lørdag den 24. november 2012

LO Vietnam # 20



Fra Cu Chi tunnellerne går det mod Saigon. På vejen kommer vi forbi en gummiplantage,
og Bjarne er ikke sen til at få bussen stoppet, så vi kan lære lidt om gummiaftapning.

Herfra kører vi til Saigon for at spise frokost på PHÒ 2000. Det er navnet på en viet-namesisk kæde med mange restauranter spredt over hele byen. 

REX Hotel
Vi slutter turen på toppen af Rex Hotel. Det var tidl. en fransk garage og et ameri-kansk kulturcenter, men under Vietnamkrigen blev stedet hovedkvarter for USA Information Service og hjemsted for amerikanske soldater. Det amerikanske militær holdt de daglige pressebrifinger (som journalisterne døbte ”Five o’Clock Follies”) her. Først i 1976 blev bygningen omdannet til hotel. Fra tagterrassens restaurant og bar er der en flot udsigt, og det var her på toppen af hotellet at verdens journalister ventede på efterretninger om Vietnamkrigen (Amerikakrigen), og der blev serveret gin & tonic. I dag er stedet mødested for mange turister og den enorme krone, der er oplyst om natten, er et af byens bedst kendte symboler.
Det er vi flere, der må prøve. =0)
Bagefter skal vi hjem og pakke til vores tur i morgen til ”Det flydende marked” i Can Thó.
 
Vi kører ud af Saigon og passerer floder og rismarker i ét væk. Vietnam er verdens 3. største riseksportør. Der høstes ris 3-4 gange om året. Mekongfloden er én af verdens 12 største floder og Vietnams spisekammer. Halvvejs mod Can Thó holder vi en pause, hvor vi bl.a. kan strække ben og få lidt koldt at drikke.
 
Mens du læser om Vietnam, er jeg i Roskilde. Jeg deltager i SAM, som løber af stabelen både i dag (10 - 19)og i morgen(10 - 16) - entré 30.- kr.
Det plejer at være SUPER hyggeligt... vi snakker og shopper og griner og shopper og snakker... i MANGE timer...
Måske ses vi... så sig lige HEJ!
Hav en dejlig week-end.
SES
Posted by Picasa

2 kommentarer:

Karina Beck sagde ...

Den rejse lyder bare så spændende!
Vi ses lige om lidt ; )

Heidi sagde ...

Spændende med dien loér af ferien - så man lidt med på rejsen ;)

Håber i har hygget max. - det har i sikkert og der er nok også kommet nyt med hjem ?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...