onsdag den 31. december 2014

31. dec. 2014

 
Vores Strelitzia står IGEN i fuldt flor. Den fik faktisk ekstra-ordinært lov til at komme indenfor (den står i udendørspotte), men så kunne vi nyde den hele dagen. Der er flere blomster på vej...
 
Den har været utrolig i år. Blomstrede også mens vi var i Sydspanien i efteråret.
 
Vi havde den med hjem som knold fra Madeira for 7-8 år siden... og syntes den var længe om at blive stor og blomstre... men nu e den meget gavmild med blomster ;o)
 
Vi skal holde en helt stille og rolig nytårsaften - bare os to.
Det er vi sikre på bliver hyggeligt og min HELT private kok har planlagt lækker middag ;o)
 
Rigtig godt nytår til jer alle sammen.
Tak til jer der har været med til at JULEBLOGGE - det har været RIGTIGT hyggeligt.
Nu napper jeg en pause fra bloggen... men vender tilbage senere.
 
SES,
Margit 
 

tirsdag den 30. december 2014

30. dec. 2014

 


Lidt billeder fra Sofies fødselsdag. Som I kan se på billederne er der en ÆGTE prinsesse.
Da hun skulle puste ud, drillede vi hende, fordi et lys stod tilbage... og spurgte, hvad hendes kæreste hed?... IDA lød svaret... ak-ja... sådan havde man det jo engang med sin allerbedste veninde...ti-hi.
Herbert viser sig som en gentleman og hjælper med at holde kage-damen... også rart at have styr på hvor HUN befinder sig ;)
Tak for en hyggelig dag, Henrik og Anette.

Og så har vi ENDELIG fået et hvidt tæppe lagt over vores omgivelser...

SMUKT... men lidt mere besværligt =0)

Nyd dagen,
SES,
Margit

mandag den 29. december 2014

29. dec. 2014



Her er det kort, som Sofie fik i går. Det er 3-fløjet og "fyldt" med et Barbie-galleri.
De er et hit - ligesom LEGO Friends...

Vi var inviteret til boller og kage sammen med den øvrige del af familien og havde en rigtig dejlig dag sammen.

I dag får jeg besøg af min veninde fra seminarietiden. Det bliver garanteret også en rigtig fin dag.

God dag til dig.
SES,
Margit

søndag den 28. december 2014

28. dec. 2014

 
 

 
I dag er det SOFIES fødselsdag
HURRA - HURRA - HURRA
Hun sikkert sig en gave får                 
som hun har ønsket sig i år
Og dejlig chokolade
med kage til.

Til lykke med de 5 år, Sofie. Vi glæder os til at fejre dig i eftermiddag.
Sofies kort viser jeg først i morgen... ;)

Og så en lille collage med lidt billeder fra juleaften:


1. Henrik og Egon - 2. Cecilia, Thomas, Signe og Henrik - 3. Osvald og Viggo ser Disney (Sofie og Herbert er uden for billedet) - 4. Sofie fik børnemandelgaven - 5. Mandel-"finderne" (Sofie og mor) - 6. Pakker lægges under træet - 7. "Nogen" banker på døren?? og har sat gaver udenfor??!! - 8. Juletræet tændes -
9. "Moder rydder køkkenet" - 10. Ældste (Viggo) og yngste (Egon) barnebarn - 11. Egon og mor på vej rundt om træet - 12. Hvad man ønsker skal man få...Sofie fik Lego Friends - 13.Osvald får hjælp med skruetrækkerne af Cecilia - 14. Osvald (næsten 9 år) godt træt kl. lidt før 23...

Det var en FANTASTISK aften. Fyldt med glæde, spænding, gaver, højt humør og lækker mad og knas. Tak til alle fordi det blev så hyggeligt.

PS: Cecilia er au pair hos Thomas... og helt og aldeles en del af familien =0

Nyd søndagen.
SES,
Margit


lørdag den 27. december 2014

27. dec. 2014

 

 
Flere LOVE-kort, som er sendt af sted til fjern-lageret...
Det er dejligt at lave disse kort, der signalerer kærlighed.
Jeg håber, at de vil blive brugt hver og et og sendt hjem til én der venter derhjemme.
OG... det behøver jo ikke KUN at være i anledning af Valentin, de sendes...;o)

Her står den på "op- og udrydning" efter julen...
I morgen skal vi til fødselsdag hos Sofie... og derfor er julen ovre nu for vores vedkommende. Tror det er den samme følelse, som fødselsdagsbørn i december har det...

