søndag den 28. februar 2010

Hans 1 år


Så har vi været til fødselsdag hos Hans, og jeg kan afsløre kortet til ham. Elefanten er på forsiden og tillykke-siden er venstresiden når man åbner.
Jeg har hentet idéer på Magnolias inspirationsblog til forsiden, hvorfra stemplet med elefanten også er. Farvelagt med Brushables. Den øvrige pynt er QK dies.
Billederne er fra gaveudpakning med hjælp fra farfar og en glad Hans, der har sovet til middag og netop har fået fødselsdagssang.... ;o)

1000 tak for idag til Hans's mor og far. Lækker-lækker mad.... uhmmmmmmm...

Tak for besøget og for jeres hyggelige kommentarer.... hav en god aften og en god ny uge...
SES
Posted by Picasa

fredag den 26. februar 2010

Februar 2010


Så fik jeg færdiggjort et LO jeg længe har overvejet. Vejret er jo lidt specielt i vinter... så tænkte at det skulle foreviges. Her i Nordsjælland har vi for alvor tø i dag, og de små forårsbebudere er blevet synlige, hvor sneen (tæt på huset) er smeltet væk.
Jeg har brugt papir, jeg har fået forærende(af Gitte eller Cecilie ;o/), håndklippet S-N-E i embosset bassill og slebet med sandpapir. I HAVEN er Wet paint fra Sizzix. Pyntet med snefnug fra Charlotte og med snefnug i fotopapir fra QK. Md. og år på DYMOtape fra Charlie, og som det ses et par bling swirler.
Så nu er jeg med, Kirsten... må se at få lavet ét LO fra januar... har vist billede materiale fra Cuba!!!
Hav en dejlig dag. Tak fordi du fandt forbi min blog og tak for søde kommentarer. De betyder meget for mig...
SES
Posted by Picasa

torsdag den 25. februar 2010

Thailand #13 og #14

En anden udflugt gik ind i land for bl.a. at se rågummifremstilling i forbindelse med en gummiplantage. Både tapning, opsamling og forarbejdning. Desuden var det så heldigt, at der i området rundt om fabrikken var en mængde træer med mange forskellige frugter, som vi kunne se tæt på og få en nøjere forklaring om. Beskrivelserne sidder på de små lapper bag billederne (som ofte er den måde jeg skjuler tekster til LO'erne på).
Det øverste papir kan jeg ikke huske hvor stammer fra - bogstaverne er overskud fra et minialbum. Det andet er BG (mener jeg).
Tak fordi du kom forbi... tak for kommentarer.... hav en god dag.... SES.



onsdag den 24. februar 2010

Fødselsdag


Idag er det Hans' fødselsdag.... HURRA - HURRA - HURRA.....

Idag fylder Hans 1 år... stort til lykke til dig , min lille skat.
Sikker på, at solen bryder igennem... du er jo SØD!!!
Vi glæder os så meget til at fejre dig på søndag med familie og venner.
Krammere fra farfar og farmor

Hans' kort kommer først på, efter han har fået det på søndag ;o)
Også til lykke til min venindes mand... som også hedder Hans og har fødselsdag idag ;o) Vi føler os sikre på er vejret er godt hos jer i Sydfrankrig... :o)

Tak fordi du kom forbi... hav en dejlig (ufff... KOLD) dag...
SES

Posted by Picasa

mandag den 22. februar 2010

Herbert


Her er vidunderet i en bedre billedkvalitet... Er han ikk' sød??
1 uge gammel i dag... ;o)

