onsdag den 1. juni 2011

Kellerisgården


"Det går ikke altid, som præsten prædiker"... denne talemåde måtte jeg sande i går.
Jeg vågnede med et venstre underben, der var temmelig rødt... og tænkte: "ups... fik vist en del sol i går!!"
Som dagen gik blev benet mere rødt... og tanken slog mig, om det var årebetændelse!!??
Klokken lidt over halvtre drønede vi til lægen, og jeg blev puttet ind mellem et par patienter. Efter et lyntjek for blodprop (som det heldigvis IKKE var)... sagde lægen: "Det er ROSEN... så nu er det hjem og sidde med benet oppe og et ordentligt skud penicillin (i 10 dage) 3 g. dgl. - 2 slags - bare for en sikkerhedsskyld!!" Rundt om det røde og lidt hævede tegnede hun en streg med kuglepen og sagde: "Bliver det mere end en cm uden for stregen skal du indlægges og have penicillin i drop!!" (gisp... følte det var heldigt jeg var kigget forbi).
Nu er det HELDIGVIS blevet væsentligt mindre rødt (selvom det gør mere ondt at gå på - men det måtte jeg jo heller ikke!!) - så jeg regner med det ER på retur!!
Ja... så DERFOR kommer billederne fra Kellerisgården først idag!
Stedet her kan I læse om på deres hjemmeside (står på skiltet) og er bestemt et besøg værd. Ved alle planter står dets navn... jeg kan huske et par af dem... ø.t.v. "kinesisk duetræ"... 2.rk i midten "kinesisk-koreansk magnolia" - t.h. for dette "pagodebusk"...
Her er også en FANTASTISK rosenhave... men det er, når det bliver RIGTIG sommer, at den er smuk. Kanske jeg vender tilbage med billeder dér...

Min nye header er et foto fra Tyrkiet... da der VIRKELIG stod bølger ind over stranden og solstolene var stablet i en kæmpe stak og solidt fortøjrede!!

UPS... det blev et meget langt indlæg... undskyld!!
Nu har manden rigget til på mit scrapværelse, så jeg kan sidde og scrappe ved et bord med benet oppe!! Han er en SKAT!!
Og så bliver det nok til lidt flere OSH-kort... ;o)
Hav en dejlig SOMMERdag... Her har vi KNALD-BLÅ himmel og SOL!!! :o))
... så til Dorit:... jeg håber min spådom holder ;o)
SES
Posted by Picasa

7 kommentarer:

Annette / aka sagde ...

Jamen dog - stakkels dig.
Sikke noget. Men godt du kom afsted. Rosen er ikke til at spøge med, men kan jo heldigvis kureres. Og hør nu efter hvad de siger - de såkaldt kloge !!
Og så må du sidde og scrappe, og bruge din mand som hjælper....
Hvorfor flytter I ikke herover, så kunne vi sidde og pleje vores skavanker sammen.
Så længe mundtøjet virker, er jeg sikker på, at vi kunne hygge os....

Rigtig god bedring - og god scrappelyst.
Knus fra Annette

Cecilie sagde ...

Nej da, Margit! Det var godt, det ikke var en blodprop, og det var godt, at du fik tjekket det. Gør nu som lægen siger og tag det roligt et par dage endnu. Godt J har rigget dig op til en scrapdag.

Billederne er vidunderlige, og nu er der da gang i forsommeren i DK også.

Kram herfra.

Karina Beck sagde ...

Det er fantastisk smukke billeder.
Du må have en god bedring og passe på dig selv.
Knus.

Charlie sagde ...

Ja jeg har jo hørt om dit "dumme" ben. Sikke nu noget møg - stakkels dig. Håber du kan sidde med benet roligt i bilen hertil i morgen så vi kan nå at ses i helligdagene. Knus

Betina Olesen sagde ...

Auwww... sikkke noget skiværk, det er ikke til at spøge med det rosen... det har min fru moder også døjet med... meget smertefuldt, så føler med dig...

Men fantastisk, at gemalen lige sådan kan installere dig med benet oppe, tænkte ellers en bakke med i sofaen...

God bedring med dig, og godt at det begyndte at gå fremad med det samme, og ikke op til stregen...

HYgge fra Betina/hotcat... som gør det som anonym i øjeblikket....

Dorit sagde ...

Godt du slap med forskrækkelse, ik' så'n at spøge med rosen... og godt du har en scrap-mand, der ved, hvad om det drejer sig... god bedring !
Og rigtig skønne billeder, herligt med folk, der gør så meget i deres parklignende haver, og lader andre komme på kig. De findes faktisk rundt omkring, altså folkene og deres haver.
Øv, jeg skal på arbejde i morgen, men planlægger at holde noget maratonscrap for mig selv om aftenen, altså scrap til jeg ikke gider mere !

Anonym sagde ...

Sikke nu noget, med dit ben der sådan er i udu,forhåbenlig vil det ikke vare så længe.
Men så kan du jo slappe rigtig af med dine kort og blive opvartet af din husbond.
:0) Bodil

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...