Nyd dagen.

SES,
Margit

fredag den 26. december 2014

26. dec. 2014



Da Charlie var på besøg midt i dec. startede jeg på denne bunke LOVE-kort til OSH.

Som du måske kan se, har jeg skåret et 12"x12" papir i stykker, så jeg fik en stak flyvere frigjort til at sætte på kortene.
Og du har sikkert også allerede regnet ud, at de er tiltænkt nogle af vores flyver-"stationer" ude i verden.
Af resten af papiret kan der laves børnekort - med motiver, der passer til det.
Basen er faktisk papir med MASSER af blomster på forsiden... og som havde en perfekt bagside (godt set C.) - der farvemæssigt passede super-duper til flyverne.
LOVE-teksten er en QK-die - hjerterne er mindste punch fra Panduro - og borten er en punch fra SU... (som har ligget i skuffen ALT for længe uden at være i brug...)

Jeg kan godt lide at lave love-kort, fordi de sender et HELT specielt budskab...

Jeg håber du nyder juledagene?
Vi får besøg af den ældste søn (Lars) med familie (Carl og Hans samt mor og mormor)... så skal der igen danses om juletræet og deles gaver ud... ;)
Det bliver hyggeligt.

SES,
Margit

torsdag den 25. december 2014

25. dec. 2014


Allerførst
                              RIGTIG GLÆDELIG JUL

Sådan kom mine julekort i år til at se ud...
Nu kan jeg vise dem, for nu må de være kommet frem.
Jeg lavede 12 af hver - og har lidt i overskud, som jeg opbevarer til OSH's kortindsamling til næste jul.=0)

Jeg håber, at I alle har haft en fantastisk dejlig juleaften.

Nyd juledagene.
SES,
Margit

onsdag den 24. december 2014

24. dec. 2014 JULEAFTEN


Så fik J pyntet årets juletræ. Som altid med blanding af gammel julepynt (fra mit hjem) og nyt tilsat gennem årene. Nogle af de flettede hjerter der er på træet har min far lavet (og han døde i 1959)...
Men også trommer og flag hører til.
Tæppet har min far tegnet og min mor og jeg syet... Det er et eftertragtet klenodie for drengene kan jeg høre i min øresnegl...!!

RIGTIG DEJLIG JUL TIL ALLE...

Og på gensyn indtil nytår her hos mig

SES
Margit

tirsdag den 23. december 2014

23. dec. 2014




Et par kort mere fra den bunke der gik af sted til OSH.

Det grønne kort er faktisk nogle af de sidste papirer fra den store poser med papir og karton, som vi fik for et par år siden af Maybritt.
Så endnu en gang tak fordi du tænkte på os.

I dag er fyldt med opgaver - for at være helt klar til DAGEN I MORGEN.

Hav en god LILLEJULEAFTEN.

SES,
Margit

mandag den 22. december 2014

22. dec 2014




Flere LOVE-kort. Jeg er så heldig, at jeg ser NÆSTEN alle de kort, der går gennem OSH. Og den sidste gang vi pakkede, var der en håndfuld kort med noget papir som baggrund, som jeg havde ligedan og har flyttet rundt på et hav af gange...
Så det var bare at komme i gang. =0)
Der er blevet flere bunker - som i én eller anden grad ligner hinanden... men alligevel er forskellige. Og alle gik med hjem til OSH-lageret i går ;o)
Og så fik jeg købt nogle af Nettos pakker med transportmidler... (MEN FOR FÅ!!)for nu er alle flyver brugt =o(

Håber I har haft en dejlig week-end.
NU nærmer det sig...

SES,
Margit

søndag den 21. december 2014

21.dec. 2014

 

I går fik jeg mulighed for at komme (næsten) lige forbi Fru Hansens Hobby - og så er det oplagt at kigge indenfor. =0)
Jeg købte disse to dies hos hende. Jeg ville også gerne have haft TH juledies med blade...men den er der vist rift om "all over the World"...
Nå, men jeg håber, jeg finder den en anden gang...
LOVE... har jeg lånt (MEGET) hos Charlie (tak for det)... men den skal jo ikke bo fast hos mig =0)
Den anden die med kransen blev et "must have" 1. gang jeg så den anvendt på Annettes blog. Så den måtte med hjem i posen.
Men er du VIMMER en masse lækre sager, der var i den butik. Den er bestemt et besøg værd... men HUSK sparebøssen.
I dag skal vi have julebesøg af Charlie & mand... en ÆLD-gammel tradition - fra vores unger var helt små - at mødes ved juletid, men vi har ikke været så flinke til at overholde den p.gr.a. ferie de sidste år...
Men NU ta'r vi revanche... det bliver garanteret HYG-SOMT.

