lørdag den 17. juli 2010

Bryllupsdag


Idag er flaget hejst... fordi vi fejrer 39 års bryllupsdag.
Man lærer jo - som tiden går - at sætte pris på at have hinanden i mere end én forstand.
Mange siger, at vi er en uddøende race, - dem der holder sammen gennem hele livet. Heldigvis er vi mange af slagsen i vores omgangskreds... og det gør det jo endnu bedre, at også mange venner har været med "hele vejen".
Vejret idag ligner meget det vejr vi havde for 39 år siden, da vi blev gift i Esajas Kirke på Østerbro i København. Sol og byger på skift.
Når vi hører om tidens bryllupper - der ofte planlægges år i forvejen - taler vi tit om vores bryllup... som skulle klares i løbet af 6 uger, fordi vi havde fået en lejlighed (gennem nogen, som kendte nogen, som...).
Dengang (med de "store årgange") var det bedre end at vinde i lotteriet. At det var på 5. sal med toilet på køkkentrappen en halv afsats nede (fælles med naboen) gav ingen skår i glæden =0)
Ak ja... der er sket meget på de år ;o)
Tak fordi du kom her forbi... en lille kommentar, gør mig glad.
Nyd week-end'en.
SES
Posted by Picasa

6 kommentarer:

Kirsten sagde ...

Hjertelig tillykke med dagen :-D
Ja, det var andre tider dengang ;-D

Karina Beck sagde ...

Stort tillykke med bryllupsdagen. 39 år! Håber, at I får en god dag og rigtig får forkælet hinanden.

Jeg selv har været gift i 13, men vi har været kærester i 25. Det synes mine omgivelser også er mange ; )

Charlotte sagde ...

Også et hjerteligt tillykke herfra. Flotte 39 år. Mine forældre har holdt sammen i ca. 44 år på nuværende tidspunkt (har dog ikke været gift i 44 år). Dejligt med lange ægteskaber.
Håber i får en dejlig dag.

Dorit sagde ...

Tillykke med de mange år, dejligt at nogen kan finde ud af at holde sammen. Vi har lige fejret vores 30 års kærestedag...kan godt huske for mange år siden, at man skulle være gift for at få en lejlighed, vi flyttede bare sammen, hmmm ændrede det sig virkelig på sølle 9 år...
Ha' i hvert fald en dejlig bryllupsdag, måske blir du inviteret ud at spise !?

Charlie sagde ...

Hej med jer to. Ja det er jo "vores allesammens" bryllupsdag - vi nøjes dog bare med 34 år. Knus og nyd dagen - måske render vi på hinanden senere man kan aldrig vide. =0)

Gitte sagde ...

Et kæmpe stort tillykke med jeres bryllupsdag idag.:)
Det er så dejligt at høre når nogen har holdt sammen i så mange år. Min mand og jeg har 19års bryllupsdag på tirsdag, men vi har kendt hinanden i 28 år.:)
I må ha' en rigtig dejlig bryllupsdag.:)
Knus

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...