Khai Dinhs mausoleum er et vidnesbyrd om det vietnamesiske
kejserdømmes undergang, da landet blev koloniseret af
franskmændene.
Kejser Khai Dinh regerede fra 1916 til 1925, og hans
gigantiske betonmausoleum blev bygget i årene 1920-1931. Mausoleet er
veludsmykket, men med en blanding af europæ-isk og vietnamesisk kunst og
kultur – selv æresgardernes ansigtstræk er af blandet oprindelse.
Mausoleet er virkeligt stort og strækker sig mod himlen med flere bygninger og gårde i forskellige etager.
Herefter besøger vi Tu
Ducs mausoleum. Kejser Tu Duc styrede landet fra 1848 til 1883 og levede i sand
kejserlig luksus. Hans mausoleum bærer klart præg af hans storhed, og det blev konstrueret således,
at han kunne bruge det både før og efter sin død. Man kan se Hoa Khim-templet, som han
brugte som palads, når han var på et af sine besøg ved mausoléet samt bådpladsen, hvor han
lagde til, når han havde været på jagt på Tinh Kiem-øen.
I den murede pavillon
ligger kejserens gigantiske gravsten, der er den største i Vietnam. Den vejer 20 tons, og det
tog fire år at transportere gravstenen de 500 km fra området omkring Than Hoa til
mausoleet. Men faktisk er kejser Tu Duc slet ikke begravet her i mausoleet, og ingen ved, hvor han og
alle hans rigdomme ligger begravet, for man huggede hovedet af alle de 200 mennesker, der
havde været involveret i begravelsen, for at undgå gravrøveri.
"Åndealléen", der fører til gravstens pavillionen, er flankeret af en æresgarde med elefanter, heste,
tjenere og militær-mandariner, som er lavere end 153 cm, for det var kejserens højde !
Nyd søndagen
SES
3 kommentarer:
Guuuud - huggede man virkelig hovedet af de 200 mennesker der havde været involveret i kejserens begravelse! Babarisk!
Som altid spændende læsning og fine rejse-sider. :)
Rigtig god søndag til dig.
Grusom historie men dejlige LO'er igen... Go' søndag
Igen spændende læsning, og flotte billeder. Og igen er man glad for at bo i DK !
Havde nu håbet på et referat fra S'n'D.....Men det kommer jo nok senere...?
God søndag - dagen derpå.
Send en kommentar