Ønsker dig en GLÆDELIG 4. SØNDAG I ADVENT...
Her dagen før dagen før dagen før dagen.... fnis

SES,
Margit

lørdag den 20. december 2014

20. dec. 2014


Jeg ved godt, at han er vist frem før... - og jeg ved, der er én af jer derude, der har en fætter... jeg er bare ikke helt sikker på, hvem det var ;) Måske Madamtridse?

Han kommer fra min svigerfars fotoatelier på Lyngby Hovedgade, hvor han var portrætfotograf i en menneskealder...

Heldigvis flyttede han hjem til os, da forretningen blev lukket. =0)

Han sidder samme sted hvert år (selvfølgelig).... i vores entre... og sørger for, at kun dem, der vil os det godt, bliver lukket ind... fnis

Rigtig god 20. december...
SES Margit

fredag den 19. december 2014

19. dec. 2014


I dag viser jeg et par julekort fra min "til salg"-kasse.
Jeg er ret vild med den store peberkage-die fra Sizzix - og jeg har efterhånden lavet en del kort med "ham". Der er sendt en del af sted til soldaterne. ;o)

Det andet kort består af rester. God jul-skiltet fra den nederste del af et 12"x12"-papir - juletræet er en Marianne-die som har fået GLIMMER...
Ellers ikke noget jeg dyrker i store mængder... ;o)

I dag skal vi besøge vores "X-togt"-venner... dejligt at vi kunne nå at ses inden jul.

Rigtig dejlig 19. dec. - mon ikke en del går på juleferie i dag??

SES,
Margit

torsdag den 18. december 2014

18. dec 2014


I søndags kom Henrik og Sofie forbi, for at fælde årets juletræ - som vi selv har "dyrket" i haven.
Udstyrede med nissehuer og sav gik Henrik i gang med at fælde, mens farfar holdt fast, Sofie så på og farmor legede fotograf.
Det gik let, og så fandt Sofie tilmed en forladt fuglerede godt gemt mellem grenene.
De nederste grene skal skæres af, og der skal selvfølgelig en fod på... men det blev klaret efterfølgende...
Og inden selve fældningen var Sofie og hendes far lusket om i køkkenhaven... hvor de fandt MODNE hindbær... jamen... har vi ikke DECEMBER???
Men de sagde, at de smagte dejligt ;o)

Tak fordi juletræsnisserne kom her forbi =0))

Hav en dejlig 18. dec.

SES,
Margit



onsdag den 17. december 2014

17. dec. 2014



I vores gang hænger denne troldegren (fra haven).
Jeg har hængt nogle af mine GJ lysholdere på den (uden lys), og det pynter hen over trappen ned til kælderen.

Det er godt nok ikke det bedste billede... men lyset drillede mig =0((

Tak fordi I (trods den laaaange vej) fandt ned til kommentar-feltet i går ;o)

SES
Margit

tirsdag den 16. december 2014

16. dec. 2014

 

Sidst vi var forbi "vores" højlandskvæg opdagede vi, at der var kommet en kalv... og så spurgte vi os selv... er det ikke lidt sent for årstiden?... eller er det den milde vinter?
Uanset hvad... så var den da bare så NUSER, at den måtte i "kassen"...
Godt det gamle kamera ligger i bilen til netop sådan en lejlighed =0
Og man kan jo ikke se på dette billede er det er midt i december, vel??
Men de tidlige og mørke aftener får os alligevel til at glæde os til solhverv ;o)
Hvordan har du det med vinterens mørke??

Jeg ved, at der er langt ned til kommentarfeltet, men jeg kan ikke rette det :o((
Tak, hvis du alligevel lægger en hilsen ;o)

God 16. dec. til dig.
SES,
Margit






























































mandag den 15. december 2014

15. dec. 2014



Her er de så... de før-omtalte mini-klokkestrenge.
Jeg har lagt en helt almindelig tændstik ved siden af, så man kan bedømme størrelsesforholdet.
De er simpelthen SÅ søde. Motiverne har min mor hentet fra forskellige korstingsbøger (bl.a. håndarbejdets fremme) og de er så mikset sammen som det passede med pladsen.
Jeg er rigtig glad for at jeg fik lavet en ny "familie-portion" - for jeg tror ikke jeg kunne se til det i dag...

