onsdag den 3. august 2016

OSH-kort...



Jeg har længe flyttet rundt med dette papir. =0)
Det stammer fra en blok, jeg har købt for MEGET længe siden.
Det lykkedes mig af få delt et ark, så der kunne blive 3 kort ud af hvert ark papir.
Med lidt karton bagved og lidt pynt og bling, der matchede synes jeg egentlig, at de blev ret søde.
Det blev så til et par håndfulde uden tekst...

Fy for Søren et vejr det har været her i dag... og himlen er stadig SORT....

God aften - alligevel...

SES,
Margit

søndag den 24. juli 2016

Julekort i juli...




Så kom vi en måned tættere på JULEAFTEN... =0)
Mit lille nemme kort kan både anvendes som børnejulekort og som julekort til en familie med børn.
Skitsen er et OSH-FIF fra Cecilie (#55)... (følg evt. link til OSH nedenfor)

Jeg deltager i OSH udfordringen, hvor vi laver julekort hver d. 24. i måneden.
Nogle kort kommer i kassen til de udsendte soldater, andre bruges til familie og venner.

Ønsker dig en dejlig dag.

SES,
Margit

søndag den 17. juli 2016

Bryllupsdag...



I dag er det 45 år siden, at vi sagde "JA" til hinanden i Esajas Kirke på Østerbro i Kbh....

UHA - hvor tiden flyver... det har været en dejlig tid... og vi glæder os til "guldet" ;)

I dag er vi på forkælelses- & oplevelsestur...

Nyd dage - og til lykke til Annette (SnD) og Charlie (OSH), som begge har valgt den samme bryllupsdato. =0)

SES,
Margit

onsdag den 13. juli 2016

OSH-kort...



Jeg har lavet et par håndfulde kort med disse små banditter.

Der er efterhånden sendt et utal af kort med samme motiv af sted via OSH mod fjerne himmelstrøg til de udsendte soldater.

Jeg er VILD med den lille bandit - så tak (igen) til Charlie for lån af stempel =0)

Nyd dagen.
Tak for besøget

Ses,
Margit

fredag den 24. juni 2016

Jul i juni hos OSH...



Hos OSH er der en udfordring om at lave julekort hver d. 24. i måneden.

Denne gang er det et kort, som jeg har lavet RIGTIG, RIGTIG mange af.
De er dels sendt til vores udsendte soldater, så de kan sende et personligt julekort hjem til jul, og det er sendt til flere af vores venner/familie som modtager julekort fra os. 

For mig er det noget af det mest "danske" man kan tænke sig.

I går var det Skt. Hans aften, så fra i dag går det den "gale" vej... :o(
Men så kan man jo glæde sig til, at det bliver jul om præcis et ½ år....

God dag til dig,
Margit

mandag den 20. juni 2016

Kobberbryllupskort....

 
 
 
 

Min veninde fra seminarie-tiden ringede for at høre om jeg ville lave et kobberbryllupskort til hendes datter og svigersøn.... =0)

Her er et par billeder af resultatet...

Jeg har brugt samme skitse et par gange før til sølvbryllupper...men det er jo blot at ændre farvevalg.

Som det kan ses, er det dagen i dag, de fejres - så til lykke til Rikke og Anders og god vind fremover ;).

Nyd dagen - sommeren er vist på vej tilbage =0)
SES,
Margit

tirsdag den 24. maj 2016

Årets 5. julekort...





 
 
Månedens julekort er lavet med papir fra Basic Grey - købt på SAM (i en tilbudskasse). Julemotivet er fra et ark fra en blandet pakke papirer. Guldstrimlen er en "stjernestrimmel" i guldfolie, som er lidt "solid".
Gran og blomst er punch - Teksten er en die (som købes i 2 størrelser i samme pose).
 
Jeg deltager i OSH-udfordringen med at lave julekort til hver d. 24. i måneden. Det giver en fin bunke kort til at vælge ud fra, når det er tid for at sende kort til de udsendte soldater (i efteråret) - eller skrive egne julekort i december...
 
 
 
Og denne gang fik jeg n virkelig fin portion ud af det ;)
I går var vi til fødselsdag hos Carl, som holdt sin første runde fødselsdag - 10 år. Det var en dejlig dag.
 
Ønsker dig en god dag.
 
SES,
Margit
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...