torsdag den 30. juni 2011

Poolindvielse


Når sommeren er over DK, gælder det om at slå til med forlystelser i poolen. Så Viggo, Osvald og Herbert tog far og mor med hjem til os i tirsdags. Vandet var kun ca. 20 gr. men det afskrækkede ingen fra at hoppe i vandet flere gange. Osvald hentede vi faktisk tidligt i børnehaven, mens resten af familien stødte til lidt senere, og så var der vandpjaskeri til den store guldmedalje, og som det ses nød alle det våde element.
Bagefter fik vi grill på terrassen og så drog 3 trætte børn hjem med deres far og mor.
På lørdag kommer Viggo på overnatning... og lur mig om han ikke skal dyppes igen ;o)

Igår var vi i København på besøg på et krydstogtskib (Holland-Amerika-linien). Der var rundvisning og 4 retters middag med kaffe... mums det var lækkert. Desværre lå mit kamera hjemme på entrekommoden (lagt frem fordi jeg skulle huske det =0( ...).

Her har vi stadig fuld sol...og 22 gr.... selvom skyerne lurer i horisonten !! :o(
Så tror lige man skal ha' en dukkert før frokost.
Nyd dagen...
SES
Posted by Picasa

mandag den 27. juni 2011

OSH-kort


Så er de sidste kort pakket til aflevering i HQ... Nederst til venstre ses de sidste produktioner samlet og resten af billederne er collage af de forskellige udgaver samt et enkelt nærbillede af en detalje med sommerfugle.
Det er ikke modeller, der tager oceaner af tid... det der er brugt mest af er faktisk dobbeltklæbende tape!!!

J. har haft travlt med at få poolen op at stå her i week-end'en... det skulle jo blive lidt sommer de næste par dage... så vi håber den kan blive taget i brug... måske allerede senere i dag ;o) (??)

Nyd dagen med sol og varme på vej... ;o)
SES
Posted by Picasa

torsdag den 23. juni 2011

Der er MÅL...


Det blev godt nok et skidt billede af mit LO... græsset er grønnere i virkeligheden.... :o(
Det er Viggo, der scorer mål på træneren. Vi havde fået lov at komme med til træning.... og på hans kropsholdning kan man jo se, at det ikke er SÅ tit det sker, at man laver "kasse" på ham... :o)
Dejligt at situationen kom i kassen.... lidt heldig har man vel lov at være... :oD

Papiret er fra Panduro og hedder SOCCER "corner kick". Fodbolden er fritskåret så jeg kunne få plads til at stikke det røde karton ind bag ved. Den label jeg har skrevet i, er fra en gavepakke fra Cecilie... (tak)...Alfabetet er Teriyaki og Marisa fra QK.

Håber du får en dejlig Skt. Hans Aften. Her sker der ikke meget spræl i den anledning... hvis det holder tørvejr, kan det være, vi kører et smut til havnen og ser bål.
SES
Posted by Picasa

mandag den 20. juni 2011

En stjernestund...


ENDELIG... fik jeg lavet et LO med billeder, jeg bare har glædet mig SÅ meget til at scrappe.
På bagsiden af LO'et har jeg skrevet: "... om eftermiddagen havde vi en stjernestund sammen efter frokost. Dit smittende humør og dine tindrende øjne er dejlige, og gør mig rigtig glad..."
Sofie var på overnatning sammen med Lazio... mellemste søns dejlige store, sorte labrador.

Papiret er en (gammel) gave fra multiscrap (på SAM eller s'n'd??), som jeg endelig kunne bruge. Lyserødt papir har jo ligget ubrugt i mange år her hos mig!! ;o) Lyserød bling-bassill til cirklen... brune bassill rester til stjerne og bogstaver.
QK cookie cutter stjerner og sophisticate-alfabet fra QK.
Skitsen er fra S'n'd-skitsebogen fra februar 2011 og er lavet af Lisette  ;o)
Tyrkiet-albummet er blevet færdigt (juhuuuu!!) - skal bare tage billeder... håber på bedre lys i morgen ;o)
Dagen idag er jo til vores super dejlige hobby... i hvert fald styrter sommerregnen ned her i Nordsjælland.

Ønsker dig en fortsat god dag... tak fordi du kom forbi....
SES
Posted by Picasa

mandag den 13. juni 2011

Flere OSH-kort


Her er næste portion OSH-kort, som jeg fik lavet, mens benet gjorde rigtig ondt. Det var et overskueligt projekt at blive sat ved bordet med benet højt og med div. skæreapperater, sværter,punches, bling og garn.... samt min tote - selvfølgelig - inden for rækkevidde. ;o)
Papiret er Websters... en bagside... samt KMklip (tern).
Så det ER ret meget serieproduktion. Jeg er glad for, at der er flere "stationer", der modtager kort ;o)
Heldigvis er benet OK igen, selvom turen jeg går, ikke er så langt ad gangen.
Vi har haft nogle dejlige pinsedage, hvor vi har været i haven. Jeg havde mange blomsterbede, der skulle leges med svadderkål i... og det kunne for en stor del foregå siddende... ;o)
Senere skal vi ind til Carl og Hans. De rejser snart på ferie, så det gælder om at få "set sig mæt" på ungerne ;o)
Og så er det hverdag igen i morgen... hvor bliver dagene af...??
Jeg må også snart igang med Tyrkietbillederne... jeg har haft billederne lagt frem flere gange, men de bliver pakket væk igen! Hmmmm.... må vist tage mig selv i nakken en dag, hvor det er gråvejr.
Jeg håber, du nyder 2. Pinsedag og i øvrigt har haft en dejlig Pinse... og ønsker dig en god ny (kort) uge...
SES
Posted by Picasa