Min mor syede MANGE, som vi solgte på Spejdernes julemarked.... dengang i slut-60'erne og begyndelsen af 70'erne.
Min mor var på alle måder en ørn til næsten ALT håndarbejde - og sad ALDRIG med hænderne i skødet.
Min mormor var ligedan... på alderdomshjemmet strikkede hun håndklæder til alle sine børnebørn og der var 27 - (min mor er ud af en søskendeflok på 19).

God 15. dec. - og god ny uge... for mange er det måske den sidste før jul??

SES,
Margit

søndag den 14. december 2014

14. dec. 2014

 
Charlie havde nogle søde mærker med fine tegninger med til mig fra Vikki på Fyn. De blev straks omsat til små "tags"/pynt til julekort.
De kom ikke med i årets sending, men de ligger trygt og godt i kassen der leveres videre til OSH næste år...
Der var rigtig mange mærker, og trods to på hvert kort, blev stakken med julekort høj.
Jeg fik anvendt en del båndrester og supplerede med en "tromle" med "god jul" fra Tiger (eller Greene?)

Vi (Charlie og jeg) havde en rigtig fin dag i onsdags, hvor vi også nåede at hygge... ;)

Og til Mio... din kage var super... en rigtig JULEkage... og i passende stykker er resterne puttet i fryseren ;o)

Hav en dejlig 3. søndag i Advent.
SES,
Margit

lørdag den 13. december 2014

13. dec. 2014


Denne pose til julepost lavede jeg mens jeg gik på seminariet... så den er minimum 45 år gammel, og som det ses, har de to ældre personer på posen fået lidt sjovt hår. De ligner næsten os...fnis...
Det er hessian med kantbånd til posen og filt-/stofapplikationer til figurerne og tekst.
De små klokkestrenge der sidder fast på posen bruges hvert år når vi mødes. Min mor syede dem oprindeligt, men de er gået til i årenes løb... så jeg har fornyet idéen og har tænkt de små også skal have én hver i år...
Det er en hyggelig tradition.
Jeg skal tage et billede af de små klokkestrenge én af dagene så I kan se dem rigtigt.
Det første julekort til posen er ankommet =0)

God 13. dec./ Luciadag...
SES,
Margit

fredag den 12. december 2014

12. dec. 2014


Dette nissepar har jeg vist før... men jeg holder rigtigt meget af dem.
For en del år siden strikkede jeg adskillige par, og havde faktisk et godt salg af dem til mange sider...
Desværre har jeg begået den fejl at strikke deres tøj i ULD garn - (de skulle jo ikke fryse, vel?) - men i år havde der været besøg af MØL!!  =0((
Så når min arm bliver god igen, må jeg i gang med nyt tøj, for der er hulle både i sokker og trøjer!! grrr....
Men op og sidde i stuen skulle de nu alligevel =0)

Rigtig god 12. dec.
SES,
Margit

torsdag den 11. december 2014

11.dec. 2014

 

Dette engle -"orkester" stammer tilbage fra dengang, jeg arbejdede på Kgl. Porcelains Udsalg på Amagertorv i Kbh.
Jeg havde studiejob fra jeg blev realist til jeg var højgravid med Lars! (næsten 10 år) - og udførte alverdens forskellige jobs. (bl.a.rengøring, omstilling, arkivering, indpakning, kassebetjening, ekspedition....). Det var faktisk rigtigt spændende og lærerigt.

Da jeg jobbede dér, var "englekoret" dømt ude - men min mor syntes om dem, så hun fik dem... og nu er årene gået, og jeg synes faktisk, de er (blevet) ret søde - så nu er de fremme hvert år (det kan vel ikke skyldes, at man er blevet ældre???)..fnis

Ak - ja... hvor bliver årene dog af????
Har du også noget du har arvet fra dit barndomshjem som er blevet "HOT"??

God 11. dec.

