lørdag den 31. august 2013

OSH kort # 73 2013



En dag, da jeg handlede i Bilka "faldt" jeg over disse Hello Kitty glansbilleder. Der var 16 stk. i posen - husker ikke prisen, men under 20 kr.
Jeg skar 1 stk. BG-papir i firkanter til øverste del og et Bazzil-karton i stykker til nederste del. Satte de to stykker sammen med tape på bagsiden (som Cecilie har lært os på OSH-bloggens FIF) og fandt lidt bånd frem i tøsefarver, der matchede. Så satte jeg et glansbillede på et stykke (en nuance mørkere) karton ca. 7x7 cm (nogle glansbilleder måtte jeg klippe lidt til). Oval scallop punch til bagsiden af teksten og oval "KNUS"-tekst til at sætte ovenpå efter en sværtning.  
Herefter monterede jeg alle mine forsider på kortbasen med smal dobbelt-klæbende tape. 
Jeg synes faktisk, at de blev rigtig kære, så idéen er til fri afbenyttelse ;o)  =0)
Man kan jo vælge alle mulige (glans)-billeder. ;o)

Ønsker jer alle en rigtig dejlig week-end...
Nu er der kun ÉN uge til vi skal til S'n'D... jubiiiiiiii....
SES
 
Posted by Picasa

tirsdag den 27. august 2013

OSH kort # 72 2013


Her når vi så frem til lidt blandede kort. Kirsebær-kortene har jeg lavet før. Billedet er fra nettet og passer fint til dette papir (som vist ER det sidste). De kan vel gå an til enhver man holder af...
Lyserøde kagekort, som der blev en del af :o/. Jeg håber, at de kan anvendes til pige-soldaterne ;o)
Herrekort med en kærlig hilsen (Gitte-stempler fra Hobbyboden )
Bilen er fra nettet og bagved gemmer sig lidt BG-rester og et TH tandhjul. Nederst et orange kort med rester fra (tror jeg nok ) Maybritt...
Jeg ønsker dig en dejlig dag.
SES
Posted by Picasa

fredag den 23. august 2013

OSH kort # 71 2013

 
 
Lidt blandede kort - dels med rester (øverst t.v.) - dels med mere efterårspapir fra min veninde i Frankrig. Endnu engang tak til A-M...
Jordbærpapiret hoppede ned i kurven HELT af sig selv på en af messerne... ;o) fnis... og de små stof-jordbær er fundet hos Tiger... =0)
Stemplerne på kortene er Gitte fra Hobbyboden mester for...
Og verset på jordbærkortet er hugget fra min gamle poesibog... ha-ha...
Så er det week-end igen - lige om lidt... i morgen aften skal vi hygge med genboerne... det er så længe siden ;o)
God week-end til dig.
SES
Posted by Picasa

tirsdag den 20. august 2013

Nyerhvervelser.... =0)




Jeg havde set på Annettes salgsblog, at hun havde lækre ting til salg... så det benyttede jeg mig af... =0)
Desuden havde Annette været sød at samle nogle udstandsninger, som jeg kan bruge til OSH-kort. Herligt.


Hos KM-klip gik jeg målrettet efter hvad der var på tilbud. Og det blev til disse ark.


Og så var jeg selvfølgelig i Benneweis i Haderslev. Den butik har Annette lært mig hvor jeg finder... så dér blev handlet. En "Tuborg"-punch, embossingfolder med hjerter, en spellbinder-die, lidt flagpapir 2 små poser træmariehøns til pynt på de dér Panduro-papirer I nok ved ;o) og så 10 ark fra tilbudskassen af forskelligt anderledes papir.
Men der skal jo også gemmes lidt små-mønt til S'n'D... Så det blev det...

DESVÆRRE... havde PTW lukket fredag formiddag, da min vej faldt forbi...(det havde Anja meddelt mig) - så jeg må vente med at shoppe dér, til vi ses (SNART) på S'n'D... =0)

Det var mine indkøb... i dag har jeg puslet med et vandfaldskort til en snarlig fødselsdag. Men jeg er ikke helt færdig endnu...

