LO Vietnam # 19

Posthus
Hovedpostkontoret ligger lige over for Domkirken. En smuk laksefarvet bygning fra ko-lonitiden. I den store hvælvede sal ses et stort portræt af Ho Chi Minh og originale, malede landkort fra 1892.

Posthuset ser næsten ud, som da det stod færdigt i 1891 med grønne smedejern og skodder, smukt buede lofter og originale lim-potter til frimærker.

Domkirken

På Pariserkommunens Plads ligger Notre Dame domkirken. Bygningen er fra kolonitiden er tegnet af en fransk arkitekt og skulle minde om den originale N.D. i Paris. Kirken blev indviet i 1880 og er Vietnams  ældste Kirke. Murstenene til kirken blev sendt med skib fra Marseille. Den katolske domkirke har to centrale rum, vinduer med glasmalerier, marmorrelieffer og gotiske hvælvinger.

Byliv

Scooterne præger i høj grad bybilledet, og man skal krydse gaden målbevidst, med rank ryg og i rask tempo. OG ALDRIG gå tilbage eller stoppe op – for de kører uden- eller inden om én…

En dag var det ”Lærerens dag”. Da blev der solgt blomster opsatser på mange gade-hjørner.

Scooteren blev også brugt til at hente børn hjem fra skole… og vi så både 2 og 3 børn være med på scooteren. 

Cu Chi ligger ca. 70 km fra Ho Chi Minh City og er berømt for det vidtstrakte net af underjordiske tunneller. De første blev  anlagt i 1940-erne under kampen mod fransk-mændene og under krigen mod USA blev de brugt som skjulested for modstandsbevæ-gelsen. Efter sigende blev nettet udvidet, så det nåede ind under hovedkvarteret for

den Amerikanske hærs 25. division i Mekongdeltaet.

Man mener Cu Chi tunnellerne i 1960’erne har haft en samlet længde på over 200 km. Der var tunneller i 3 etager og i ned til 10 m’s dybde. De enkelte tunneller var mellem ½ og 1 m brede. Den øverste etage kunne bære vægten af en 50 tons tung tank, mellem-ste etage kunne modstå angreb med ikke alt for kraftige morterer, mens den nederste var praktisk taget uindtagelig. Jordbunden består af rødt ler, der er meget velegnet til udgravning af tunneller. For at undgå at blive opdaget, kom man den opgravede jord i bombekratere, rismarker eller Saigonfloden. Amerikanerne anvendte tit sporhunde til at finde tunnellerne, men modstandsbevægelsen spredte peber ud i nærheden af indgange og luftkanaler...

Selv om tunnellerne havde køkkener, mødelokaler, sovesale og hospitaler, var de ikke beregnet til at opholde sig i over længere tid. Men de er et tydeligt bevis på vietname-sernes opfindsomhed og udholdenhed, der til sidst betød, at de vandt over de teknologisk overlegne amerikanere. Først med de ubarmhjertige tæppebombarde-menter fra B-52 fly lykkedes det at ødelægge store dele af det underjordiske netværk.

Besøgende gyser, når de kravler gennem en kort tunnel (som er blevet udvidet og forbedret).
Eukalyptustræerne, der blev plantet efter krigen, er et forsøg på at genoprette naturen efter de ødelæggelser, der blev forårsaget af kemiske afløvningsmidler (agent orange) og tæppebombardementer.

Bemærk fælderne på side 3. Det var umuligt, at se de var i skovbunden, som var dækket godt til med vissent løv.!!
Én af vores medrejsende prøvede at komme gennem en nedgang til tunnellerne.
(de 4 billeder nedest t.h.)
J. prøvede at "kravle" gennem den korte udvidede tunnel (for turister)... De små bitte sandaler på Bjarnes arm er fremstillet af bildæk og sælges som souvenir (nu)...

Håber du nød den skønne efterårsdag i går. Herligt at solen igen viste sig.
Nyd dagen.
SES