SES,
Margit

 

onsdag den 10. december 2014

10.dec. 2014


Her er nogle flere eksempler på de julekort, som jeg har bidraget med til OSH.
De fleste er lavet ved juletid sidste år - og nogle midt i sommerens varmeste dage, mens der rullede Tour de France over skærmen =0)
Øverst til højre og nederst til venstre er eksempler på kort, som er lavet efter Cecilies FIF på OSH bloggen. De har været guld værd.....

Jeg laver ofte en "stak" af samme slags, når jeg er i gang med en "model", og til OSH har det været fint, fordi kortene sendes til mange forskellige steder, hvor der er soldater.

Jeg ønsker dig en dejlig 10. dec. - her får jeg besøg af OSH-chief'en herself...
Vi skal pakke Valentine kort, for snart er det tid for, at de skal af sted...

SES,
Margit

tirsdag den 9. december 2014

9. dec. 2014



Så er vi fremme ved lidt af julekortproduktionen. Disse kort er sendt af sted med OSH til soldaterne ude i verden - engang i oktober =0)
Det er jo betingelserne, hvis de skal nå ud til lejrene - skal skrives - og sendes retur til DK og lande før jul...
Jeg har startet julekortskrivningen, men de kort kommer først på bloggen, når jeg ved, de er nået i "havn"...
Men der kom da også nogle i min "TIL SALG"-kasse... de kommer på en anden dag.

I dag får vi besøg af min veninde og hendes mand (vi dansede sammen fra vi var 4 - 9 år). Derefter fik vi (hver sin) "herre". Men vi fortsatte dansen sammen i 5 år mere og mange år sammen som spejdere.
Som voksne mistede vi forbindelsen, men heldigvis "fandt" hun mig på FB for nogle år siden, så vi kunne genoptage forbindelsen.
Rigtigt dejligt, Anne-Mary.

Hav en rigtig dejlig 9. dec.
SES,
Margit

mandag den 8. december 2014

8. dec. 2014





I går var vi (som jeg fortalte) på Esrum Møllegårds Julemarked sammen med  gode venner.
Det var hyggeligt, og der var mange gode idéer til sjov og anderledes pynt.
Jeg købte en enkelt lille saltske...og smagte på både ost og pølse... desværre var en del ting udsolgt, da der havde været "ryk-ind" i går...
Men vejret var IKKE med os... så det var både vådt og koldt...så godt at der ventede kaffe og æbleskiver, da vi var hjemme igen.

Men selvom der ikke var storindkøb, og det var skidt vejr, var det et hyggeligt besøg.

Ønsker jer alle en god ny uge og en dejlig 8. dec.
SES,
Margit




søndag den 7. december 2014

7. dec. 2014



Sådan er vores vindue pyntet i spisestuen. I stuevinduerne har jeg mine GJ juleuro hængende og i alle vindueskarme er der små nisser.

Jeg kan rigtig godt lide julestjerner (blomsten) - men de skal være røde - og de bliver smidt ud, når julepynten tages ned!!

Nu har I været lidt på julekig i vores stuer - og de næste dage vil jeg vise lidt af min produktion af julekort - både de, der kommer i min kortkasse til salg, de kort, jeg laver til OSH og de kort jeg sender til familie og venner.

I dag skal vi til Esrum Møllegårds Julemarked. Det bliver hyggeligt. Og måske er der nogle gode idéer til noget julenyt?!

Jeg nyder at komme forbi hos jer, der er med til at juleblogge.

SES,
Margit

lørdag den 6. december 2014

6. dec. 2014



Disse 3 små nisser har vi også haft i RIGTIG mange år (sammen med mange andre i samme serie....). Men disse 3 står på spisebordet og er udnævnt til at være vores 3 drenge i nisseudgave. Lars i midten der altid har "elsket" risengrød, - Henrik, til højre, er naturelsker af høj karat og kommer med fugleneg til småfuglene og sidst - Thomas, til venstre, som var en "tæt" dreng som barn og havde briller. (I dag er han så en "streg i luften")...

I dag skal jeg til julefrokost med mine kolleger fra min gamle skole. Vi er en trofast flok, der stadig ses til jul og sommer. Det er faktisk blevet en "ældreklub" - for skolen blev lukket i 1989 - og det er de ansatte fra dengang, der mødes. Der er kun et par stykker tilbage, der stadig jobber.
Glæder mig.

SES og god weekend,
Margit

fredag den 5. december 2014

5. dec. 2014


Lyshjertet sidder på indersiden af hoveddøren og lyser dejligt op når skumringen sætter ind. Det er en ældre sag fra IKEA, men den holder sig fint.

