LO Vietnam # 15

Om aftenen nyder vi en dejlig middag på en hyggelig restaurant med (især) SE-værdige retter. Næste morgen går det sydpå mod Hoi Ann.

Bjarne synes, at vi skal over ”Passet med Skyer og Hav” – næsten 500 m.o.h. for at opleve den ”virkelige” grænse mellem Syd- og Nord-Vietnam. 

Her ses resterne af et gammelt fransk vagttårn og amerikanske bunkere.  I dag fore-trækker de fleste turen gennem tunnelen. Langs vejen ser vi masser af eucalyptus-træer, som breder sig voldsomt. Vejret er desværre meget regnfuldt, så der bliver ikke noget af at nyde udsigten! 

Vi spiser frokost sammen og ankommer til hotellet Vinh Hung Resort hen på eftermid-dagen.

Vi krydser den Japanske Bro, som blev bygget af japanerne i 1593 for at forbinde den

japanske og den kinesiske bydel. Broens buede form og de bølgende grønne og gule tag-

sten giver en fornemmelse af vand i bevægelse. Ifølge et sagn spredte et uhyre - med

hovedet i Indien, halen i Japan og hjertet i Hoi An - død og ødelæggelse gennem jord-

skælv og andre katastrofer. For at dræbe uhyret opførte man broen i Hoi An (hjertet).
 

Arbejdet på broen blev begyndt i abens år og afsluttet i hundens år. Derfor vogter statuer i sten
af disse dyr i hver sin ende af broen og mange steder i byen.
 

Broen blev bygget meget solidt på grund af japanernes frygt for jordskælv, som de kendte hjemmefra. Den blev overdækket for at beskytte mod sol og vind, den blev dekoreret med de smukkeste, japanske ornamenter, og der blev bygget et tempel for ”Fyrsten der beskytter i nord”, som holder styr på regn og vind på den nordlige side.

Sikken en smuk solopgang... i hvert fald her i Østdanmark... Vi X'er for en fin efterårsdag - den sidste dag i oktober...

SES

Nyerhvervelser... =0)

Jeg lovede at vise mine nye indkøb... og her er de...  ;o)  =0)

Dejlige billige (mest) julepapirer, PEG-stempler, dies og en lille juleblok - altsammen fra Scrapfactory 

Stemplet fra Bildmålarna (pigen på cyklen) og halvperlerne er fra Scrapdesign -

og til sidst "post-stemplerne" som er fra HobbyShop4you

Jeg glæder mig til at få prøvet/brugt de nye ting ;o)

Ønsker dig en dejlig dag... snart er vi "tilbage" i Vietnam...  =0)

SES

Fødselsdagkort og Scrap'n'dream

 

I torsdags var vi til fødselsdag hos svigerdatteren - og samtidig fik Viggo sit F-kort og "gave"... Han ønskede sig en bestemt kasket - og da jeg fandt RIGTIG mange modeller på hjemmesiden, valgte vi, at give ham penge, så han kunne "gå i byen" med mor og far  ;o)  =0)

Kortet er Donnas fodbold med "aktuel" pynt =0)

 

 

Og så lidt stemningsbilleder fra S'n'D i går. Det var som sædvanlig en SUPER hyggelig dag (TAK til Team S'n'D...). 
Og tak til alle tøzerne ved bordet... jeg ved, vi er en del der ses igen til SAM =0)

Desværre var udbuddet af butikker ikke stort - men jeg handlede hos alle 3 og vi skal jo også snart til SAM... så købe-gen'et bliver nok tilfredsstillet.  =0)

Mine indkøb kommer på bloggen én af dagene. ;o)

Og så blev det vintertid... DEJLIGT - at kunne sove lidt længere efter en laaaang dag i godt selskab.....

Rigtig god søndag med super herligt vejr... selvom det er KOLDT!!!

SES

LO Vietnam # 14

Khai Dinhs mausoleum er et vidnesbyrd om det vietnamesiske kejserdømmes undergang, da landet blev koloniseret af franskmændene.

