torsdag den 31. december 2009

31. december


GODT NYTÅR til alle jer, der kommer forbi og læser med.
På billedet kan I se, hvad mit projekt har været de sidste par måneder:
HUER til for tidligt fødte børn i AFRIKA. Det er Red Barnet, der står for projektet, og her efter nytår leverer jeg ca. 75 huer.
Jeg strikker gerne når-som-helst og hvor-som-helst, så da jeg "opdagede" kampagnen, var det oplagt at få anvendt en masse af det bomuldsgarn, der lå og fyldte op i kælderen.
Og kampagnen løber til engang i april... så der er tid til at være med, hvis du skulle have tid og lyst.
En enkelt lyserød er blevet pillet fra - og afleveret til Sofie ;o)

Tilbage er bare at sige 1000 tak for i år.
Det har været fantastisk at komme rundt og "besøge" jer, og jeg glæder mig til at følge med hos jer i 2010.
Tak for jeres mange dejlige, søde, sjove, deltagende kommentarer på min blog. Det er jo lige det, der gør, at man bliver AFHÆNGIG af at blogge ;o)
Ha' en rigtig dejlig NYTÅRSAFTEN... VI SES I 2010...
Posted by Picasa

onsdag den 30. december 2009

30.december


Man må sige, at vi idag - i hvert fald her i det nordøstlige Sjælland - har et mageløst vejr, selvom det er koldt.

I går var vi på barselsbesøg hos Sofie. Hun er bare så lille og fin.
Men jeg kunne simpelthen ikke nænne at fotografere, som hun lå der og sov - godt dækket af tæpper i sin kuvøse.

I dag har vi været i svømmehallen og svømmet 1 km. Det tog godt nok lidt tid ;o)... men det er også et godt stykke tid siden sidst.

Og så nærmer årets sidste dag sig. I morgen bliver der nok lidt at se til. Vi skal nu "bare" være sammen med et enkelt vennepar, så der skal ikke ske det store.

Nyd dagen... tak for besøget og jeres RIGTIG MANGE søde hilsener til os omkring Sofie. De varmer ;o)
SES
Posted by Picasa

tirsdag den 29. december 2009

29.december


Tak for jeres lykønskninger... ;o) FLAGET ER HEJST...
Som jeg skrev i går kom lille Sofie til verden... 2 måneder for tidligt!! =0)
Heldigvis fortæller far og mor, at hun er en fin lille pige. Hun ligger i kuvøse og lungerne får lidt hjælp, men hun er ellers OK.
Vi x'er fingre for at hun klarer skærerne, og håber på at få hende at se lidt senere i dag. Så opdaterer jeg ;o)
Her er kortet der blev lavet færdigt med data til morgen. De har haft adskillige for tidlige fødsler på Hillerød det sidste døgn, så der er travlt.

Teksten inden i kortet skrev jeg i går eftermiddags, mens hun (uden jeg vidste det) blev født...
Hvor får man sådan en tanke fra???

Hav en dejlig dag, tak for besøget og for jeres søde kommentarer, som varmer ;o)
SES
Posted by Picasa

mandag den 28. december 2009

28.december


JUBIIIIII!!!!
Selvom det er alt for tidligt... så er vi blevet farfar og farmor til en lille pige.
Jeg har netop fået en opringning fra vores mellemste søn, at han er blevet far til en LILLE pige... 1590 g og 40 cm.
Heldigvis på Hillerød Sygehus, så de tager vel hånd om den lille tøs, der er kommet i kuvøse. =0)

Billedet, I får i dag, er af stempler fra Magnolia, som jeg købte før jul.

Rigtig god aften, tak for besøget og tak for jeres søde kommentarer.
SES
Posted by Picasa

søndag den 27. december 2009

27.december


Så blev det søndag og (næsten) "hverdag" igen.
Vi havde en hyggelig 2. juledag med masser af lækker mad.
Vi gør det sådan, at alle kommer med et bidrag til julefrokosten (og vi har aftalt hvad til adventsfesten 1. søndag i advent).
Igår fik vi 3 slags sild, rejer, varmrøget laks, hjemmelavede tarteletter m. høns og avocadocreme, julekål m. pølser og små frikadeller, æbleflæsk, mørbradbøf og frugtsalat + ost.
LÆKKERT og RIGELIGT... =0)
Bagefter dansede vi om juletræet og fik gaver.
Så gik mændene en tur - de "store" børn så julefilm, og vi anrettede kaffe, småkager, peberkagehus og guf.

