torsdag den 30. september 2010

endnu et par kort til OSH


Jeg har lavet et par stykker af dette kort til OSH. Da soldaterne ikke NØDVENDIGVIS får sendt kort afsted, så det når frem til en fødselsdag, har jeg valgt at lade kortet være "bart" for tekst.
Aben er fra Magnolia - og jeg synes man bli'r "glad-i-låget" (som det kaldes på ny-dansk) af at se på ham... ;o) . Papiret er fra BG og bazzill karton der er skåret med spellbinders til baggrund for aben. QK gren (tak, Charlie) tilført lidt bling.

Ellers forbereder jeg noget, som ikke kan vises frem endnu... ;o)
Der er jo en fødselsdag lige om hjørnet (ti-hi)

Men der kommer en ny header i morgen, som der knytter sig en historie til ;o)

Nyd den HERLIGE, SOLRIGE og SMUKKE efterårsdag.
Jeg har travet i 1½ time, mens manden kørte sine sædvanlige ca. 30 km!! =0)
Og resten af eftermiddagen og aftenen skal nydes med J's gode ven fra "de go'e gamle dage".
Gamle venskaber er vel nok guld værd.

Tak fordi du kom her forbi - lægger du en lille kommentar gør du mig glad.
Det er jo lige det, der gør det så skønt at blogge...
SES
Posted by Picasa

søndag den 26. september 2010

Flere kort


Jeg har ryddet lidt op i resterne. Her blev det til 6 OSH-børnekort (4 m. balloner og 2 m. biler).
Ganske vist meget enkle, hurtige og nemme... men håber, at de alligevel gør lykke.

Her i huset er vi lidt "flade". Hans og Carl har overnattet med deres mor og mormor, mens farmand holdt fødselsdagsfest for drengevennerne...

Jeg ER altså ovre den alder, hvor jeg er pling-frisk kl. 5.45!! Men det er Hans IKKE!!
Så... dynen trækkes nok over hovedet lidt tidligere end ellers i aften.

Håber I har nydt week-end'en og er klar til en ny uge.
Tak fordi du fandt her forbi. Lægger du en lille hilsen, gør du mig glad :o)
SES
Posted by Picasa

fredag den 24. september 2010

3 mdr. til jul =0)


Så blev der lige endnu 2 x 6 julekort færdige til OSH, og jeg fik brugt noget julepapir af ældre dato, som jeg som udgangspunkt ikke var så vild med. Her på satte jeg et bånd og et "merry christmas" i guldkarton (fra en chokoladeæske). Det øverste kort er skåret over samme læst som de sidste julekort jeg lavede, men med et andet midterfelt - dette er fra KMklip, med teksten "god jul" på mange sprog samt lidt bånd og punchklip foruden QK julekugle (guldkarton fra mere chokoladeæske). Farverne er nu smukkere i virkeligheden.... ved ikke helt, hvad der skete her!!
Tak for jeres søde kommentarer til Viggos indbydelser. Han har fået dem idag, så de kan skrive navne i her i weekenden. Han var heldigvis rigtig godt tilfredse med dem. =0)
Om mit PIF indlæg for et par uger siden er der kun at sige.....
...at de to scrapQ (Dorit og Betina), der har skrevet indlæg, kan forvente at modtage en pakke fra mig inden et år !! Og det var altså IKKE de stempler jeg fik af Charlie... men en anden overraskelse, når I mindst venter det!! Jeg lægger en kommentar på jeres blogge ang. adresser.
Håber I alle nyder, at week-end'en ligger foran jer og venter. Vi får besøg af Hans og Carl med famile i weekend'en, så vi skal nok hygge os.
Tak fordi du kom her forbi - lægger du en kommentar gør du mig glad.
SES
Posted by Picasa

mandag den 20. september 2010

Et helt fodboldhold...


Så fik jeg indfriet ønsket om et helt fodboldhold... ;o)

Viggo skal holde 6 års fødselsdag for sine venner, og derfor ringede han til mig og lavede en bestilling...
"...jeg vil gerne ha' fodboldspillere på... vores trøjer er stribede røde og hvide, bukserne og strømperne er røde... vi bliver 19...."
"OK, så...", farmor tænker allerede "...det må jeg se at finde ud af..."
Og her er så resultatet. =0)
Fodboldspilleren, fodbolden, skyen, græsset og myren er QK. Græspapiret fra KMklip - himmel&sky papiret fra et restlagersalg (hvor der står "baby" på nogle af skyerne - de er dog skåret fra ;o)).

