søndag den 27. december 2009

27.december


Så blev det søndag og (næsten) "hverdag" igen.
Vi havde en hyggelig 2. juledag med masser af lækker mad.
Vi gør det sådan, at alle kommer med et bidrag til julefrokosten (og vi har aftalt hvad til adventsfesten 1. søndag i advent).
Igår fik vi 3 slags sild, rejer, varmrøget laks, hjemmelavede tarteletter m. høns og avocadocreme, julekål m. pølser og små frikadeller, æbleflæsk, mørbradbøf og frugtsalat + ost.
LÆKKERT og RIGELIGT... =0)
Bagefter dansede vi om juletræet og fik gaver.
Så gik mændene en tur - de "store" børn så julefilm, og vi anrettede kaffe, småkager, peberkagehus og guf.

Desværre bukkede manden under med et maveonde kort efter gå-turen. :o(
Den dumme virus har også floreret hos ældste søn, så måske det er dér, den er samlet op juleaften??

Idag viser jeg jer vores flotte julegaver fra Viggo og Osvald. Deres første produktioner på lærred ;o)
Til venstre "En grøn helikopter ved solnedgang" af Osvald og "En grøn palme under blå himmel ved et hus" af Viggo. =0)

Hav en dejlig søndag... tak for besøget og din kommentar. Det glæder mig altid :o)
SES
Posted by Picasa

5 kommentarer:

Charlie sagde ...

Skønne farvestærke kunstværker. Arnoldi kan godt begynde at føle sig utryg!! God bedring med J. Knus

Dorit sagde ...

Sikken lækker menu, uhm, ku' spise det hele undtagen sildetøjet.
Dygtige kunstnere, du har i familien, det kunne være sjovt, hvis de lavede et billede hvert år.
God bedring med mavsen, der blir jo også hældt meget ned i denne tid !

Karina Beck sagde ...

Sikke nogle skønne billeder I har fået. Især med titlerne også!
Roskilde syge er vist ret almindeligt lige i øjeblikket, så forhåbentlig er det det J har fået, for så er det jo hurtigt overstået. God bedring med ham.
Tak for dine julehilsener og kommenterer i hele december.

Betina Olesen sagde ...

Øv, træls med det sygdom, håber at han er ved at være på den anden side, og at du så ikke har samlet den op ;-)

Uhhh det lyder for lækkert med alt den mad, især fisken fik lige mine tænder til at løbe...

Cecilie @ ancema.dk sagde ...

Sikke nogle dejlige julegaver - og titlerne er da lige i øjet ;o)

Jeg håber, at J er ovenpå igen.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...