Tak for besøget... god aften...
SES
Posted by Picasa

Thailand #12


Fanta Sea er en blanding af Tivoli og Sommerland. Det er dels en forlystelsespark, en buffet-restaurant og et show. Buffeten siges at være verdens største og man må da også sige at den var imponerende stor (plads til 4000 pers.). Det var næsten FOR voldsomt!!!
Kl. 21 skulle vi være på plads til showet. Her var både dresserede elefanter og dygtige akrobater - bestemt en stor oplevelse. Herfra var der så en time "hjem" i minibus.... :o(
Godt det var en god chauffør.
Papiret er fra BG. Alfabetet er Sizzix Wet paint.
Tak for besøget - og tak for kommentarer - det gør det så hyggeligt at blogge.
Ha' en god dag - SES

lørdag den 20. februar 2010

Fødselsdag


Idag har vi været til fødselsdagsbrunch fra morgenstunden. Karen, er nemlig blevet 74 år i onsdags, og derfor skulle hun da have et kort med en hilsen i.
Det er Tilda fra Magnolia der har blomster med til hende. Hun er malet med brushables og skåret ud med spellbinders. Sat på blomsterpapir (ved ikke hvorfra :o/) og på hvid karton med punchet kant. Det grønne karton er bassil blibng.
Prima blomster der har fået glimmermist, et par punchedeblade, et par nipsenåle og et bånd. pyntet med lidt halvperler. Alfabetet og datoen er Rollerskates fra QK.

Hav en god dag... tak for besøget... og jeres dejlige kommentarer...
SES
Posted by Picasa

torsdag den 18. februar 2010

Thailand #11


Én af de ting vi havde glædet os rigtig meget til, var at ride på elefantryg, hvis muligheden viste sig. Vi har set mange elefanter i Afrika, som har en overvældende størrelse, men de indiske elefanter, som man har i Thailand, har en overskuelig størrelse. Alligevel var det bestemt "grænseoverskridende" at sidde på den meget LIDT magelige bænk på ryggen af elefanten, mens vi skiftevis blev "kastet" ud over hovedet og "tilbagelænet" med frit udsyn til den blå himmel. Op og ned gik det ad flodlejets sparsomme vandmængde og over stok og sten.
Men godt vi gjorde det. Vi ville idag da ikke være den oplevelse foruden. Halvvejs på turen fik vores nuttede elefant tid til en dukkert (uden os på ryggen). Bagefter var der tid til at forkæle vores 13 år gamle elefant (ren "baby" af en elefantalder). De kan forresten blive ca. lige så gamle som mennesker, og når den tid kommer, vælger de sig et ensomt sted til den sidste stund, hvor de som oftest dør af sult - på det tidspunkt har de nemlig ingen tænder!!
Papir fra BG Marakesh i strimler på lyseblå bassill. Bogstaverne er Sizzix Endless love (TAK, Charlie).
Tak for jeres søde kommentarer, som gør mig rigtig glad :o)
Tak for besøget og hav en dejlig dag... SES

onsdag den 17. februar 2010

Herbert, Viggo og Osvald

Barnebarn nr. 6 kom til verden i aftes.
Viggo og Osvald har været på storebrorferie hos farfar og farmor mens mor og far var på Riget og "få Herbert ud af mors mave"... ;o)
Budskabet om hans ankomst kom i aftes lidt før kl.9 - og dér sov storebrødrene - så i morges var vi rundt om bageren, før vi kørte hjem til mor og far og fik lillebror at se.
Men først skulle flaget til tops, så det hjalp de lige farmor med. Og her er de så alle 3 søde drenge...


Tak for besøget... hav en dejlig dag... SES
Posted by Picasa

tirsdag den 16. februar 2010

Thailand #10


Undervejs på vores tur havde guiden udset et sted, hvor vi kunne komme tæt på nogle små, søde aber. Første gang vi kørte forbi, var der ingen aber at se, men senere vendte vi tilbage. Og så fik vi held til at fodre aber. De var utrolig søde og meget tillidsfulde.
Bogstaverne er Sizzix - Aphrodite og aben er en die fra QK (tak, Charlie).
Tak for besøget... og for søde kommentarer. De varmer.
Hav en dejlig dag og på gensyn.

