onsdag den 1. august 2012

Sølvbryllup og julekort

Idag vækkede uret kl. 6.00!! Det er lidt før normal "god-morgen-tid"... men der var også en HELT speciel anledning. Vi fejrede nemlig J.s nevø og hans viv, som idag kunne fejre deres sølvbryllup. Vi mødtes med musik, flag og morgensang foran deres hus med en flot pyntet port - helt efter almindelig dansk tradition...
Men sølvbrudeparret tog totalt fusen på de fremmødte, da de trådte ned ad trappen iført gummimasker, så de var totalt u-genkendelige... Det var altså ret morsomt og rigtig godt fundet på!!  =0)
Men maskerne røg hurtigt af, for de var heldigvis varme og anstrengende at have på... så det blev "rigtige" billeder af det herlige par, da der blev danset brudevals i teltet på gårdspladsen!!  ;o)
Tak for i morges til Steen og Susanne... vi glæder os til at være med til at fejre jer på lørdag... =0)




Og så til noget ganske andet... OSH kortene har ligget på hylden lidt, fordi jeg har haft travlt med vores feriealbum fra Vietnam. Det er ikke færdigt... men næsten alle billeder er sat op, og så gælder det tekst og overskrifter... så mens der er spænding foran TV skærmen i dagens løb bliver der "klapset" klargjorte OSH-julekort... og det "summer op" kan jeg berette... Her er 6 eksempler på udnyttelse af vores donerede Panduro-papir - tilsat lidt ekstra pynt og i den aflange udgave...
Jeg håber I nyder dagen... mange er vel så småt tilbage "på pinden" igen... !?
Vi synes stadig ikke, der har været nogle af de dejlige lune sommeraftener, hvor vi har kunnet nyde at sidde ude... så dem må vi måske gemme, til det kan foregå under lunere himmelstrøg...=0)


SES

5 kommentarer:

Annette / aka sagde ...

Det ligner jo et rigtig dansk sølvbryllup. Hvor skønt.
Vi fik også turen med "gardin" og høj hat på hovedet til brudevals med hornmusik - på terrassen. Det har jeg da ikke tænkt på længe, så det var sjovt at se dine billeder.
Ja, du er jo godt i gang med julekortene. Tænk bare at kunne sætte sig og scrappe - heldige dig !
Og I får vel sportsunderholdning til den store guldmedalje for øjeblikket...hihi.....
Fortsat god sommer. Perfekt flyttevejr.

Karina Beck sagde ...

Det lyder sjovt og som en god formiddag.
Fine kort til OSH.

Charlotte Ravn sagde ...

Hihi sikke en sjov ide med maskerne! Skønne kort du har lavet og du er vældig produktiv! Garnet fra Superbrugsen, som jeg har strikket af hedder Nevada og jeg gav kun 10 kr. pr. nøgle. Det er halvt uld og halvt akryl :)

Unknown sagde ...

Kære Søde Margit..
Hvor er det dejligt at kigge indenfor - og dejligt at se, at sølvbrudeparret har gennemlevet 25 års ægteskab med den humoristiske sans intakt..
Super søde julekort du har kreeret.
Glæder mig til at kigge indenfor igen..!

Kæmpe knus
Engel...

Charlie sagde ...

Sikke en sjov ide og puha det må have været varmt. Så var det jo godt der lå julekort og ventede med snefnug og snebunker. Må skuffe dig med stemplet - det var et aftryk jeg havde haft liggende til den HELT rigtige lejlighed. Og så kom den. =0) Knus

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...