Jeg synes det er så dejligt, at man har nogle ting, som man ved hvor skal stå/ hænge - det er noget af det hyggelige ved julen, at nogle ting er "gengangere" og har deres faste plads ;)

SES,
Margit

torsdag den 4. december 2014

4. dec 2014



I dag får I lige et "pralebillede" af vores seneste guldklump EGON, som i morgen er 7 mdr.
Han er nem, mild og glad - og så kan man vel kun være helt tilfreds som forælder (og bedste....) ;)
Han var lige vågnet, da vi kom, og han "snakkede" og grinede, mens han nød underholdningen fra de to "bedster", mens far og mor var til møde.

Det var hyggeligt - så tak for i går til H og A.

Og så vil jeg ønsker jer en god 4. dec. og drage lidt på rundfart på bloggen....

SES,
Margit


onsdag den 3. december 2014

3. dec. 2014



 
 
 
Disse gamle Bramming-nisser har fulgt os fra børnene var helt små. Der er da også skrevet på dem (både af børn og farmand) og de er efterhånden ret ramponerede. Men i år kom de så til ære og værdighed igen. De sidder på husets (indvendige) døre og der er 12 i alt. (nogle er ens)
I eftermiddag skal vi passe Egon, mens Sofie og far og mor er til møde i børnehaven. Og når de kommer hjem har vi maden klar, så spiser vi sammen. Det bliver hyggeligt =0)
 
SES,
Margit  
 

 

tirsdag den 2. december 2014

2. dec. 2014



Vores adventskrans i år blev en hurtig (færdig) udgave.

Jeg slås med en dum venstre arm, så min bevægelsesfrihed er ikke optimal =0), og så må man nogle gange vælge en nem løsning.

Jeg har lige færdiglæst Jussi Adler-Olsens nye bog "Den grænseløse".... den var godt nok en hel del bedre end hans sidste ...

Nyd dagen og tak fordi du kiggede forbi.
SES,
Margit

mandag den 1. december 2014

1. dec. 2014



Glædelig 1. december og velkommen til en ny omgang JULEBLOG.
I dag vil jeg vise en af vores (mine) faste traditioner til min søde mand:
Årets julekalender.

Det er en meget gammel tradition, at der står 24 forskellige, spændende øl klar til de lange, mørke dage i december. Og når man er blevet snydt de sidste to år, fordi vi ikke har været hjemme i en stor del af december måned, så var glæden ekstra stor ;)

Ellers har vi haft travlt i week-end'en med at pynte op til jul - og det har været super hyggeligt at sige "goddag" til mange af de gamle nisser, glaskugler og andet pynt.

Og I skal nok få lov at komme med indenfor og kigge med. Ind i mellem vil der også være billeder og fortællinger om vores andre gøremål i denne traditionsrige måned.

Glæder mig til at kigge med hos jer, der er med i JULEBLOG 2014-"legen".

SES
Margit

fredag den 14. november 2014

Med Herbert og Sofie i ZOOhave

 

Vi havde længe ventet på en dag med sol... og troede det var den rigtige dag vi havde valgt...
Desværre så vi ingen sol - men det var TØRT...

Og så tog vi i Zoo. Vi drog af sted kvart i 10 og var foran ZOO kl. 10.30. Der var (som det vist ses) 2 unge mennesker der glædede sig.
Der var mange dyr, der skulle nær-studeres - og især elefanterne var interessante...
Efter frokost nåede vi over i Søndermarken, hvor der var FULD gang i den hos næsehornene (hørte i tv at det havde været MEGET voldsomt dagen før) - noget med en ny hun ;)...
Så var det "klappe-geder-tid" og for en IS!!
På vej ud fandt farfar pludselig ud af, at ZOO-tårnet også skulle besøges... Og det var sjovt at høre deres kommentarer fra toppen, hvor de kunne udpege flere af dyrenes "huse"...
Det var nogle super dejlige timer og det var to trætte børn der slæbte sig over til bilen kl. 15.15....!!
Og de faldt da også i søvn på hjemvejen.

TAK FOR EN HERLIG DAG ... til Sofie og Herbert.

Og god dag til dig der kom forbi ... forhåbentlig ses vi de næste par dage...
TIL SAM I ROSKILDEHALLERNE.