Desværre bukkede manden under med et maveonde kort efter gå-turen. :o(
Den dumme virus har også floreret hos ældste søn, så måske det er dér, den er samlet op juleaften??

Idag viser jeg jer vores flotte julegaver fra Viggo og Osvald. Deres første produktioner på lærred ;o)
Til venstre "En grøn helikopter ved solnedgang" af Osvald og "En grøn palme under blå himmel ved et hus" af Viggo. =0)

Hav en dejlig søndag... tak for besøget og din kommentar. Det glæder mig altid :o)
SES
Posted by Picasa

lørdag den 26. december 2009

26.december


Glædelig 2. juledag.
Her kommer et par billeder fra juleaften. På det første er det nissedrengen Carl, der sørger for ren gangsti, før vi går i Flintholm kirke.
På det andet billede er det én af den unge mands flotte julegaver fra far og mor. En sort 2-hjulet winther cykel. WAAUUUWWWW.
Herefter er det billeder fra vores kjulefrokost-bord med den pynt, der blev fremstillet på "scrapperiet" i går. (Inspiration fra scrapsisters.dk)
Juleplatterne er en både nostalgi-ting og en "hade"-ting. Som fortalt i forb. med englekoret, så arbejdede jeg på KPU i Kbh. under studietiden. Her kunne vi købe de frasorterede platter meget billigt, og de anvendes nu på julebordet som sildetallerkener. Jeg kunne ikke DRØMME om at have dem hængende NOGEN steder. (Blev vist "vaccineret" i sin tid)... (haha)
Nisseparret er salt og peber, som J. engang vandt i raflegave til en firmajulefrokost (ville ellers gerne have 2 sæt mere.... så hvis du ved, hvor de kan fåes så.... )

Hele familien dukker op om et par timer, så jeg må vist lige en tur rundt om køkkenet og hjælpe J., som er "kok".
Rigtig dejlig (sidste) juledag) til dig... tak fordi du kom forbi min blog, hvor jeg blogger hver dag året ud.
Tak for de dejlige kommentarer, som betyder så meget for mig.
SES ;o)

Posted by Picasa

fredag den 25. december 2009

25. december


Glædelig 1. juledag
Idag bliver det et sent indlæg fra mig - af min smukke amaryllis. Elsker den blomst.;o)
Jeg har puslet med bordpynt hele dagen på "scrapperiet", som børnebørnenes og mit fælles legeværelse kaldes af min mand i daglig tale.
Nu er bordet dækket til i morgen og når dagslyset bryder igennem i morgen napper jeg et billede af pynten som jeg har hentet inspiration til hos Scrapsisters.dk ;o)
Mormoralbummet blev modtaget med glæde i går. Så godt jeg fik det lavet.

Jeg håber, I har nydt de første juledage, og at jer vest for Storebælt ikke er blevet helt væk i sneen. Har I fået meget her i anden omgang?
Vores sne er "PIST" forsvundet... der er grønt græs igen, for det har ØS regnet hele dagen ØV-ØV-ØV... ;o(
Tak for besøget... og for jeres søde kommentarer...Hav en rigtig hyggelig aften...
Vi ses i morgen.
Posted by Picasa

torsdag den 24. december 2009

24. december


GLÆDELIG JULEAFTEN...

Så blev det selveste dagen... og på denne dag er det selvfølgelig årets pyntede juletræ, der skal pryde bloggen.
Tak til alle, der har været med til at gøre dagene op til jul ekstra hyggelige ved at blogge hver dag.
Jeg fortsætter "blog hver dag" måneden ud, så jeg håber, vi ses herinde, inden det bliver nytår.

