Dragens by
I år 1010
besluttede kong Ly Thai To at flytte sin hovedstad
til et sumpet område fyldt med krokodiller og
skildpadder. Det lå tæt ved Den røde Flod og gav
bedre økonomiske og handelsmæssige mulig heder. Og
så havde han modtaget et godt varsel: En gylden
drage var steget til vejrs, og kongen kaldte
derfor den nye hovedstad Thang Long ”Da dragen steg
op”.
Hanoi var
hovedstad det meste af tiden til 1802, hvor et
nyt kongeligt dynasti besluttede sig for at flytte
regeringssædet til Hué. I
perioder hed byen Dong Kinh (Hovedstaden i Øst) et navn,
der senere skulle blive den franske betegnelse for
det nordlige Vietnam, Tonkin. Navnet Hà Nôi
(”Inden for floden”) fik byen i 1800-tallet. Franskmændene
erobrede byen i 1883, og i 1902 blev
Hanoi hovedstad i hele Fransk Indokina.
Hué var
dog stadig residensby for den vietnamesiske
konge, men det var i kolonimagtens hovedstad, at tingene skete. Under indflydelse af fransk kultur blev
Hanoi i første halvdel af 1900-tallet Vietnams mest
moderne by og har siden været landets intellektuelle
og kulturelle centrum.
Pagoden
på én søjle.
En nat i 1049 drømte den barnløse kong Ly Thai Tong, at barmhjertighedens gudinde, Quan Am sad på en lotusblomsty med et drengebar. Kort efter giftede kongen sig med en bondepige, der fødte ham en søn.
En buddhistisk munk foreslog kongen at opføre en pagode til ære for Quan Am. Den skulle ligne en lotus, hvor søjlen er stænglen og pagoden er blomsten. Selve templet kaldes ”Lotusblomsalteret”. Den nuværende pagode er fra 1955, da forgængeren blev sprængt i luften af franskmændene få dage før tilbagetoget
fra Hanoi i okt. 1954.
Flagtårnet Cot
Co
Det
består af 3 platforme og et tårn, som
er 33,5 m højt, bygget i 1812 og en
del af Citadellet. I modsæt-ning til mange andre bygninger i Hanoi,
blev det
ikke ødelagt under det franske herredømme (1894-1897).
Det blev brugt
som observationstårn.
KOTO
En
social virksomhed, der giver positive forandringer
i livet for gadebørn og dårligt
stillede unge. Det er vores vision at blive
internationalt fremtrædende og succesfulde og at sprede vores model til flere
fælles-skaber. "Hvor der er omsorgssvigt
og misbrug, vil vi være der".
Ønsker dig en dejlig dag.
SES
2 kommentarer:
Skønt album og så dejligt at være med. Hvor bliver jeg altså klog af at læse din blog.... Utrolige oplevelser I har haft.
Og jeg følger med uden at nå at kommentere det hele.
Tak for mail. Godt at alt er vel - igen.
Jeg er i gang med en privat udfordring med hvor mange OSH kort jeg kan få ud af 2 udleverede ark. Jeg knokler med fodbolde for øjeblikket. Ikke lige mit speciale...haha. Men i sandhed en udfordring. Præmien er ÆREN. Men den er jo også meget værd.
Hils bag dig. Og ha det godt...
Det er så spændende at følge med her.!
Send en kommentar