lørdag den 31. oktober 2009

PIPPI og RONJA


Her er et par sider med vores indtryk fra Pippi- og Ronja-området.
Begge steder blev der spillet teater og det var nogle fine små teaterstykker med fint skuespil og sange.
Papiret er fra My Minds Eye, billederne er mattet på rød bassil og alfabetet er Cattycorner fra Sizzix.
Tak fordi du kom forbi og hav en dejlig dag ;o)

onsdag den 28. oktober 2009

Lillebyen igen

Igen i Den lille by... nogle huse er indrettet med butik/restaurant andre er "kun" til at kigge ind i... men det hele er i børnehøjde...
Tak for besøget... hav en god dag. Mon vi ses til SAM??

mandag den 26. oktober 2009

WEEK-END


I week-end'en passede vi Hans, fordi mor og far skulle til bryllup. Storebror Carl var på lang week-end hos en rigtig god ven. Det var super hyggeligt, men også benhårdt. Jeg er uegnet til de der etape-søvnperioder på et par timer eller lidt mere, fordi man er ved at få tænder. (nr.7 og 8!!!). Han ankom kl. 6.15 lørdag morgen og blev hentet ved 17-tiden søndag. Og da var både farfar og farmor FLADE.
Men når man jævnligt får sådan et smil , så gør det ikk' så meget vel?
Jeg glæder mig, til han kan meddele, hvad han ønsker, uden jeg skal gætte og forsøge mig frem ;o)

Tak fordi du kom forbi... tak for alle jeres skønne kommentarer... de varmer.
Hav en dejlig aften.
Posted by Picasa

søndag den 25. oktober 2009

Signe har fødselsdag


Idag har Signe (vores svigerdatter & Viggo og Osvalds mor) fødselsdag.
Vi besluttede os for, at hun skulle have to bio-biletter til en film, hun længe har talt om, hun gerne vil se.
Og det afspejler kortet så på sin helt egen måde ;o)
Jeg har brugt sort bassil bling til selve kortet. På forsiden er det lyseblå papir fra "my minds eye", blomsterne fra Prima med en hjertebrad i midten og 2 nåle fra Netto. Et stykke blå punchenella, en blonde påsat et spænde jeg har fået af Cecilie(tak), S-et er hjemmelavet og viklet med sølvtråd med et påbundet lille charmshjerte. Rødt QK hjerte der har fået glimmermist.
Når kortet åbnes har jeg sat et hjemmekopieret kort med plakaten fra filmen, de skal se. Det er kun sat fast i venstre side, så det kan løftes og her gemmer sig en kuvert med biletterne. Uden på kuverten er sat en mini-kalender og et ur (tidspunktet for filmforevisningen). På den del af kortet der kommer til syne er sat en "lomme" med stemplede sølvroser (Magnolia) og i lommen gemmer sig en "værdikupon" til overnatning for Viggo og Osvald.
Nu håber jeg de nyder filmen og aftenen uden unger... ;o)
Tak for besøget og hav en god søndag.

torsdag den 22. oktober 2009

AL's Verden


Jeg har rigtig længe gerne villet besøge ALV - en park i udkanten af Vimmerby. Nu var muligheden der og selvom min mand ikke har det store kendskab til historierne (bortset fra Emil og Pippi), så blev han revet med af min begejstring. Som lærer har jeg læst et UTAL af hendes bøger højt for eller sammen med børn i mange aldre (et UTAL af gange) så de er ret present... og jeg holder VIRKELIG af dem.
Her er vi ved indgangen og på besøg gennem de første gader i Den lille by. På billedet i midten på venstre side er vi på posthuset, hvor der selvfølgelig ligger pakker til Pippi i VillaVillakulla på hylden og venter på udbringning ;o)
LUR mig om vi ikke kommer igen når drengebørnebørnene er lidt større... ;o) ;o)
Papiret er MyMindsEye, billederne er mattet på rød karton fra Bassil.
Tak fordi du kom her forbi og hav en god dag.

tirsdag den 20. oktober 2009

Astrid Lindgren


På hjemvejen kørte vi via Vimmerby. Alle der læser Astrid Lindgren ved vist, at det var her, hun boede som barn og her, hun fik sine gode idéer til de vidunderlige bøger.
Her på dette LO er det nu fra hendes fødehjem i Vimmerby. S/h fotoet af hende og hendes hjem er fra hendes biografi (som også kan anbefales) og farvefotoet har jeg selv taget. Svært at se der er ca. 100 år mellem billederne. Statuen er fra parken ved hendes fødehjem og messingtavlen sidder på det hus i Stockholm, hvor hun boede i sit vokseliv.
Jeg har brugt lilla karton fra Netto og olivengrøn fra Bassil, papiret er ArtBlanchè Raspberry Swirl. Alfabet er QK's Diesel med skygger (tak... søde Charlie), swirlen og pilene er også QK.
Tak fordi du kiggede forbi og for alle de søde komentarer I lægger. Jeg bliver bare SÅ glad, når I har været på besøg.

søndag den 18. oktober 2009

Barnedåb



Et LYSERØDT dåbskort ;o) ;o) ;o)

Man må jo benytte sig af lejligheden til at lege med den farve... (gg)

De, der kender mig, ved, at jeg med 3 sønner og 4 sønnesønner er super glad for at få lov til at lave TØSEkort... ;o)... men tag ikke fejl... Jeg holder meget af alle mine 7 drenge :o) :o) :o)
Nå, men her er det "vores" kok's lille datter, der skal ha' kortet.