=0)

onsdag den 29. oktober 2014

Københavnertur...

 

I søndags tog vi på Københavnertur.
Jeg havde spottet, at der var gratis adgang på Glyptoteket, og huskede, at det man kunne læse sig til om udstillingen "Som forvandlet", gjorde os nysgerrige og forventningsfulde.
Når det så tilmed er gratis at parkere i centrum om søndagen, var det da bare med at komme af sted. At Tivoli også havde Halloween var en detalje vi i første omgang havde overset ;)
Men vi fik en p-plads og vi fik set udstillingen, som BESTEMT kan anbefales.
Fantastisk, hvad farver betyder...

Det var en fin eftermiddagstur - og vi svor, at vi snart må gøre besøg i København igen... men snart skal vi vel ind og se på "JUL"... =0)

I dag har vi været i bio og se "Min lejlighed i Paris".... sød og hyggelig film....;)

Ønsker dig en dejlig dag.
SES

tirsdag den 21. oktober 2014

Egon...

 

I lørdags var vi så heldige, at Egons far og mor gerne ville i biffen og se Fasandræberne.... så vi blev spurgt, og vi ville være passere. Og DET ville vi gerne =0)
Sofie var på overnatning/efterårsferie hos fætter Mikkel, så det var vel en overkommelig opgave ;o)

Egon er vokset vildt, siden vi så ham sidst til barnedåben... men der er også gået 6 uger, og i den alder går det stærkt...
Han havde været til 5 mdr.s undersøgelse dagen før (9,6 kg og 70 cm!!...), så han var lidt varm og havde en anelse feber.

Men, som det kan ses på billederne, var han i fint humør og vi fik både gået en lille tur, leget og sunget.

Midterste billede øverst er et bevis på, at han er medlem af "klanen" ;o) - både min søde mand, hans sønner og sønnesønner (ALLE SAMMEN) kan tilbringe timer på gulvet, når de skal slappe af eller se TV...!!!

Det dejlige sorte hund er Lazio... verdens dejligste labrador-"bulderbasse", som elsker alle ungerne - og de elsker ham...

Det var en rigtig hyggelig eftermiddag. Tak fordi vi fik lov

Nyd dagen, som er tåget og grå her på Djævleøen...
SES

torsdag den 16. oktober 2014

Hjemme igen....



Ja, så har vi IGEN været på langtidsferie.... 28 dage i Fuengirola på Costa del Sol.
Vi kom hjem i mandags... men vores bærbar røg på gulvet på turen (og DET holdt den ikke til...) - så jeg var ikke i stand til at vise billeder og sende feriemails....
Men her er et første forsøg - efter at have været på "skolebænken" i går hos Charlie/Charlotte... ;) - er det lykkedes at lægge på bloggen på en "ny" måde ;)
1000 tak søde... det var åbenbart liiiiige det, der skulle til... =0)
Vores stationære pc har Windows 8 - og jeg er BESTEMT ikke fortrolig med det program skønt vi har haft det i over et år...

Nå, men... her ser I et par billeder fra ferie. Vores lækre hotel med en pool med "50 m bane" - jeg svømmede i snit 1 km om dagen ;) - Vores selfie fra Europabalkonen i Nerja (har været der før - så det var blot en genkig) - 2 vildt seje Ferrarier på Strandpromenaden - Broen over den 100 m dybe slugt, der deler byen Ronda i to dele.... broen er fra 1793 - og virkelig imponerende...

Jeg prøver at nå rundt og besøge jer i den kommende til... og ser frem til at hilse på RIGTIG mange af jer til SAM.... =0))

SES

mandag den 8. september 2014

LARS... fylder 40 ÅR...!!


 
I DAG ER DET LARS' FØDSELSDAG
HURRA - HURRA - HURRA
 
Ja, man må jo nive sig i armen for at forstå det... at det er 40 år siden vores første dejlige dreng kom til verden... som søndagsbarn!!
Men ikke desto mindre forholder det sig sådan.
Lars holder fest på lørdag (TEMA: OKTOBERFEST) med udklædte venner og familie. Heldigvis skal vi fejre ham i dag under mere "normale" former sammen med "Momme" (børnenes mormor).
Vær sikker på, at han IKKE slipper for en fødselsdagssang - selvom vi spiser "ude".... fnis!!
 
Idéen til kortet er fra Mayas-hobbyblogg.blogspot.dk.
 