Kejser Khai Dinh regerede fra 1916 til 1925, og hans gigantiske betonmausoleum blev bygget i årene 1920-1931. Mausoleet er veludsmykket, men med en blanding af europæ-isk og vietnamesisk kunst og kultur – selv æresgardernes ansigtstræk er af blandet oprindelse.

Mausoleet er virkeligt stort og strækker sig mod himlen med flere bygninger og gårde i forskellige etager. 

Herefter besøger vi Tu Ducs mausoleum. Kejser Tu Duc styrede landet fra 1848 til 1883 og levede i sand kejserlig luksus. Hans mausoleum bærer klart præg af hans storhed, og det blev konstrueret således, at han kunne bruge det både før og efter sin død. Man kan se Hoa Khim-templet, som han brugte som palads, når han var på et af sine besøg ved mausoléet samt bådpladsen, hvor han lagde til, når han havde været på jagt på Tinh Kiem-øen. 

I den murede pavillon ligger kejserens gigantiske gravsten, der er den største i Vietnam. Den vejer 20 tons, og det tog fire år at transportere gravstenen de 500 km fra området omkring Than Hoa til mausoleet. Men faktisk er kejser Tu Duc slet ikke begravet her i mausoleet, og ingen ved, hvor han og alle hans rigdomme ligger begravet, for man huggede hovedet af alle de 200 mennesker, der havde været involveret i begravelsen, for at undgå gravrøveri.

"Åndealléen", der fører til gravstens pavillionen, er flankeret af en æresgarde med elefanter, heste,

tjenere og militær-mandariner, som er lavere end 153 cm, for det var kejserens højde ! 

Nyd søndagen

SES 

LO Vietnam # 13

Thien Mu-pagoden

Først besøger vi Thien Mu-pagoden. Pagoden kaldes også Linh MU (Den hellige Kvinde) og blev grundlagt i 1601. I 1844 log kong ThieuTri opføre det 21 meter høje tårn Phuróc

Duyen  (Lykke og Nåde). Hver af de 7 etager indeholder en buddha og repræsenterer Buddhas syv jordiske inkarnationer.

  

Den 2200 kg tunge klokke blev støbt i 1710 og dens klang siges at kunne høres på 10 km afstand. Stedet er også rammen om en buddhistisk munkeskole.

I 1963 lod den fanatiske præsident Ngo Dinh Diem sine soldater angribe de buddhister, der demonstrerede i Hué. Det fik én af pagodens ansete munke Thich Quang Duc til at tage sin lyseblå Austin og køre til Saigon, hvor han sørgede for at verdenspressen blev informeret om, at noget usædvanligt  var i gære. Da udenlandske journalister og tv-hold var samlede på et gade hjørne i centrum af storbyen, hældte en dunk benzin over sig  og brændte sig ihjel. Det var den første af en række selvafbrændinger, der blev gennem-

ført af buddhistiske nonner og munke. Også i dag er munkene fra Thien Mu Pagoden i opposition, og deres ledere har mange gange været fængslet eller holdt i husarrest.

 

Næste sted vi gør holdt er ved Citadellet, byens gamle fæstning. Det var kejser Gia Long, der i 1804 påbegyndte konstruktionen af citadellet med vandgrav og en diameter på 10 km. Oprindeligt blev det bygget i jord, men i begyndelsen af forrige århundrede arbejdede titusindvis af mænd i 10-20 år på at dække alle murene med et to meter tykt lag mursten.

Besøget her på Citadellet sendte vores tanker tilbage til besøget i Den forbudte by i Kina.... Der var bare så mange ligheder... Men i Kina var stedet meget fint sat i stand med nænsom hånd... her var der lang vej endnu, selvom stedet var godt på vej...

Jeg håber at vi ses på lørdag til S'n'D i Tåstrup. Jeg sidder sammen med Charlie, Fifty, Gitte Y, Mette H og garanteret mange andre søde scraptøzer.

Sig HEJ hvis du kommer forbi... ;o)

Nyd dagen...

