tirsdag den 27. oktober 2015

NYANSKAFFELSE..... ;)

 
 
 
For nogle uger siden gik min (veltjente) Sizzix "død".
 
Håndtaget ville hverken dreje den ene eller den anden vej...!!
 
Jeg gik (næsten) i panik, for selv om jeg også har en Revolution - så ville det betyde, at det var slut med alle mine tykke Sizzix-dies...
 
Efter en del overvejelse besluttede jeg, at der skulle indkøbes en ny...
...og her er den så på PRÆSENTATIONSRUNDE...fnis
 
Den blev bestilt og ankom efter et par dage... og den er en DRØM...
 
Med i købet fulgte den store ekstraplade (jeg havde den lille - og den var i adskillige stykker!!) samt nye skæreplader.
 
 
GODT... at jeg fik bestilt en ny... :o)
 
 
Håber I nyder efterårets MEGET smukke farver...og solen når den er på besøg...
 
Dejlig dag til dig...
 
SES,
Margit

lørdag den 24. oktober 2015

JUL hos OSH i oktober....

 
 
 


Mit julekort i oktober til OSH-udfordringen kom til at se sådan ud.
Sidst Charlie og jeg havde "tøse-dag", fik jeg lov at låne Mie's elgsdyr-die.
Han er da én af den aller-kæreste slags.
Elgsdyret fik lidt sne at stå på, et juletræ at se på og en lille nisse gemmer sig bag granen - jeg synes selv det blev rimelig sødt ;)                                 
Og så nærmer juletiden sig... 2 mdr. til JULEAFTEN....!!!

Det er da SLET ikke til at forstå =0)

Nyd dagen,
Ses Margit

lørdag den 17. oktober 2015

Viggo fylder 11 år.



Sådan ser kortet til Viggo ud i år.
Mange tak for lån af die, Charlie.... den blev flittigt anvendt ;)

Viggo fejrer fødselsdag sammen med sin mor i dag. Han har den 10. og Signe har d. 24 - så der bliver lige lavet fælles F-dag.
I sidste week-end var Viggo til stort fodboldstævne på Fyn - så han var slet ikke hjemme på sin F-dag =0) (men farmand (Thomas) var med til stævne)...

Vi glæder os til at fejre jer begge i dag.

Ses,
Margit

onsdag den 14. oktober 2015

Efterårstur....


I dag har vi haft fornøjelsen af at have Osvald og Herbert med på Frilandsmuseet.
Vejret tegnede fint i planlægningsfasen....men det var ret diset og ret koldt...
Alligevel fik vi en dejlig dag.
Vi var derude ca. kl.10.30 og startede faktisk med en tur i hestevognen. Drengene blev tilbudt kuskesædet ved siden af kusken...og det var et hit.

På markedspladsen var der gøgl og tryllekunst =0)
Vi fik set mange gamle huse, talt om mange gamle køretøjer, gamle møbler (alkover bl.a.), flotte vægkakler, gamle opvarmningsovne og mange gamle redskaber.

Vi besøgte også den svenske del (den oprindelige del af Fril.mus fra 1909) og den gamle Læsøgård med tangtag.
Vi sluttede af med at klappe får... og drog godt brugte hjemad kl. 14!!
Yngstemanden tog en blunder i bilen hjem.

TAK for en dejlig dag til I to skønne drenge.
Vi må se på flere huse, møller og diverse redskaber - når det bli'r sommer =0)

Til dig der kigger med... god dag.
Ses,
Margit

lørdag den 10. oktober 2015

FØDSELSDAG.....

 
 
I dag er det Viggo's fødselsdag
HURRA - HURRA - HURRA
Han sikkert sig en gave får,
som han har ønsket sig i år.
Og dejlig chokolade
og kager til.
 
 
KÆMPE STORT TIL LYKKE MED DE  11 ÅR
 
Vi glæder os til at fejre dig på lørdag - og håber, at du har en god fodboldweek-end på Fyn ;)
 
.....
 
Ja, tænk, at det er 11 år siden, at vi blev "hjemkaldt" fra Rømø...
Vi var netop ankommet, da Thomas ringede og fortalte, at Signe var gået i fødsel!!
Næste morgen tog vi turen retur til Djævleøen, for at tage vores 1. barnebarn i øjesyn.
 
Kortet, som er lavet til Viggo kommer først på bloggen, når det er afleveret ;)
 
GOD WEEK-END,
SES,
Margit
 

torsdag den 24. september 2015

Jul hos OSH i september


Jeg havde også disse skønne snemænd liggende i min bunke med farvelagte stempelmotiver.
Papiret er fra mine første scrapdage og mindst 10 år gamle. Her kom de så alligevel i anvendelse. Der er små "tegnede" motiver på papiret hist og pist.

Igen er jeg med på OSH-udfordringen om at lave julekort hele året.
Disse kort er klar til at komme med i Charlies kasse til vores udsendte.

Her nyder vi, at vi har en lun sensommer. Vi er rigtig flittige med penslerne og for "opdateret" træværket udendørs.

Og så er der T R E måneder til juleaften =0)...
Synes tiden flyver...

Rigtig god dag til dig -
SES,
Margit

fredag den 11. september 2015

Oprydning...


Som jeg fortalte, har vi i sommer fået lagt nyt tag.

Det har været nogle hårde uger - men nu er det blevet godt.
Og vi har taget fat i malerpenslen i stedet....

Da tømrerne var færdige, spurgte de, om de skulle fjerne alt "træ", som var smidt i MEGA bunker flere steder rundt om huset...!!

Først tænkte vi JA!! - men så var det, at vi tænkte på brændeovnen...!!

Bunken man kan se i indkørslen er én af mange bunker. Der lå også tre store bunker på græsplænen.
J tænkte, at her var da lidt "underholdning" med lidt håndsavning... men heldigvis sagde den ældste søn, at vi måtte låne hans afretter i ferien.

Uh-ha en stor maskine..... men vi tog fat og fik på 8 dage og med 1 - 1½ times godt samarbejde pr. dag, klaret al opskæring i passende stykker!!!

Vi syntes faktisk selv, at vi var effektive og målrettede. Og når dagens dont var overstået lagde jeg brænde på plads under vores gangbro, mens J tog sin daglige cykeltur ;)

Det hele blev stablet i lige stabler af samme bredde og alt havde samme længde (ca.).
Der er godt nok brænde til mange kolde vinteraftener...

Nu nyder vi synet, hver gang vi passerer kælderdøren... og glæder os næsten til det bliver vinter =0)

Hav en dejlig dag.

Ses,
Margit

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...