Jeg vil ønske alle:
RIGTIG GLÆDELIG JUL
Jeg håber, at I vil nyde dagene sammen med jeres familie.

Tak for jeres besøg og jeres mange hyggelige kommentarer.

Juleknus fra Margit

Posted by Picasa

onsdag den 23. december 2009

23.december


GLÆDELIG LILLEJULEAFTEN...

Så blev det tø-vejr... ØV...
Jeg håber, at det hurtigt finder ud af at blive frost igen, så lidt af sneen kan blive juledagene over.

Idag er det mit englekor, der får lov at "optræde" for jer. Da min mor døde for en del år siden, blev det udvidet lidt. Ellers har jeg haft det siden jeg som ganske ung (i studietiden) ekspederede på Den Kgl. Porcelainfabriks Udsalg på Amagertorv i Kbh. Disse er nogle af de få ting, der har fået lov "at overleve" - de fleste ting indkøbt den gang er solgt/ligger på loftet... ja,ja... tiderne skifter. Tror måske overlevelsen skyldes, at de er hvide ;o)

I køkkenet dufter der af brownies ;o)... og konfekten ligger til "tørre"...
Tror dagens program står på REN afslapning, inden det går løs i morgen.
Måske en rask travetur ude i vejret... selvom det jo ikke ligefrem LOKKER i dag :o(

Hav en rigtig dejlig dag... tak for besøget og jeres søde kommentarer, som jeg holder af at læse.... og som gør det rigtig hyggeligt at blogge.
VI SES I MORGEN.....
Posted by Picasa

tirsdag den 22. december 2009

22. december


Idag bliver det et billede af mine husnisser. Jeg fik dem for en del år siden af J. i adventspakker.
Jeg synes faktisk de er hyggelige... lige som jeg fornemmer ægte nisser har det.
Du tror vel også på nisser....??? Den rigtige slags som bliver mange hundrede år og som har mange opgaver både udendørs og indendørs. Her er 2 små flittige nisser og 2 midaldrende, som har været det ;o)
De mindste er på højde med en lille tændstikæske - de hygger sig på kaminhylden, hvor der er dejligt lunt ;o)

UHA... hvor det ellers er koldt idag.... rigtigt til indesysler ;o)

Udenfor både sneer og blæser det... hov, hvor blev solen af???
Rigtig god 22. december til jer, der kommer på besøg... tak for hyggelige kommentarer og på gensyn i morgen. ;o)
Posted by Picasa

mandag den 21. december 2009

21.december


Smuk solnedgang i går eftermiddag og fantastisk vejr til formiddag - årets korteste dag.... vi måtte igen ud i "vejret".
Turens mål blev Louisiana Kunstmuseum, som er byens "stolthed".
Er vejret godt kan vi finde på at gå på Louisiana bare for at nyde den fantastiske udsigt (ligger i gåafstand fra hvor vi bor).
Om sommeren er det hyggeligt at "kigge på folk", mens vi nyder en kop kaffe.
Men idag var vi kun udendørs for at tage fotos... ;o)
Det er fotografen Jacob Holdt der udstiller i øjeblikket. Spændende billeder fra hans mange år i Amerika, og som fortæller om, hvad det vil sige at være et menneske i forhold til et andet menneske, kendt eller ukendt, ven eller fjende. Udstillingen hedder Tro, håb og kærlighed. Rammende titel.
Helt bestemt se-værdig, hvis du kommer forbi.
Da vi ankom til museet var der også skyer på himlen, men vi så en 25 min. film i biografsalen og se så liiiige en smuk himmel vi havde bagefter.

Ellers har julefreden så småt sænket sig over det lille hus. Alle gaver er både købt og pakket.
Juletræet bliver pyntet i morgen. Og så er det mest lidt forberedelser til 2.juledag, der venter. Men det er for tidligt endnu at tage fat på.