SES

LO Vietnam # 12

Vi bliver vækket kl. 3 og indtager "morgenmad" i bussen (juice og boller). På vej til luft-havnen opdager Bjarne (i nattens mulm og mørke), at der er gang i et pænt stort blom-stermarked. Det må vi ind og opleve…. Fantastisk, hvad det er muligt at stable op på en cykel (og køre med!!)… - Alle rosenknopper er pakket særskilt ind i fugtig avis…

Lufthavnen er HELT tom… og der er afgang kl. 6.10…

Flyveturen varer en god times tid og derfra kører vi til hotelleti Hué, hvor vi får morgenmad.

  

Hele området har været ramt af oversvømmelser de sidste 14 dage (forrige hold har slet ikke kunnet besøge Hué) – Mekongfloden har stået 2 m over normalen. Nu er der virkelig kommet gang i oprensning af al flodens affald, så vi begiver os ud på en sejltur på Mekong-floden (Duftenes flod) i en smuk dragebåd. Der er en del andre både, så der er masser at se på.

 Hué

Byen blev grundlagt i år 300 f.Kr.

Indtil 1306 var Hué en del af det hinduistiske kongedømme Champa. Så byttede vietnameserne sig til Hué for Da Nang. Til gengæld fik chamkongen en vietnamesisk prinsesse. Da kong Gia Long havde erobret magten i 1802, valgte han Hué som kongeby pga. den centrale beliggenhed. Byen var kongernes residensby til 1945, men dens indflydelse blev mindre fra år 1900, da den gamle hovedstad Hanoi blev magtbase. Under tet-offensiven i 1968, hvor den Den nationale Befrielsesfront angreb over 100 vietnamesiske byer, var Hué centrum for nogle af de heftigeste kampe. De varede 25 dage og kostede både 5000 modstands-folk og mange tusinde indb. livet. Den sydvietnamesiske hær mistede 348 og amerikanerne 142 soldater. Af byens 16 000 bygninger blev over 9 000 beskadiget eller ødelagt. Især gik det hårdt ud over fæstningen og Kongebyen, hvor befrielsesfronten havde forskanset sig. Nogle af de gamle træbygninger var gået til under franske bombardementer i 1916 og 1947. 

 

Byen Hué er delt i to af Duftenes flod (Song Huong). På flodens venstre bred ligger fæstningen og Kongebyen, på den højre den nyere franske bydel, hvor man finder de fleste og bedste hoteller. Syd for byen ligger de store kongegrave.

Hjemmefra havde jeg været mindre begejstret ved tanken om vores planlagte togtur fra Hanoi til Hué... jeg skulle bare have vidst, at det slet ikke blev til noget - og at vi måtte flyve!!! =0)

På billederne fra flodturen kan man se, at vi "henter" skipperens søn fra skole, og at han får lov at styre båden... ;o) 

Det var en utrolig flot dragebåd... og der var rigtig mange af dem...

Håber du får en dejlig dag.

SES

LO Vietnam # 11

 

Lang Hoa Binh Thanh Xuan - rehabiliteringscenter for børn uden forældre.

Først bliver vi inviteret ind i et stort rum, hvor den ene af lederne beretter om stedet.

Det er en slags ”børnehjem” for skadede  børn af dioxinramte forældre (som er døde nu). Man har ca. 200 børn og unge med medfødte handicap forårsaget af Agent Orange.

Lærerne/plejerne giver dem omsorg og kærlighed og sørger for aktiviteter. Frivillige voksne knytter sig til et eller to børn og sørger for besøg eller udflugter i week-end’erne.

Vi (rejsegruppen) har besluttet at donere et beløb til stedet og har også nogle "godter" med, som vi deler ud til de børn, der er ”hjemme” - og efterlader noget til dem der kommer senere... ;o). 

Da vi er hjemme igen, går vi tidligt i seng, for vi skal op kl. 3 i morgen. Pga. oversvøm-

melser i Midtvietnam kan vi ikke køre med nattog (jubiii), - men skal flyve til Hué.

Teksten fra siden er sat ind ovenfor... ;o)

Uh-ha... jeg får "gåsehud", når jeg tænker tilbage på de små stakler ;o)
Nogle børn var lettere retarderede... andre kunne hverken gå eller sidde... og næsten ingen havde sprog....

Men dejligt at vide, at der er mennesker, der gør, hvad de kan for at give dem nogle oplevelser.

Håber du får en dejlig søndag.

SES