
Det er faktisk "jule-gave-papir) - så det foregik med MEGET nænsom hånd, da de blev skåret ud og sat op på de mørkerøde bagsider...

 
 
Desværre er mit kamera ikke, hvad det har været, så der er et lidt tåget hjørne på billederne.


Jeg synes det er dejligt at se, at julemanden har tjek på listerne, så ingen bliver glemt ;)



Og som man kan se på sækkens buler, er der MANGE gaver, der skal af sted i år.




Og her kan man se hvad der venter... STORE - FLOTTE JULEGAVER...

Nyd dagen og god travl DECEMBER...

SES,
Margit


søndag den 28. oktober 2018

Julekort #10 2018



Vi har været på lidt efterårsferie...derfor er jeg lidt forsinket med mit indlæg.
Kortet er lavet af rester.
Jeg har VIRKELIG fået ryddet op i restekassen, og der er kommet mange kort til alle formål ud af resterne.
Dette kort er lavet mens jeg sendte tanker til OSH's maskot (FIFTY - som er en sød bamse).

Nu ligner det at sommeren er HELT forbi...i dag faldt de første (meget få) snefnug på græsset...=0)

God søndag til alle,
Margit

mandag den 24. september 2018

Julekort #9 2018



Hjemme igen fra et dejligt X-togt er det tid til at deltage i OSH-juleudfordringen.

Denne die med grantræer lå side om side med den die, jeg brugte i august ;)

Nisserne er på tur i skoven og oppe på himlen kan de se, at julemanden er på vej med sine rensdyr.

En julehilsen, der kan bruges både til børn og voksne.

Hav en dejlig dag,

SES,
Margit

fredag den 24. august 2018

Julekort #8 2018

 
 

 
 
 
 
Disse to julekort er mine bud på denne måneds udfordring hos OSH.
 
Faktisk har jeg haft den die hængende i et stykke tid, så det var rart at få den sat i gang.
Jeg har brugt nye ark - men der kan sagtens anvendes rester til de små enkeltdele.
 
Spændende at se hvad I andre har fundet på?
 
Rigtig god sensommer.
 
SES,
Margit
 


tirsdag den 24. juli 2018

Julekort # 7 OSH



Så kom vi 1 måned nærmere JUL...!!
I dag er det en Hänglar-nissedreng, der er kommet på kortet.

Det er ellers svært at tænke jul i denne varme.
Men lidt kort bliver der da produceret, mens vi følger Tour de France...=0)

God varm dag til dig.
Jeg skal have malet indgangspartiet før det bliver for varmt...

SES
Margit

søndag den 24. juni 2018

julekort # 6 2018

 
 



Jeg fik lige ryddet op i en bunke julemotiver...=0)
Ham her er da for sød. :o)

Gad vide om det lykkes ham at få sat kæden på træet...?? - eller hvor han har tænkt den skal pynte ??
Jeg elsker at lave børne-julekort...og det her kan såmænd også sendes til de voksne.
Som sædvanlig er det et kort, der skal af sted til OSH.
Der ligger flere i en kasse og venter på, at det bliver tid for at aflevere.

Stemplet er Magnolia - farvelagt med PROMARKER.

Håber du nyder, at sommeren er på vej "tilbage".

God dag til dig,
Margit

torsdag den 24. maj 2018

Julekort # 5 2018


Så nåede vi maj måneds julekort til OSH.
Denne gang er det kartonrester, som jeg har sat sammen til baggrund og skjult sammenføjningen med et Merry Christmas. Kartonsiden er sat på en rød base.
Julekuglen er gammel og (tror jeg) en "Marianne Design".
Det så lidt forvirrende ud med kig til baggrunden, så den fik i stedet en hvid bagside. Grangrenene er en punch.

Endelig er det blevet rigtig forår.

Nyd det.

SES,
Margit

tirsdag den 24. april 2018

Julekort #4 2018



For nogen tid siden fik jeg en del julebilleder af en veninde.
Her er en dejlig julemand med sækken fuld af gaver sat på en flok lækre sukkerstokke. Det går af sted som børnekort til OSH.

Det var mit april-måneds-bud på kort.

ENDELIG kom der lidt forår i luften.
Nyd foråret.

God dag,
Margit

lørdag den 24. marts 2018

Julekort #3 2018



Wow... så fløj der lige en måned af sted igen...=0)

Her er mit kort til OSH - fremstillet på Atlanterhavet, mens vi var på X-togt.

Det er en model jeg har brugt før... og er vel noget af det mest danske, jeg kan forestille mig :)

Jeg håber, at der er nogle udsendte soldater, der synes det samme...

NU vil jeg ellers gerne snart ha' noget FORÅR...
Forårsbebuderne kæmper en kamp for overlevelse i den "sibiriske" kulde... ØV...!!

På trods af alt...

GOD DAG TIL DIG - og TAK for kigget.

SES,
Margit

søndag den 25. februar 2018

Julekort #2 2018



Her kommer Februar måneds julekort i OSH-udfordringen.

Denne gang er det noget julegavepapir, som jeg faldt for, der er blevet omsat til et kort med en dejlig bamse, der har været i skoven efter et juletræ.
Kortet kan vel både bruges til voksne og børn.

I dag har Hans fødselsdag - fylder 9 år - han skal fejres senere...

Vi er endelig retur (og ovre jet-lag) efter vores fantastiske tur fra Venedig gennem Panamakanalen til LA.
5 uger med det dejlige skib Costa Luminosa - og med (bl.a.) mange søde danskere på vores egen alder.
Alt sammen noget, der gjorde det til en HELT EVENTYRLIG TUR med masser af forkælelse.

Hen ad vejen skal jeg få smidt lidt foto på bloggen, men der skal vist redigeres lidt hist og pist.

Skønt kulden er slem, så må du have en dejlig dag.

SES,
Margit

 UPS... den gemte sig lige i et døgn... - men her er den...

lørdag den 20. januar 2018

Julekort #1 2018


GODT NYTÅR TIL ALLE, DER KIGGER MED...


Til et OSH-træf sidste sommer, havde Pia nogle papirer hun delte ud af....
Jeg var heldig at få både nogle med JULE-motiver og en del med BØRNE-motiver.
Her er ét af dem med julemotiver...som det ses!!!

Jeg nænnede ikke at skrive god jul eller noget lignende, så det dækkede motiverne =0)

Håber du er kommet godt ind i det nye år.
Jeg vil arbejde på at blive flinkere til at lægge nogle af mine produktioner på bloggen. Det har været tyndt i det år der er gået.
Jeg har bøvlet med smerter både før og efter en ny hofte - men håber det lysner forude.

God dag til dig,
Margit
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...