Tak fordi du fandt forbi min blog, lægger du en kommentar, gør du mig glad :o)
Hav en dejlig dag og en god ny uge.
SES


Posted by Picasa

onsdag den 15. september 2010

Flere OSH kort


Jeg har fået lavet disse OSH-julekort (samt nogle I får at se senere ;o)) siden Scrap'n'dream.
Faktisk var det meningen, de skulle være helt ens... men jeg kom til at vende nogle af dem "på hovedet" da jeg satte bånd på... Ja, sådan kan man altså variere temaet ;o) ...Godt der ikke var juletræer på papiret, der kom til at stå på hovedet!!
Jeg har lavet 12 af slagsen som ligger klar til Charlie, når hun og jeg stikker hovederne sammen næste gang :o)
Det er noget restepapir (bl.a. KMklip) punch til blomst og "blad" - hjemmelavet tekst til ovalerne og stamping up punch til den og teksten. Båndet er mindst 20 år gammelt... men syntes pludselig, der var en anvendelse for det her.
Tak fordi du kom forbi, lægger du en kommentar, gør du mig glad.
Husk min PIF (forrige indlæg), hvis du vil være med.
Hav en dejlig aften.
SES
Posted by Picasa

mandag den 13. september 2010

PIF


Disse smukke franske stempler har jeg fået af Charlie. Mange, mange tak. De er SÅ smukke.

Anledningen var dette:

Pay It Forward - også kaldet PIF.
Charlie trak i foråret mig på sin blog, hvor jeg deltog i lodtrækningen om at være med i PIF.
Det startede med filmen "Pay it forward". Rollefiguren til Haley Joel Osment gør en god gerning for en anden person. Den eneste betingelse, for at en anden person kan modtage, er, at han/hun må love at give noget videre. Et enkelt princip, som måske ikke er så enkelt alligevel. Nogen har nu taget dette princip og lavet det om til en gave. Reglerne er enkle. Alle kan være med - kun 3 krav skal opfyldes:
1. Du skal have egen blog, så du kan sprede budskabet.

2. Du skal have lyst til at glæde andre.

3. Du skal sende dine egne 3 gaver afsted inden de næste 365 dage.

Jeg udvælger 3 (ved lodtrækning) blandt kommentarerne her i dette indlæg. De 3 bliver dem, som inden et år (når man mindst venter det) får tilsendt en gave fra mig. =0) DEJLIGT, ikk'?
Det eneste jeg ønsker, at I skal gøre for mig er, at I hver især giver det samme løfte i jeres egen blog.
Skriv en kommentar om PIF under dette indlæg, så deltager du i lodtrækningen, som finder sted d. 24. september 2010 om aftenen.
De smukke stempler jeg har fået af Charlie (1000 tak, søde ven) har jeg brugt på kortet, som er til min mors veninde, Gurli. Selvom jeg ikke har min mor mere, holder Gurli og jeg forbindelsen med hinanden, og d. 24. september fylder hun 89 år - og derfor er det denne dag, jeg trækker lod. På Scrap'n'dream købte jeg bl.a. de MS sommerfuglepunch, som jeg har brugt til kortet. Synes de to ting passede så fint sammen. Desuden er Gurli korrespondent i fransk... så den franske tekst om "Papillon" passer til hende.
Håber I nyder den dejlige (næsten sommeragtige - her er der 19 gr.) dag - manden er lige drønet ud på sin sædvanlige daglige motionstur på cykel (34 km) - så der blev lidt tid foran skærmen til bloggen ;o)

Tak fordi du kom forbi.
SES

onsdag den 8. september 2010

Lars har fødselsdag...


Så fik jeg endelig prøvet at lave et easelkort =0)
Anledningen er, at vores ældste søn fylder 36 år (GISP... kan næsten ikke holde ud at skrive det!!..).
Nå, men STORT & HJERTELIGT TIL LYKKE, Lars.
Vi håber, du har haft en dejlig dag og glæder os til at være med til at fejre dig i aften.
Da jeg ved, at du af og til kigger med herinde, så kommer det først på bloggen lidt sent ;o)
Jeg har stemplet med et Pandurostempel... og har valgt dette, fordi du er en sand grillmester - og ja, jeg ved godt denne grillmodel er udgået hjemme hos jer... ;o)
Farvelagt med brushables og papirborterne er ATD (American Traditionel Design).TAK CHARLIE... GODT JEG HAR DIG!!
Skrivefeltet er skåret med en spellbinder, som er mattet på en lidt større størrelse. Alfabetet er Rollerskates fra QK.
Tak fordi du kom her forbi. Lægger du en kommentar, gør du mig glad. :o)
Hav en dejlig aften.
SES

søndag den 5. september 2010

RETTELSE...