lørdag den 13. februar 2010

Thailand #9


Én af udflugterne vi deltog i kaldtes "jungletrekking". Første stop på turen var kanosejlads ad en flod. Vi startee med at fodre nogle fisk ved bådebroen. På kanoturen så vi forskellige dyr... bl.a. sorte slanger og gekko'er. Omgivelserne var fantastiske... både tæt regnskov og høje klippeøer.
Papiret er My minds Eye, 29th street Market. Alfabetet er Sophisticate fra QK.
Tak fordi du kom forbi - og tak for kommentarer - de gør mig så glad.
Hav en dejlig dag.
SES

mandag den 8. februar 2010

2 ting at fejre

FOR DET FØRSTE KOMMER SOFIE HJEM SAMMEN MED SIN MOR OG FOR DET ANDET HAR J. FØDSELSDAG. ;o)

Sikken en dejlig dag der venter på os... så flaget er gået til tops.
Vi skal "bare" hygge os og i biffen i aften....hele familien kommer nemlig på fredag og fejrer os til lidt Fastelavnsløjer, hvor vi bl.a. slår katten af tønden ;o)

Hav en dejlig dag... er sikker på at solen bryder igennem.... jeg kender nemlig en der har været sød (fnis).
SES

lørdag den 6. februar 2010

Thailand #8


FØRST: JA... vi var på CUBA.... super lækker ferie :o) - mere herom senere.
På den føromtalte udflugt var vi også på besøg på en fabrik der fremstillede (eller rettere "tilberedte") cashewnødder. Det var spændende at få fortalt om... bestemt ikke den nemmeste proces. Nu kan vi da bedre forstå, de er så dyre. Og MUMS, hvor de smagte... =0)
I Bangkok fremstilles de godt nok også ved kogning, men de nødder bliver bløde.
Jeg har skåret 2 forskellige ark BGpapirer, så det er blevet til et sæt der matcher. Lucky Cornsilk og Dream hedder arkene.
Alfabetet er Marisa fra QK(store) og Script fra Sizzix(små) (Synes godt, de kan bruges sammen...)
Tak fordi du kom forbi... og tak for de søde hilsener til mig i går. ;o) ;o) ;o)
Jeg havde en stille dag, for vi holder Fastelavns- og fødselsdagsfest for store og små familiemedlemmer i næste uge. Det plejer at være RIGTIG sjovt, festligt og fornøjeligt!!!
SOFIE er blevet en "stor" pige på 2300 g, som håber at blive sendt hjem sammen med mor en dag først i næste uge... :o) :o)
SES

torsdag den 4. februar 2010

Hjemme igen...


Så er vi kommet hjem fra 14 dage på.....?? Ja, du kan vel godt gætte hvor vi har været!! ;o)
Vi har haft en forrygende spændende tur, som der selvfølgelig kommer et feriealbum ud af.
Dette er bare en lille smagsprøve på nogle af billederne.

Vi kom hjem sent i aftes (uden den ene kuffert!! - men den er fundet og bliver leveret hertil i aften)...

Tak for alle jeres søde kommentarer på bloggen, mens jeg har været væk ;o)
Hold da op et grusomt vejr I har haft, mens vi var væk i varmen.
Fortsat god dag.
SES
Posted by Picasa

Thailand #7


Uden for Takua Pa liger nogle templer. Vi besøgte det ene og blev aldeles mundlamme, da vi trådte indenfor og så disse malerier. Det var på én gang overvældende og fantastisk smukt.
Billedhistorien er Budhas fødsel og tid på Jorden, og fortællingen ligner den vi kender om Jesus... Papiret er fra Maja Design, Sizzix-alfabetet Fruit Smoothies.
Tak fordi du besøgte min blog og tak for din kommentar. Det gør det ekstra sjovt at blogge.
Hav en dejlig dag og på gensyn.

tirsdag den 2. februar 2010

Thailand #6



Her er vi på en af vores udflugter, som bl.a. gik til den gamle hovedby i denne provins. Her besøgte vi bla. et apotek med alternativ medicin/behandling og én af rejsefællerne var heldigvis frisk på at lægge krop til diagnosen... ;o)

Som altid, når vi rejser langt nok væk hjemmefra, kan jeg forarges/forundres over el-installationerne =0)

Papiret er My Minds Eye. Alfabetet fra QK Banana Split.

Tak fordi du kom forbi min blog. Lægger du en kommentar bliver jeg rigtig glad ;o)

Ha' en god dag.


SES
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...