Ønsker dig en rigtig dejlig dag.
SES


 
Posted by Picasa

søndag den 18. august 2013

Besøg i Hovedlandet...

Som jeg skrev i mit indlæg i fredags, skulle vi besøge én (eller flere) mange af jer kender... nemlig Annette (aka)
Annette fik opsnappet, at vi havde planlagt tur til Haderslev, fordi vi dér havde et hængeparti fra et tidligere besøg i byen. 
Og det er jo en rar ting at have en ANLEDNING til at besøge søde gæstfrie mennesker på vej til en herlig week-end i det jyske. =0)



Så derfor sidder vi sammen her i Annettes stue og lader E være fotograf... det kræver jo sin mand at få os to i kassen i fred og ro... fnis

De øvrige 3 billeder i collagen er fra vores tur i det sønderjyske landskab. Immervad Bro (fra 1776) er en gammel hærvejs bro. 
Stenen er en smuk runesten med flotte runer og en solvogn... ved ikke om det kan ses her... men der bli'r scrappet... ;o)... Runestenen er fra Vikingetiden og altså omkr. 1000 år gammel... !!
Sidste billede er Haderslev Domkirke og by set fra Haderslev Dampark, som vi heldigvis fik en travetur i lørdag aften i skønt sensommervejr.


 
Hængepartiet var faktisk disse smukke messehagler, som er designet af Dr. Margrethe 2.  I midten en model af Haderslev domkirke.

Det var en herlig sviptur... og selvom der var lidt vådt i luften var der rigelig tid og mulighed for at opleve.

1000 tak for et par hyggelige timer til jer alle 3, Annette. Vi kan se at squashen er omsat i en indbydende kage =0) ... og at H. har haft en sjov og spændende "Ballon-fest"-dag. Håber vejret har været godt under arrangementet... ;o)

Det var alt for i dag... der er lige lidt der skal på plads... bl.a. scrapsager!! Men mere om det en anden dag =0).

God søndag aften... og ny uge til dig...
SES
Posted by Picasa

fredag den 16. august 2013

OSH kort # 70 2013



Her er lidt forskellige børnekort, som jeg har klar til at putte i kassen på S'n'D 7-9-13... 
Nogle kort er der få af... andre mange... =0)
Sørøverpapiret og mariehønepapiret er doneret af PANDURO ... mange tak for det.
Halloween kortene er fremstillet af papir jeg har fået af min veninde i Frankrig - tak A-M, fordi du tænkte på OSH.
Disney-motivet stammer fra en mini-rosinpakke... der er snart sendt mange kort af sted med de små søde motiver. 
Godt børnebørnene elsker rosiner ;o)

Vi er på vej til. at besøge én, som mange af jer kender... hvem det er, røber jeg efter week-end'en... ;o)

Nyd (snart) week-end'en...
SES
Posted by Picasa

tirsdag den 13. august 2013

Carl og Hans på week-end

 
 


I week-end'en havde vi Carl og Hans på besøg.  Heldigvis havde vi godt vejr om lørdagen, så der kunne bades i poolen - og som altid er det cool at se, om man kan stå på bunden. Det er et synligt og mærkbart bevis på, at man er vokset. =0)
1. coll.: Her er det Hans der (med lukket mund) præcis kan stå på bunden ;o) - rigtig drengeleg i udestuen og sidst Hans, der graver kartofler op med farfar.
2. coll.: Besøg på en herlig udfordrende legeplads med farfar. Skolen ligger lige skråt over for os.
3. coll.: Balancegang og klatrevæg kan vel tænde alle drenge ;o) og morgenhygge med lidt tegnefilm, mens morgenmaden bliver klar - det er et hit.

Nu er begge drengene inde i hverdagen igen... Hans i børnehaven og Carl som er startet i 1. klasse.
Synes godt nok tiden iler...

