lørdag den 27. februar 2016

Fødselsdag....



Så blev den Hans' kort der kom på bloggen. Hyggelig og MEGET lækker brunch-fødselsdag fra formiddagen. Tak for i dag. =0)

Så kan vi holde "fri" i 2 måneder med fødselsdage.... sjovt, som de klumper sig...

I går havde vi besøg af Sofie, som skulle hentes fra børnehaven pga børnesår... det gjorde ikke noget... så HYGGEDE vi... ;o)

Fortsat god week-end.

Ses,
Margit

onsdag den 24. februar 2016

Årets andet julekort...og lidt andre begivenheder....



Her er mit bud på det andet julekort i år.

Mellem jul og nytår "fandt" jeg hos Aldi en pakke til/fra-kort til en 10'er. Der var 3 forskellige slags - 6 af hver i posen. Idéen til kortene var allerede født =0)

Kortene var flotte, skinnende og alle blev skåret over i bukningen. Nu havde jeg et fint kort til at sætte på karton. Jeg satte lidt sølvbånd bagved og udskar God Jul af en die og 2 sølvhjerter til pynt.

Og snart lå der 18 julekort færdige på bordet. (De andre modeller afslører jeg senere ...)

Jeg deltager i OSH-udfordringen, hvor vi hver d. 24. i måneden viser et julekort.

I dag er det også Hans' fødselsdag. HURRA _ HURRA _ HURRAAAAA
Hans fylder 7 år...hvor tiden løber.....
Men der er først fødselsdag på bloggen på lørdag,  hvor han også bliver fejret derhjemme af hele sin familie... ;)

I dag skal vi i biffen kl. 10 for at se "Den danske pige". Vores x-togt-venner kommer hertil, så vi kan se den sammen. Bagefter skal vi råhygge over lidt frokost og evaluere filmen ;)... Det bliver en herlig dag. GLÆDER MIG =0))

Ønsker også dig en dejlig dag =0).

SES,
Margit

mandag den 15. februar 2016

Fødselsdag...


I dag er det Oles fødselsdag - HURRA - HURRA - HURRA.....

Ole er "den ene halvdel" af vores gode vennepar, som vi mødte på et af vores X-togter.
Han er MEGA dygtig med sine hænder og kan lave alverdens ting og sager selv!!

Så dette kort kunne vist ikke være mere passende til nogen end til ham. 
Håber du får en dejlig dag.

Ses,
Margit

lørdag den 6. februar 2016

OSH-kort...


Jeg har lavet en del OSH-kort med samme baggrundspapir. Faktisk er papiret en pæn stor bunke, som jeg fik forærende for længe siden. Og der er mere endnu!!!
Jeg har lavet kort før med dette papir.
Jeg har så tilført forskellige slags pynt. Mange af kortene (som jeg betragter som "tøsekort") har lidt "love" over sig (også i teksten).
Jeg håber, at de kan glæde modtagerne, når de vender retur til DK igen.

Håber du har en dejlig dag.
I morgen kommer hele familien til fællesfødselsdag... med FASTELAVNSTEMA. Der skal slås "katten af tønden" i kælderen med både store og små deltagere. Alle skal møde op i udklædning!  FNIS...det bli'r sjovt :o))

Hav en dejlig dag.

SES,
Margit

onsdag den 3. februar 2016

Et par pralebilleder...

 

 
 

Lige et par billeder af vores Strelitzia - de tidligere år har jeg også vist, når den blomstrede - men i år har den 4 blomster på/tæt på blomstring.
Vi bander tit ad den, fordi den fylder MEGET i vores stue om vinteren. Men den er guld værd, og tåler ikke frost... så der er "no way"...

Det er altid svært at få et godt billede, fordi planten er stor, og blomsterne  sidder ret langt fra hinanden =0)

Håber alligevel I synes den er fin.

God dag til dig.

SES,
Margit





søndag den 31. januar 2016

FØDSELSDAGE...

 
 
 
 
 

I går var vi til fælles fødselsdag hos Osvald, som fyldte 10 år d. 20.1. og Herbert, som fylder 6 år d.16.2.
 
Disse var kortene, som jeg havde lavet til dem.
 
Måske vil nogle kunne se at der er en "rød tråd" gennem fødselsdagskortene i år... men der er stadig et par stykker der mangler deres ;)
 
 

 Det var som sædvanlig en rigtig hyggelig dag med deltagelse af hele familien (af dem der ikke var ude at rejse!!!).
Vi fik AUSSIE-burgere til frokost... MUMS. Til dem der ikke lige har været forbi Australien, kan jeg fortælle at det er burgere som ud over burger og bolle er med bl.a. bacon, agurker, tomater, rødbeder, løg og div. dressings. Det kræver kniv og gaffel at spise dem... ;)

Tak for i går til Thomas, Signe og drengene - og Cherry som havde trukket en stor del af læsset....

Det var lidt fra i går.
I dag har vi blæst og gråvejr, selvom det startede flot med sol...

Nyd dagen.

SES, Margit




torsdag den 28. januar 2016

OSH-børnekort...



Med på Malta var der også en masse ens stempeltryk til drenge. Det begrænser mængden af Promarkers i kufferten ;)
Og disse små søde banditter har jeg lavet MANGE, MANGE af gennem årene. Tak for stempellån, Charlie.

Håber de kan gi' lidt smil, der hvor de lander. Jeg er RET vild med ham ;)

I dag kommer mellemste søn til frokost. Vi skal have blomkålsgratin, som er én af hans hofretter - men som resten af hans familie ikke er helt vilde med. Det bli'r "hygsomt".

God dag til dig. Håber du nyder at sneen er væk og de lidt lunere varmegrader igen er tilbage...

SES,
Margit
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...