Dejligt, at vi måske får lov at beholde sneen juledagene over.
Manden er gået i vin-"marken" for at klippe vinstokkene. Nu har de fået frost, og så er det tid for første beskæring.
Det er køkkenhaven, der er omdannet til vin-"mark", og han laver selv lidt vin (rød- og rosé-/hvidvin).
Kan I alle have en dejlig 21. december. Fra i morgen går dagene den anden vej :o) (jubiiii)

Jeg nyder at være på blogrundfart og få idéer og inspiration.
Tak for besøget på min blog - og for jeres søde kommentarer... de betyder meget for mig.
SES

Posted by Picasa

søndag den 20. december 2009

20.december


Jubiiiiiiiiiiiiii.... så blev jeg helt færdig med mormor-albummet.
Min søde veninde Charlie (+K) kom forbi igår eftermiddags, så jeg ikke lavede uoprettelige skader på albummet, når der skulle laves huller ;o)
Godt med sådan en personlig vejleder ;o) 1000 tak søde... fordi du(I) gad bruge nogle timer på at komme forbi til en kop te ;o) :o)
Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden dig... så heldigt jeg har dig ;o)

Nå, men nu sendte Vorherre så lidt dagslys ind til os, så jeg også kunne fotografere...
Jeg har glædet mig til at vise jer albummet, for I har været rigtig søde til at spørge til, hvor langt jeg var. Tak for opmuntringen ;o)
Omslagets for og bagside er "stacy claire boyd", og bogstaverne på forsiden er Storybook fra QK.
Ellers har jeg ikke været flink til at skrive firmanavne på... (undskyld)... men spørg, hvis I vil vide mere ;o/

Nu GLÆDER jeg mig til juleaften... håber "mormor" bli'r glad...

GOD 4. SØNDAG I ADVENT TIL JER ALLE.
Her har vi fået en nyt hvidt drys sne...
SES
Tak for besøget og jeres dejlige kommentarer. Jeg bli'r så glad c",)
Posted by Picasa

lørdag den 19. december 2009

19.december


De næste par sider til mormor albummet. Glade billeder med drengene fra Toscana og fra ét af besøgene i efteråret. Nederst et par billeder fra Tekn. Museum i Helsingør, som er det seneste, vi har oplevet sammen.
Igår blev jeg færdig med årets julepost, og selvom de først bliver sendt idag, håber jeg de når frem.

Week-end'en skal bruges til at indhente nogle af de manglende jule-projekter - og lave album sammen med Charlie.

Jeg håber, I nyder dagen... nu nærmer det sig sandelig for alvor... =0)
Herligt at vi stadig har sne... ;o) mon den bli'r liggende julen over....???

God dag... tak for besøget og for jeres kommentarer... de varmer.
SES
Posted by Picasa

fredag den 18. december 2009

18.december


4 sider mere til mormor-albummet. De 2 øverste sider er "bare" glade billeder af en lækker dreng taget i sommerens løb. Nederst nogle billeder fra vores feriedage sammen i Toscana, hvor deres far og mor havde lejet et hus i 3 uger. Vi var inviteret til at "komme forbi"... og det blev grunden til at ferien i år gik til Italien.

Idag kører TV'et i baggrunden med de spændende nyheder om forhandlingerne i BC. I aften skal vi have et vennepar på besøg, så der er lidt der skal forberedes. Ind i mellem gælder det også færdigpudsning af årets julekort... synes bare jeg er så sent på den i år... =0) ØV!!

Nå, men vi når det jo altid alligevel, som flere af jer også skriver.

Jeg nyder stadig at kigge UD ad vinduet på vores flotte snepyntede have.
God dag til jer alle... tak for jeres kommentarer.... og så er det snart WEEK-END ;o)
SES

Posted by Picasa

torsdag den 17. december 2009

17.december


Så blev det vinter i vores del af Dannevang. Selv om det er bidende koldt og med kraftig blæst (se lige vimplerne, hva'?), så måtte vi en tur på havnen. Det er en tur på ialt en halv time, nøjagtig så lang tid, som det tager at få røde kinder i dag. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har hørt sneen knirke under støvlerne, når man går... det er læææææænge siden.
Som det ses var det en rigtig smuk tur... nederst til venstre er det Hveen der putter sig i Øresund.