Ønsker alle en god dag.
SES

lørdag den 6. september 2014

Egons dåb


 
I dag er vi til BARNEDÅB. Egon, som er yngste skud på familietræet, får sit navn i Egebæksvang Kirke i dag.
På ønskesedlen stod bl.a. BRIO-togbane, så det er det der følger med dette kort, som er designet helt og aldeles ud fra pakkens indhold.
Jeg har for vane at lave lidt facts inden i dåbskortet.
Noget om navnets hyppighed og betydning, og hvornår der er navnedag (selvom det ikke bruges særligt i DK).
Egon er efter hans oldefar på moderens side (og som skal med til dåb) og Einer efter hans oldefar på farens side (min far, som døde i 1959).
Synes det er fantastisk at der er tænkt på anerne. Hans kaldenavn er EGON.
 
Vi ses derfor ikke til S'n'D... men det vil være HELT forbudt at lave nogle familie arrangementer, når jeg skal til SAM ;o)  
 
Til ALLE jer, der er i Taastrup, ønsker jeg RIGTIG GOD FORNØJELSE.
Jeg håber, at den der har købt min billet vil NYDE alle 12 timer... ;o)
 
Og til alle der kiggede forbi: TAK FOR DET & GOD WEEKEND.
 
SES


mandag den 1. september 2014

Ny måned...IGEN...

 
 
Så blev det allerede september... hvor bliver tiden dog af?
Hvis der stadig er nogle af mine blog-kiggere tilbage, vil I måske huske, at svoger Henning fik et gavekort til sin 80 års fødselsdag d. 1.7.
For det første skal jeg fortælle, at han blev MEGET overrasket... og GLAD... for den fest børnene havde stablet på benene. Der var hans gamle venner og hele hans store familie med... og det var alle tiders.
Af os fik han et gavekort (som jeg viste her) til en dag i ZOO.
Jeg var super spændt på, hvad han sagde til det, men han blev glad og sidste mandag kom vi af sted.
Det blev en SUPER dag. Ankom kl. 10.45 og forlod haven kl. 15.30!!!
Han havde ikke været i Zoo i 40 år... så der var RIGTIG meget der skulle studeres.=0)
Vi havde pakket en picnickurv med sandwich og øl til frokost - kaffe og frugt til lidt senere...
Han var SÅ træt, da vi nåede Søndermarken, at han måtte iagttage de sidste dyr fra bænken...fnis.
Men selvom han fik nyt knæ d. 17.6. holdt han altså ud. Godt gået - når man er 80...

Billederne er et udpluk fra vores dejlige dag.
Jeg har lavet en fotobog til ham med billeder fra fødselsdagen og Zoo-dagen.
Den blev han RIGTIG glad for.

Nyd dagen og den kommende sensommer...
SES

fredag den 1. august 2014

Ny måned... og lidt herrekort...



Så kom vi ind i august. Sikken en FANTASTISK juli måned vi har haft. Godt vi fik poolen op!!!
I dag vil jeg vise lidt herrekort der blev fyldt i kortkassen. Syn's stadig det er en svær sag... men de her kan vist gå an..??

I dag har vi haft besøg af yngstesønnens 3 dejlige drenge. Og med 26 gr. i poolen og 28 gr. i luften var der brug for både at være ude og inde ;)

Jeg har fået lavet fotobog fra vores helt fantastiske tur i Nordatlanten. Skal nok vise lidt billeder.
Månedens foto i min header er fra turen - Oslo Opera. Det var første stop på turen ;)

Hav en dejlig week-end - SES

mandag den 30. juni 2014

Vores svoger...

 
... har fødselsdag i morgen. Han fylder 80 og da han selv er "Ole opfinder" har jeg lavet ét af de kort, vi har set på "HOW2SCRAP" - på dk4.

 
Jeg har lavet vandfaldskort flere gange før... og de plejer at være "drengesucces'er"...
 
 

 
Indeni har jeg sat ur-papir, for at holde "stilen" fra forsiden.

Verset er fra SS-side med tekster til kort.
I fredags viste jeg gavekortet, som han skal have.

Han besøger ikke min blog... derfor får I lov at kigge med før tid... ;)
Han ved heller ikke, at han skal holde fødselsdag... det er SURPRISE... fra hans børn ;)... fnis

Og så er det juli lige om lidt....
Sikke dog tiden flyver.
SES
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...