torsdag den 9. juni 2011

PÆONER



Min veninde og hendes mand havde denne skønne buket med i tirsdags... jeg ELSKER pæoner, - har flere farver i haven, men har svært ved at klippe dem af og tage dem ind. Så jeg blev RIGTIG glad! Nu står den STORE smukke buket på vores spisebord og signaler dansk sommer i hele huset. Dels ved sin overdådighed og dels ved sin dejlige duft!
1000 tak igen til Anne-Mary og H. for de smukke blomster (og hyggeligt samvær - selvfølgelig).
Igår var jeg til tøzefrokost med et par piger, som jeg gennem MANGE år har delt flere hold klasser med. Nu er kun den yngste af trekløveret på skolen, og hun skal have Viggo i 1. klasse efter sommerferien...- heldige ham! ... ;o)...)
I aften kommer Carl og Hans på besøg, og de tager deres farmand med (eller også er det omvendt...)... !! ;o).. så må der IGEN gang i grillen...
Her hos os er der virkelig blevet vandet have i nat... =0)... mon I alle er kommet gennem "skybrud" uden vandskader?
Sidste dag på penecillin...YES!!... og nu skal benet bare i sving stille og roligt, så tror jeg man er på fuld styrke igen. Har godt nok fået lavet nogle OSH-kort... men de sidste må I se en anden dag.
Nyd dagen.
SES
Posted by Picasa

tirsdag den 7. juni 2011

OSH-kort... igen!


Flere kort til OSH. En del af dem er tilmed (som I kan se) julekort ;o)
Det går fremad med benet. Jeg har svært ved at sidde stille på min flade... så jeg er lidt aktiv.
Men det har været en stor hjælp at kunne sidde og lytte til lydbog, mens der er kommet en del kort fra hånden.
Det er lettest at lave kort, fordi jeg kan have alle "rekvisitter" indenfor rækkevidde og have benet oppe på en stol.
Benet er stadig lidt hævet og lidt rødt... sidste dag med penicillin er torsdag, så der er lidt tid endnu til at gøre status.

Tak for alle jeres gode ønsker og forespørgsler... ;o)
Idag skal vi have besøg af min veninde og hendes mand... og manden har lovet at grille. Det bliver rart at hygge i gode venners lag =0)

Hav en dejlig dag... her er det gråvejr efter en god regnskylle i nat.
SES
Posted by Picasa

lørdag den 4. juni 2011

OSH-kort

UPS.. kan se der røg et "galt" billede på først, som jeg HAR vist før!!...
Men under alle omstændigheder blev resultatet en pæn bunke kort, som Charlie kunne fylde i kassen torsdag formiddag, da vi var forbi HQ til en formiddags-cola ;o)
Heldigvis har jeg også gang i en god lydbog (H. Nessar: De ensomme) og så flyver tiden. =0)
Nyd de sidste par fridage og tak for jeres søde hilsner til mit dumme ben. ;o)
SES

onsdag den 1. juni 2011

Kellerisgården


"Det går ikke altid, som præsten prædiker"... denne talemåde måtte jeg sande i går.
Jeg vågnede med et venstre underben, der var temmelig rødt... og tænkte: "ups... fik vist en del sol i går!!"
Som dagen gik blev benet mere rødt... og tanken slog mig, om det var årebetændelse!!??
Klokken lidt over halvtre drønede vi til lægen, og jeg blev puttet ind mellem et par patienter. Efter et lyntjek for blodprop (som det heldigvis IKKE var)... sagde lægen: "Det er ROSEN... så nu er det hjem og sidde med benet oppe og et ordentligt skud penicillin (i 10 dage) 3 g. dgl. - 2 slags - bare for en sikkerhedsskyld!!" Rundt om det røde og lidt hævede tegnede hun en streg med kuglepen og sagde: "Bliver det mere end en cm uden for stregen skal du indlægges og have penicillin i drop!!" (gisp... følte det var heldigt jeg var kigget forbi).
Nu er det HELDIGVIS blevet væsentligt mindre rødt (selvom det gør mere ondt at gå på - men det måtte jeg jo heller ikke!!) - så jeg regner med det ER på retur!!
Ja... så DERFOR kommer billederne fra Kellerisgården først idag!
Stedet her kan I læse om på deres hjemmeside (står på skiltet) og er bestemt et besøg værd. Ved alle planter står dets navn... jeg kan huske et par af dem... ø.t.v. "kinesisk duetræ"... 2.rk i midten "kinesisk-koreansk magnolia" - t.h. for dette "pagodebusk"...
Her er også en FANTASTISK rosenhave... men det er, når det bliver RIGTIG sommer, at den er smuk. Kanske jeg vender tilbage med billeder dér...

Min nye header er et foto fra Tyrkiet... da der VIRKELIG stod bølger ind over stranden og solstolene var stablet i en kæmpe stak og solidt fortøjrede!!

UPS... det blev et meget langt indlæg... undskyld!!
Nu har manden rigget til på mit scrapværelse, så jeg kan sidde og scrappe ved et bord med benet oppe!! Han er en SKAT!!
Og så bliver det nok til lidt flere OSH-kort... ;o)
Hav en dejlig SOMMERdag... Her har vi KNALD-BLÅ himmel og SOL!!! :o))
... så til Dorit:... jeg håber min spådom holder ;o)
SES
Posted by Picasa
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...