God dag til jer derude... her har vi både sol og regntunge skyer.... 
SES
Posted by Picasa

lørdag den 10. august 2013

OSH kort # 69 2013



Så har jeg fået gjort en stor pose OSH-kort klar til S'n'D 7-9-13.
Vi må jo se om vi kan slå rekord, som vi plejer. ti-hi =0)
Jeg har også lavet en del julekort... men dem får I først at se når tiden nærmer sig julen.

Ovenfor er det bl.a. doneret papir fra flere kanter - og i flere omgange... men stadig bl.a. fra Pia B og Maybritt. "Love" er QK-die, Hjerte fra Panduro-punch og div. bling. 
Jeg har tilsat lidt af mine egne rester af blankt papir, som er udstandset til borter med MS.

I dag har vi Carl og Hans på overnatningsbesøg... J. har lige taget dem med på skolens legeplads. Nye legepladser (denne har dog været benyttet flere gange før) er altid interessante.
Vi nåede også PRÆCIS et dyp i poolen, inden regnen væltede ned lidt før frokost. Vi må se om vi får tørvejr i morgen så vi kan kaste os ud i noget spændende ;o)

På fredag napper vi én af de der ture, vi stadig kalder kæresteture. 
Denne gang går det til Hovedlandet og på vejen skal vi (læs JEG) forbi Anjas nye butik i Odense... jubiii... jeg glæder mig =0)

Mon ikke jeg får smidt lidt billeder fra week-end på bloggen først i næste uge ;o)

God week-end til dig... om den så er/bliver våd eller tør afhænger vist af sted og tid... tror der kommer lidt til os alle... =0)

SES


Posted by Picasa

tirsdag den 6. august 2013

Fruens vilje...



Man KUNNE tro, at overskriften var en reklame for vores nærliggende antikvitetshandel... MEN det er J's kække udtryk, hver gang har træder ned på terrassen.
Jeg tror, at det er 10 år siden jeg første gang "pippede" om nye møbler til terrassen.  Vi har i 25 år haft et "ØNDIGT HVIDT PLASTIKSÆT" (stavet sådan med vilje) og det er IKKE min skyld, at det har fået lov at stå. 
Men NU slog jeg i bordet!! Og af sted gik det for at hjembringe dette sæt, som vi havde spottet i et katalog hjemmefra (rest-salg!!).
Vi købte det kl. 9.30 søndag og kl. 12.30 var det hjembragt, samlet og taget i brug. LOL...=0)
Og den yngre mand jeg er gift med er vist svært tilfreds med resultatet (... hvad sagde jeg??...) fnis

I søndags var ældste søn på besøg med familien... det er bare SÅ længe siden... så det var rigtig hyggeligt at ses... og på lørdag/søndag skal vi have drengene overnattende... (far og mor skal på Skanderborg festival!!)... 

OG i morgen er der én måned til Scrap'n'Dream... "7 - 9 -13" ... vi ses vel?? =0) 
Jeg GLÆDER MIG VILDT...

Jeg synes altså det vildt fantastisk hvad den danske sommer har bragt os i år... nøøøjjj, hvor vi nyder de lune sommeraftener ;o)
Jeg håber du også nyder sommeren... enten du har ferie endnu eller er startet på jobbet...
SES





Posted by Picasa

fredag den 2. august 2013

OSH kort # 68 2013



Øverst en håndfuld kagekort med til lykke... Der findes nok af og til en soldat der har fødselsdag, mens de er udsendt.
Nederst lidt rester fra de kort med LAKERET glimmer...
Ønsker dig en god dag og (snart) week-end.
SES

Posted by Picasa

torsdag den 1. august 2013

Hovedbrud...


Halløj... så lykkedes det endelig at få header'en for AUGUST måned på plads...

Sejt, når det lykkes at få Windows 8 til at gøre det den skal...=0)

Og tænk. hvor mange kort man kunne have lavet på den tid man "bøvler"... grrr....

GOD DAG til dig...
SES
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...