mandag den 7. december 2009
7. december
Her er de næste 4 sider til albummet. Første side er fra Carls første besøg i svømmehallen. Det er sammen med os,Viggo, Osvald og deres far. Selvom Carl ellers ikke havde været begejstret for ALT for meget vand... blev det et kæmpe hit. Og billedet af ham sammen med fætter Viggo på "søhesten" er et tydeligt bevis derpå. ;o) Ved siden af billeder af Hans - billeder fra påsken, som jeg brugte til invitationerne til barnedåben. De sidste 2 sider er fra påskedag hvor vi trillede æg i vores have og hvor drengene fik påskeæg med guf og lidt legetøj. Kyllingerne er en gave fra Charlie (tak, søde ven).
Hav en dejlig 7. december. Her hos os har vi sol fra en BLÅ himmel.. så jeg skal ud og trave en rask tur, før jeg skal se VM-håndbold ;o)
Tak for besøget og for jeg dejlige kommentarer... det er rigtig hyggeligt... SES...
søndag den 6. december 2009
6.december
Rigtig glædelig 2. søndag i advent...
Her kommer så de første 4 sider til det album, som vores ældste søns svigermor skal have i julegave. Hun bor i sønderjylland og ser derfor mest drengene til fødselsdage, højtider og ved ferier. Jeg er ved at lave et album som er "Året rundt", og her starter vi sidste år i december, hvor der er billeder fra Tivolituren med Carl og Juleaften med fætrene hos os. De næste sider er fra da Hans kom til verden og med billeder fra Carls første møde med ham ;o).
Der kommer lidt flere sider senere...
God søndag til alle der kommer forbi min blog og mange tak for jeres besøg og de søde kommentarer. Det varmer ;o)
lørdag den 5. december 2009
5.december
Godmorgen og glædelig 5. december. Så er collagen klar efter at have fået friske øjne.
Drengene (alle 3 generationer) fik turpas, så der kunne prøves løs i forlystelserne... ;o)
Da kl. var over frokosttid var første stop "Grøften" hvor vi fik lækker frokost. Drengene er rigtig søde at have med på restaurant, så det var ren hygge.
Første stop herefter var "Nissekøbing", som det store telt hedder ,der er sat op over Plænen. Heldigvis var der ikke flere mennesker, end at drengene kunne "gå selv". (Det KAN næsten være et mareridt at være herinde!!).
De fik prøvet "toget", der kører igennem Nissekøbing og indenfor blev studeret nisser på skøjter og ski, klappet isbjørn med unger og kigget op til nisseorkesteret gennem hullet i bunden af snehulen (billede nr. 5.) ;o)
SÅ skulle der prøves forlystelser...
Nu er de blevet så store, at de selv kan køre i karussellen, i veteranbilerne og de små flyvere (sejt ikk'??). Men ellers havde de far og farfar med i Vikingeskibene, Blæksprutten, Karavanen og Odinekspressen (GISP... den var lidt farlig!! ;o) )
Det var en rigtig hyggelig Tivolitur, og som det kan ses på billederne, nåede det at blive mørkt, så vi også så Tivoli med lys på.
Henad kl. 6 trillede vi godt trætte nordpå igen. ;o)
Idag kommer jeg på blogrundfart... glæder mig til at se/læse jeres indlæg.
Hav en dejlig week-end og 2. søndag i advent... synes tiden bare "flyver" ;o)
Tak for besøget og for alle jeres søde hilsener (bl.a. til vores Tivolitur)
fredag den 4. december 2009
4.december
Her kommer dagens blogindlæg. Det er en pyntet toffie æske brugt til værtindegave til en veninde. Papiret er Chloe's closet , juletræet QK rev. die. Guldkuglen er fra QK Jolly , grangrenene en punch, blomsten lavet (efter Gittes opskrift) af 6 små foldede hjerter hvor spidserne mødes i midten, som dækkes af en bling. Bånd fra Hørsholm.
Tak for jeres søde ønsker om en god Tivoli-tur... det blev en rigtig dejlig dag... men det er blevet så sent, at jeg venter til i morgen med at fortælle om vores oplevelser og vise min "sædvanlige" oplevelses-collage ;o)
Jeg når heller ikke blogrundfarten... men jeg kigger hos jer alle i morgen.
Fortsat god aften til jer alle - tak for dit besøg og alle de dejlige kommentarer som gør mig rigtig glad :o))
torsdag den 3. december 2009
3.december
Dette syn mod Sveriges kyst mødte mig til morgen.... sikke nogle flotte morgener, vi har haft de sidste dage.
Desværre er det allerede skyet til og diset nu.
Jeg har travlt i scrapværelset med en 8"x 8" mappe til min ene svigerdatters mor. Hun bor ikke tæt på drengene, så det skal være en slags "Året rundt". Jeg skal nok løfte sløret for indholdet, når de første sider er færdige.
I morgen skal vi i Jule-Tivoli med Viggo og Osvald (+ forældre) så jeg blogger først, når vi er hjemme igen.
Hav en dejlig 3. december og tak fordi du kom forbi.
onsdag den 2. december 2009
2.december
I går var jeg i Love2scrap.dk til åbningen af Pias nye butik. Rigtig fin butik med god plads til at "snolde"de lækre varer og en skolestue til kursus. Super dejligt at man nu igen kan "røre" ved tingene. Så endnu engang til lykke til Pia.
Vejret ser jo ud til at blive fantastisk i dag. I hvert fald er en rød/orange kugle på vej op over Øresunds kant her ved os. Men uhh-hu det er koldt. Her har vi 4,5 gr. frost. Men hellere koldt og klart en vådt og lunt, når det er december.
Hav en rigtig dejlig 2. december... pas på de frost-glatte veje... og tak fordi du kom forbi.
tirsdag den 1. december 2009
1. december
Vanen tro har J. igen i år fået julekalender med en øl til hver dag. Fra sommerferien (hvor jeg finder nogle i udlandet) og til de første juleøl viser sig på markedet samler jeg sammen. Vi har været gift i 38 år og bortset fra nogle få år, da drengene var små, har den stået på hans værelse i vindueskarmen. Så overraskelsen er nok størst, hvis den mangler et år ;o)
Men vores voksne drenge "savler" hvert år, når de kommer til advents-tamtam og ser den. ;o)
Jeg er med på Charlies udfordring og håber også, at du har lyst til at være med. Klik på linket og læs hvordan. Jeg synes, det var herligt sidste år at komme "Danmark rundt" på blogrundfart. Nogle dage er der tid til at skrive en lille historie, andre dage ikke... men jeg synes, det er super hyggeligt.
God 1. december til dig... vejret tegner pænt her i Nordsjælland og jeg skal bl.a. til reception hos Love2scrap og sige til lykke til Pia med den nye butik i Roskilde...!! Måske ses vi...??
Tak fordi du kom forbi min blog.