Jeg håber alle jer der ønsker sig sne, har fået samme portion som os... der er da til ski, kælk og snemand... frit valg.

Jeg skal nu ingen af delene i dag... måtte også undvære min gymnastik pga. veje/vejr. I morgen skal vi ha' vinterdæk på ;0)

Rigtig dejlig solskinsdag til jer alle... tak for jeres besøg og kommentarer, som jeg hygger mig med.
SES i morgen.
Posted by Picasa

onsdag den 16. december 2009

16. december


SÅ kom sneen her til Nordsjælland. Jeg har været på fotojagt "rundt om/i huset".
Første og sidste billede er dog fra mandag, hvor Viggo havde "Oskar" med hjem fra børnehaven. Det er stuens nisse som på skift kommer på besøg i børnenes hjem. Dagen efter berettes så om hændelser - og her er beviset på, at det er en MEGET FRÆK NISSE... tænk, den fandt på at hoppe op i farmors troldegren!!! Det vakte en del forargelse hos to små "nisser"...
Resten af billederne er fra i formiddags - hyggelige snebilleder... desværre er det LIDT for lunt (+2gr.) så det bliver ikke liggende i tykt lag :o(
Til formiddag har vi været til seniorforestilling i vores lokale bio... og set "Coco før Chanel"... sød og hyggelig film.

Fortsat rigtig god dag til jer alle. Tak for besøg og kommentarer...
SES i morgen.
Posted by Picasa

tirsdag den 15. december 2009

15.december


Dagens billede er de næste 4 sider i scrapbogen til Carl og Hans' mormor.
De første sider er fra en dag, hvor vi havde Carl på overnatning. Vi benyttede os af chancen til at gå en tur på stranden (for at finde muslingeskaller). Carl er tå-gænger, og derfor ikke én, der er vild med at gå laaangt. Det var en fin tur... og så lokkede det jo også lidt at besøge Jesper i Fiskehuset på Sletten Havn (som har et utal af lækre fiske-"ting"). Her skulle vi købe fiskefrikadeller (mums) og så får man en slikpind, når man er barn ;o)
De næste billeder er de traditionelle billeder fra Hans' barnedåb.

Idag har vi travet en formiddagstur for at få lidt luft, og nu er græsplænen hvid af sne!!! Mon vi får hvid jul??!!
Om lidt sidder vi foran TV-skærmen og hepper på DANMARK!!! Vi VIL vinde over russerne og ha' en plads i SEMIFINALEN!!!

Ja, her x'er vi i hvert fald fingre...

Kan I alle ha' en dejlig dag... tak for besøget og jeres altid søde bemærkninger... de gør mig så GLAD... ;o)

SES...

Posted by Picasa

mandag den 14. december 2009

14. december


Min mands bedste ven (siden 3. klasse) har fødselsdag idag. STORT til lykke, Peer...
Dette kort er sendt med posten, så jeg håber, at det er nået frem.
Det er Magnolia snemandsstempel (ny-indkøbt), som måtte pryde forsiden af kortet, for de har jo lovet sne idag... =0)
Jeg tror så ikke, at der bliver til en snemand udenfor, så det er vel på sin plads at få ham her...
Jeg synes, det er svært med motiver til herre-kort - og julet skulle det i hvert fald ikke være !!
Alfabetet sophisticate fra QK.

Og så er det lykkedes at være på blogrundfart i dag - undskyld forsinkelserne.
Sønnen er på job og V og O i børnehave... roen har sænket sig over de "gamle". ;o) ;o) ;o)
Ja, selv opvaske- og vaskemaskine står stille ;o)
Nu skal benene op, og der skal læses og strikkes lidt, inden de er tilbage alle 3 ved 4-tiden.
Sent i aften kommer svigerdatteren hjem fra London, og så forlader hele flokken huset i morgen tidlig.
Så tror jeg vi skal have gang i at skrive julekort... det må snart være på tide ;o)