Jeg har lavet kortet ud fra Else Slipsagers How2do. Det var sjovt at prøve. Jeg har brugt bassil lyserød karton, rest af lysegrøn ditto til Bananasplit tal og bogstaver fra QK, Magnolia stempler farvelagt med H2O farveblyanter, pyntet med glimmerlim og skåret ud med Spellbinders, skrivefelt i hvidt karton skåret med fiskars punch og pyntet med lidt bånd, Prima blomster, brad, og lille stump bladranke. Papirerne er fra restekassen.

Tak fordi du kom forbi... hav en dejlig søndag :o)

fredag den 16. oktober 2009

Drottningholm Slott

Sidste sted vi skulle besøge i Stockholm var Drottningholm Slott. Hertil kørte vi i bil, da det var ét af de steder, der lå i udkanten af byen.
Slottet er med på UNESCOs liste over Verdens Kulturarv, og er utroligt smukt. Vi havde valgt at spadsere i "fornuftigt" tempo gennem slottet og parken uden guide og audiofon.
Af og til lagde vi øre til lidt forklaring fra en guide med et helt hold turister, men vi var SÅ mætte af alle de indtryk fra vores tur, at vi ikke orkede at følge deres tempo.
Det var en spændende "kigge-tur". Slottet beboes også af kongefamilien, men er rigeligt stort til at man kan se med fra sidelinien. Parken er fantastisk flot og opbygget af flere "stilarter"... læs teksten, hvis du er nysgerrig (på den go'e måde - altså!!).

Papiret kan jeg ikke huske hvor er fra (!!).. Lilla bassil til alfabetet "Tangarine" fra QK... tak, Charlie.Guld til kronen fra Panduro.Grøn bassil til at matte med.

Nu mangler så oplevelserne fra hjemturen... de følger snart ;o)

Endnu engang tak for dit besøg... og for hyggelige kommentarer. Hav en dejlig dag.

onsdag den 14. oktober 2009

Mere Vasa


Jeg vil ikke fortælle så meget mere om Vasa. Læs evt. billedteksterne og se indlægget fra mandag.
Papiret er igen Inspirables - men life berries denne gang. Brun bassil som matter.
Tak for jeres søde kommentarer om de 2 nye børnebørn, der er på vej...
Vi glæder os meget!!!
Tak for besøget... hav en dejlig week-end.

tirsdag den 13. oktober 2009

Familieforøgelse...

Så er det sikkert og vist.... 2 små nye familiemedlemmer dukker op i slutningen af februar/begyndelsen af marts. Pigerne har termin med 5 dages mellemrum.
Viggo og Osvald skal være storebrødre til en dreng,
og Henrik (mellemste søn) og hans kæreste skal have en pige.

Begge de små ser ud til at være i tip-top form... og det er jo det allervigtigste,
men det bliver herligt også at få en pige i familien.

Nøøøøøjjjjj.... hvor farfar og farmor glæder sig til dem BEGGE TO...

God dag ;o) og tak for besøget.

mandag den 12. oktober 2009

Vasa


Jeg kan huske al avisskriveriet omkring bjergningen af Vasa. Jeg fulgte meget med, da det var kommet "på land" igen, og da museet åbnede, svor vi, at DET skulle vi se IRL.
Der gik så næsten 20 år, før det blev alvor!!! Men godt, at det blevtil noget...
Sikken et overvældende møde med det gamle velbevarede skib.... og sikken et puslespil det har været... og 95% af det genopbyggede skib er originalt!!!
Jeg kan stadig undres over, at det har ligget i 333 år på havbunden - tæt på forlisstedet - midt i Stockholms skærgårdscentrum - uden at blive dels "opdaget" - dels bjerget.
Det er et MUST at se det, hvis du skal til Stockholm!!
Papiret er Inspirables - life stripes. Brun bassil karton, QK alfabet "Tangarine" - tak, Charlie
Tak for besøget... og hav en god uge (efterårsferie for rigtig mange - børn i hvert fald).

lørdag den 10. oktober 2009

VIGGO 5 år


Idag har Viggo fødselsdag. Han fylder 5 år, og er blevet en rigtig stor dreng.
Han spiller fodbold, som mange andre drenge og er blevet dygtig til det. Så defor teksten "en super sej dreng" på to punchede cirkler.
Baggrundspapiret er "græs" fra Karen-Marie-klip, og der var fodbolde på bagsiden... én af dem kom inden i de punchede cirkler. Stemplet er fra Magnolia - farvelagt med brushtables og med en færdigkøbt "fodbold" i hånden, målet er "hjemmekonstrueret" med net af Nettos Deko-Net. Alfabetet er "sophisticate" fra QK.