Når man selv "sover i timen", er det jo rart, at ens gode veninde kan agere "Vakse Viggo"... ;o)
Charlie gjorde mig idag opmærksom på at jeg ved indlæg "OSLOTUR 2" havde gentaget billederne fra "OSLOTUR 1"... =0)... piiiiinligt... =0)
Her kommer så de rigtig sider... bla. med billeder af Oslos FANTASTISKE nye OPERA. Det kan ikke anbefales nok at gøre turen og at se denne fantastisk smukke bygning.

1000 tak for jeres søde kommentarer, som altid gør mig SÅ glad. Det er jo DET der gør det så dejligt at blogge!
Dagen idag har været krydret af et besøg af ældste søn med familie... DEJLIGT.

Håber I har nydt en dejlig sensommersøndag... vi fik i hvert fald travet en fin tur...
God ny uge til jer.
SES

lørdag den 4. september 2010

Hjemme igen...


Så har vi tilbragt en vidunderlig forkælelsesuge på "Vision og the Sea". Sidstnævnte er krydstogtskibet, som sendte os en tur rundt i Østersøen med mange spændende og anderledes oplevelser.
Vi startede fra København (fedt... ikke at skulle flyve først!!), sejlede rundt om Sjælland (hmmm... jeg vidste ikke, at vi ikke kunne komme under Øresundsbroen...) og efter godt et døgn på havet, lagde vi til i Tallinn, Estlands hovedstad. Vi var på en spændende rundtur i byen, som ikke er så stor, så vi kunne nemt vandre rundt på de toppede brosten i den gamle bykerne. Bagefter besøgte vi et kloster og en kæmpe sangscene i udkanten af byen.
Herfra sejlede vi til Skt. Petersborg (i Rusland), hvor vi havde en 9 timer lang bytur med en fantastisk engageret guide. Vi besøgte Vinterpaladset (WAUWWW) og Peter- og Paulfæstningen (WAUWWW) og så en mængde andre steder fra bussen - guiden sørgede for nogle fine fotostop!!.

Videre til Helsinki (Finlands hovedstad), som vi sidst besøgte i 1972!! (hvor tiden dog går!!) Her så vi domkirken, markedspladsen (med udstilling af bjørne..), en smuk, smuk STENkirke og Sibeliusmonumentet. Desuden en grundig rundtur i byen i bus.
Sidste stop var Stockholm (Sveriges hovedstad), hvor vi jo var sidste år. Indsejlingen til byen gennem skærgården, var SÅ fantastisk smuk, at jeg sad på vores balkon fra kl. 6.00 til kl. 8.00 indhyllet i fleece, tæppe og håndklæder (det var faktisk ret køligt!!) - men jeg ville bare ikke misse ET eneste øjeblik!! Turen tog næsten 5 timer!! (den sidste tid sad vi ved et vindue og nød morgenmaden). Heldigvis blev vi i høj grad præsenteret for rigtig mange ting, som vi ikke havde "opdaget", da vi besøgte byen. Og så fik vi et genkig på Vasa-Museet... det var rigtig dejligt.
Om aftenen var der hver aften show i en stor teatersal på vores skib. Billedet fra scenen er repræsentanter fra alle "arbejdsgrupper" på skibet, som blev hyldet den sidste aften.
På billedet af de 2 krydstogtsbåde er det "vores" til venstre. Det var ikke voldsomt stort (11 dæk), men klarede turen med glans.
Der kommer jo et feriealbum.... før eller siden... faktisk kunne man købe 2 scrapkit ombord som havde materiale, der matchede til netop dette skib... (de røg selvfølgelig med hjem i kufferten).

Tak for jeres søde kommentarer til min Norge-tur-bog. =0) Det var super dejligt at komme hjem til.

Nu vil jeg hænge første vask op og få lagt det sidste på plads.
NYD DAGEN. Sikken et solskinsvejr... og en hel del lunere end dér, hvor vi har været. =0)
Tak fordi du fandt her forbi.
SES

Posted by Picasa

torsdag den 2. september 2010

OSLOTUR del 2




Så blev det i rigtig rækkefølge denne gang ;o)
Sidste side er taxaudsmykning d. 17.05.10 og en nummerplade =0)
Ellers kan du nærlæse teksterne og det forrige indlæg.
Turen kan STÆRKT anbefales. Vi var heldige at finde et godt tilbud og var næsten i ekstase på hjemturen. Det var en SÅ stor oplevelse. De nordmænd kan altså andet end at stå på ski!!
Håber du får en dejlig dag - lige omlidt er det næsten week-end ;o)
Lægger du en kommentar bliver jeg rigtig glad.
Mon vi ses til "scrap'n'dream" på lørdag???
Lægger du en kommentar, gør du mig glad.
SES
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...