Hav en dejlig ny uge... tak for besøget her og tak for herlige kommentarer.... de varmer ;o)
"SES"
Posted by Picasa

søndag den 13. december 2009

13. december

Ja... der er altså FULDT tryk på her hos os. Kan godt mærke at det er 3. dag med logerende... ;o)
Rolig morgenstund med adventspakker. I formiddags dekorerede "vi" så peberkagehuset med glasur. Det var (som I kan se...) blevet tø-vejr her hos os... så "sneen" smeltede lidt på taget ;o)... Men det lykkedes til sidst at få det tørt... Så blev det efter frokost tid til at putte chokoladeknapper på... det er jo et hit: "... farmor... synes du ikke det er OK at vi sætter 3 knapper på taget... og SÅ spiser vi én ???..."
Alligevel lykkedes det at få det "pyntet"... i mere end én forstand. ;o)

Jeg ved ikke om de er til flere koncentrerede øvelser i dag... gemmer nok bagningen til en anden dag ;o)
De har vist mere brug for at fyre lidt krudt af... altså den slags krudt de har bagi.. ;o)

Farmand er på job idag (sådan er det jo at være ejendomsmægler).. så det er os, der er på ;o)

Jeg håber, jeg når at komme på blogrundfart i aften, når de er puttet. Ellers bliver det i morgen, når de er i børnehave, jeg må rette op på det forsømte.

Nyd resten af dagen og tak for besøget og jeres søde kommentarer...
Posted by Picasa

lørdag den 12. december 2009

12.december



Så var det Viggo og Osvalds tur til at besøge Teknisk Museum. De var piloter og var vi legede at vi fløj til Afrika... Der er altid koldt på museet, så det var dejligt at få varm kakao og æbleskiver før det gik hjemad igen.

Det var en rigtig god tur og nu har vi set Danmark vinde over Østrig i håndbold . ;o)

Om lidt skal vi se Lilleper til "Julebal i Nisseland" - ham har de ikke "mødt" før. ;o)

Fortsat god lørdag og tak for besøg og søde kommentarer. Jeg bli'r så glad.
Posted by Picasa

fredag den 11. december 2009

11.december


I går ankom Viggo og Osvald med far og mor, fordi de derhjemme skal have renoveret gulvene. Tidligt i morges blev deres mor "sendt" på tøsetur til London, så hygger de 3 gutter sig hjemme hos os. Vi har ikke helt nået dagens program ;o), men da de først vender hjem til dem selv på mandag, så er der jo tid til at indhente det forsømte ;o)
Derfor er dagens billede et flaskekort, som gemalen fik på en værtindegave til en kollegajulefrokost i onsdags. Lavet lidt under pres ;o)

Jeg HAR nået at samle peberkagehuset, og så må vi pynte/dekorere i morgen eller søndag. Vi har planer om at tage de små gutter til Teknisk Museum... Især Osvald er jo TOTALT bil-gal... så mon det ikke bli'r et hit...

Tror måske der følges op her med en collage ;o)

Håber I alle er klar til at nyde 3.adventsweek-end... ;o)... og vi blogges ved i morgen... ;o)
Posted by Picasa

torsdag den 10. december 2009


Glædelig 10.december...
Idag vil jeg vise jer billedet af Mortens lyssætning. De af jer, der var med sidste år kan måske huske, at han er én af vores drenges venner. Han kom for 6 år siden ud for en ulykke, hvor han brækkede ryggen og er i dag lam fra halsen og ned.
Hvert år er der nogle af vennerne der efter Mortens anvisninger (via computeren) sætter lys op omkring hans hus/have i Langerød.
I år er der 22.228 pærer og 90% af dem er CO2-venlige diodepærer. Det er et lyspunkt i hans ellers ret mørke tilværelse.
I går var der en artikel med ham i Frederiksborg Amtsavis, så er du blevet mere "nysgerrig" kan du læse artiklen på avisens hjemmeside: http://www.sn.dk/fredensborg



Lidt opfølgning på filmen vi så i går: Det er en storslået film... 4000 timers optagelse lavet til bio-film på knap 2 timer. Smukke og storslåede naturbilleder og selvom TV ofte sender naturfilm er der noget HELT specielt ved at se det på det store lærred...
Vi "besøger" Arktis, Antarktis, Afrikas savanne og deltaer, Kalahari ørkenen, Himalayas bjergtinder og Atlanterhavet og alle stederne kommer vi HELT tæt på dyrene. Og så får vi liiige et vink om, at VI SKAL PASSE PÅ VORES JORD.
Det er jo temmelig let at blive enige om, synes jeg. Filmen kan bestemt anbefales.

