mandag den 11. oktober 2010

Fødselsdag


En ganske beskeden billedcollage fra Viggos fødselsdag. Desværre drillede tågen fra morgenstunden...(sådan er det ofte at bo tæt på vandet).
Men da det var lidt råt fra morgenstunden, lagde farmanden ud med lidt englehop ;o) - så var alle varme. Så var der sække-væddeløbs-stafet... det var de forbavsende gode til, selvom fødderne gik gennem plastiksækkene...
Så var det tid for gaveudpakning. De afleverede deres pakke i alfabetisk orden.... så kunne alle se, hvor heldig Viggo var og være med til at forklare og beundre. Farmor var assistenten og agerede bord... for bordet, der var på området, var sjaskvådt!!
Nu var der appetit til en formiddagssandwich (med 4 nye tænder - næsten) og lidt saftevand, før det var tid for kartoffel-på-ske-stafet. Det var SVÆRT.
Men belønningen for veludført arbejde var der bagefter... flødebollespisning uden brug af hænder... godt moderen havde købt RIGELIGT med vådservietter, og at hvepsene syntes, det var for koldt til at deltage!! Bagefter var der pølsehorn, chokoladekage og (med godt fyldte maver) tid til lidt "fri-leg", indtil alle var klar til at levere sit ypperste i dagens fodboldkamp.... Her fik farfar lov at være lidt med.
Så var de 3 timer næsten gået... dagens program sluttede med en slikpose, før det var tid til afhentning af poderne...
Heldigvis opdagede solen ved 12-tiden, at Viggo havde fødselsdag - så det hjalp lidt på varmen.
Det var en super hyggelig dag med 0.b's drenge, vennerne og lillebror Osvald.
Tak fordi vi måtte være med indover... det var en god dag =0)

Tak fordi du kom her forbi... lægger du en kommentar, bliver jeg glad. Det er jo præcis det, der gør det sjovt at blogge.
Håber du har nydt week-end'ens flotte efterårsdage... god ny uge...
SES
Posted by Picasa

8 kommentarer:

aka sagde ...

Herligt referat og fotos fra Viggos fødselsdag. Utroligt hvad man kan nå - og nå at spise på 3 timer !!
Jeg gætter på, at hele familien var trætte efter de 3 timer....

Charlie sagde ...

Tak for kigget - og FINE BISSER Viggo!! Sikke da et traktement - jeg blev helt lækkersulten af at læse med. Og dejligt at se nogle forældre der godt gider holde en RIGTIG børnefødselsdag for deres dreng. 10 point herfra. Fik Farfar så også en fodboldmedalje???

Dorit sagde ...

Uh, der er krudt i sådan nogle drenge i den alder, men de har garanteret elsket alle de gamle lege.
Hold da op et menukort, de må have forladt festen med fyldte vomme ! Og nu glæder Viggo sig nok bare til han bliver 7 år og til at alle de andre drenge har føs'da' !

Anonym sagde ...

Hej Margit, lige en hilsen om dine julekort til OSH de er bare så flotte og juletræerne uanset om du har "lånt" iden eller hvad, så er din version bare så fin og enkel, og den bliver sikkert også "lånt" på et tidspunkt.
hej hej
Bodil

Engel sagde ...

Kære Margit. Hvor har jeg glædet mig til disse billeder, og jeg har fuldt ud fået indfriet mine forventninger... hvor har I haft det hyggeligt! skønne aktiviteter I har valgt til ungerne.. og dejligt at solen opdagede hvis dag det var!
Knus Engel...

rhh sagde ...

det ser ud til at have været en rigtig god fødselsdag, og lækkert at man har valgt at holde det udendørs på trods af årstiden

Cecilie sagde ...

Hvor lyder det som om det var en dejlig dag for alle! Og hyggelige billeder.

Anonym sagde ...

Jeg er vild med pølsehorn. Sikken en skam, man ikke var med til den fest :-)

Mvh Claus
Polterabend Event

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...