Vi ses lige om lidt fødselsdagsbarn... Vi glæder os til at være med til at fejre dig.
Der kom liiige et billede på af fødselsdagsbarnet fra gårsdagens børnefødselsdag...
Hav en god week-end alle sammen og tak, fordi du kom forbi min blog.
Jeg bli'r så glad, når I lægger en kommentar. Det varmer.... ;o)

torsdag den 8. oktober 2009

Skogkyrkgården

Stockholm har flere seværdigheder, som er på listen over UNESCOs Verdens Kulturarv end i hele DK (incl.Grønland!!!).
Dette smukke sted er ét af dem. Jeg anede ikke hvad dette sted gemte, før jeg stod midt i det og blev betaget. I kan jo selv læse teksten, hvis I synes det er interessant.
Måske kan I kende nogle af billederne, for i filmen "Pigen, der legede med ilden" besøger Lisbeth Salander sin mors grav netop her.
Det fik vores tanker i retning af Københavns "Mindelunden", men på Skogkirkegården kan alle stockholmere blive begravet. Det er et utroligt smukt sted.

Papiret jeg har brugt er Simple Expressions, billederne er mattet med vissengrøn bassil, alfabetet er fra QK giftset Relax. Når jeg har tags liggende ved siden af LO'et, er det fordi teksten sidder skjult bag billederne, når de sidder i mappen.

Nyd dagen og... tak fordi du kom forbi min blog.

onsdag den 7. oktober 2009

Fødselsdagskort


I dag er det Lisbeths fødselsdag - HURRA - HURRA - HURRA...
Hjertelig til lykke til min gode veninde og tidl. samarbejdspartner gennem et langt lærerliv.
Jeg har brugt rød bassil karton, 1/4 baggrundspapir fra CLOUD9DESIGN, der er punchet med fiskarsbort i siden.
To punchede cirkler - den øverste med til lykke tekst og en marguritte i midten. Stemplet er fra Magnolia farvelagt med H2O farveblyanter. Perlerne til "Lisbeth" er (for længe siden) indkøbt i Tiger.
Hav en god dag, og tak for besøget.

tirsdag den 6. oktober 2009

Skærgårdssejlads


Dagen sluttede med en herlig Sightseeing sejlads (Historisk tur) i Stockholms skærgård.
Vi er heldigvis begge facinerede af at se byer og kystlinier fra vandsiden, så det er sjældent, når vi besøger "nye" steder, at vi ikke er til vands, når muligheden byder sig.
Som jeg har fortalt før, er der utrolig mange stockholmere, der har båd, og det præger "vand-billedet". Der er masser af sejlere i farvandene omkring byen, og det nyeste hit er HUS-BÅDE, som er store og super lækre.
Papiret er fra Li'l Davis Designs og billederne er mattet med brun bassil karton.
Jeg har valgt, at det er første billede, der giver dette dobb.-LO overskriften ;o)
Tak for besøget...og hav en dejlig dag.

søndag den 4. oktober 2009

STADSHUSET


Vi havde læst en masse om, at Rådhuset skulle være meget smukt indvendigt, så vi brugte en god times tid på en guidet rundvisning. Det var fantastisk at genkende salen, hvor de deler Nobelprisen ud, og udsmykningen af de to sale var imponerende. Faktisk er det morsomt, at den ene sal kaldes Den blå sal... for der er intet blåt i den... men det skulle der have været!! Se min tekst...
Guldsalen er dækket af 19 mio. mosaikker... se min tekst.
Papiret er American Crafts. Kartonet er sortmetal fra Netto, alfabeter fra QK... de små hedder Rollerskates, de store har jeg lånt af Charlie (og kan ikke huske navnet...).
God dag til alle og tak fordi du kom forbi.

lørdag den 3. oktober 2009

Stadshuset


Fra vores ankomst med toget havde jeg set hen til dette besøg. Desværre måtte vi undvære besøg i tårnet, da der var over 1 times ventetid. Men vi nød omgivelserne og bygningen udefra. (og indefra - herom senere...)
Jeg har brugt bassilkarton og papir fra pakken fra Kvickly ekstra, Alfabetet et Sizzix Fruit Smoothie.
Tak fordi du kom forbi - jeg bli'r så glad for jeres kommentarer. De varmer.
Rigtig god dag.

torsdag den 1. oktober 2009

Gamla stan

På traveturen gennem Gamla Stan havde vi en liste som skulle klares før vi kunne sige os færdige. På vej til Kongeslottet kom vi forbi Riksdagshuset, så kunne vi sætte "flueben" ved det. =0) Et andet område var Stortorget med flere seværdigheder: gamle huse, gammel brønd, små smalle gyder, kirker og de tidl. Børs. Deres telefonbokse er rigtig gamle og meget fint vedligeholdt og ses mange steder i gadebilledet.

Næste punkt der skulle "studeres" nærmere var Stadshuset...

Karton fra bassil, papir fra daisy bucket designs - southern belle collection. Alfabetet er Supermarket til Gamla Stan (tak - Charlie) og Rollerskates til småteksterne.

Tak for besøget - nyd dagen.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...