Rigtig god dag til alle... og tak for besøget og hyggelige kommentarer... glæder mig hver dag til at komme på blogrundfart...

Posted by Picasa

onsdag den 9. december 2009

9.december



Glædelig 9. december...
Idag er det endnu et par sider til albummet, jeg vil vise jer. Det er fra Carls fødselsdag i maj. Både familie (modtageren af albummet er bl.a. på billedet med "kong" Carl) og venner var inviteret, så der var lige så mange børn som voksne. Vejret var dejligt, og efter frokosten havde vores svigerdatter arrangeret skattejagt for børnene. Det var et hit.

Jeg nussede med for- og bagside i går... !! Lidt tid går der jo med det... =0)

Og JA... til madamtridse... din nisse må da være medlem af "vores" nissefamilie. Vi glæder os til at se ham ;o)...

Om lidt skal vi i biffen (som ligger 2 huse herfra ;o) ) og se Earth... har set traileren... og den tegner som en fantastisk naturfilm.
Det er lige os!!! Håber vi skal gense nogle af de steder, vi også har besøgt IRL.

Rigtig god dag til jer alle. Tak for jeres besøg og de søde og sjove kommentarer. c",)
Posted by Picasa

tirsdag den 8. december 2009

8.december


Her i huset har vi en meget gammel nissefar. Helt præcis hvor gammel den er, ved vi ikke, men J. er bekendt med den fra sin barndom.
Hans far var fotograf på Lyngby Hovedgade i 57 år (1928 - 1985) og så lang tid J. kan huske tilbage, boede denne nisse i atelieet hvert år til jul. Da hans far solgte forretningen (76 år gammel) er nissefar pakket ned i en kasse og først, da vi er flyttet hertil i 1989, er den dukket op og har set dagens lys igen. Nu vogter han ved vores indgangsdør fra 1. søndag i advent (og han må IKKE leges med...) :o)
Faktisk har vi også den abe hans far brugte til at lave "sjov" med, når han skulle have børnene til at smile. Den kommer på besøg på bloggen en anden dag.

Og til Charlotte... er du ikke enig i, at de må være beslægtede... din og vores nisse?? ;o)

Øøiijjj... den blå himmel var hurtig væk i går, så traveturen blev ikke så lang. Tågen væltede jo ind over kysten !! =0)
Men idag er det blevet til en times rask travetur langs vandet... (selvom himlen er "blandet"...)

Hav en rigtig dejlig 8. december (GISP... synes det går stærkt!!!) tak for besøget og jeres kommentarer...
Det er altså en hyggelig tradition at blogge hver dag i december... SES :o)
Posted by Picasa

mandag den 7. december 2009

7. december



Her er de næste 4 sider til albummet. Første side er fra Carls første besøg i svømmehallen. Det er sammen med os,Viggo, Osvald og deres far. Selvom Carl ellers ikke havde været begejstret for ALT for meget vand... blev det et kæmpe hit. Og billedet af ham sammen med fætter Viggo på "søhesten" er et tydeligt bevis derpå. ;o) Ved siden af billeder af Hans - billeder fra påsken, som jeg brugte til invitationerne til barnedåben. De sidste 2 sider er fra påskedag hvor vi trillede æg i vores have og hvor drengene fik påskeæg med guf og lidt legetøj. Kyllingerne er en gave fra Charlie (tak, søde ven).

Hav en dejlig 7. december. Her hos os har vi sol fra en BLÅ himmel.. så jeg skal ud og trave en rask tur, før jeg skal se VM-håndbold ;o)
Tak for besøget og for jeg dejlige kommentarer... det er rigtig hyggeligt... SES...
Posted by Picasa
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...