torsdag den 5. september 2013

Københavnertur



Som jeg skrev i går var vi på K-tur i tirsdags. 
Vi har været lidt "flove" over, at "mimre-kortet" har ligget stille i ALT for mange dage... men super lækkert sommervejr, haven og en herlig havepool har trukket...

NU skulle der gøres noget ved sagen, så vi tog Kystbanen mod staden. 
Vi startede byturen på Kgs. Nytorv, hvor der netop var lagt blomster ved ankeret. Langs Nyhavn til Pakhuskælderen, hvor vi spiste en let frokost. 
Jeg er faktisk imponeret af Kbhs smukke havnefront. Der er bare gjort SÅ meget gennem de sidste år, så det nu er blevet en fornøjelse at gå langs vandet. 

Videre gik det så ad Strøget til Gl.Torv, hvor der var italiensk marked med masser af lækre delikatesser...  Det måtte vi vende tilbage til. 
Vores egentlige mål med turen var nemlig Nationalmuseets udstilling om VIKINGER. På vejen fik vi lige et kig til Christiansborgs smukke nyrenoverede tårn... jeg er VILD med de 3 kongekroner...
Vikingeudstillingen var en god oplevelse - men i ret mørke rum - så det blev en ægte runesten, der blev foreviget. 
På "stenen" med runer står der "Margit og Jørgen" =0)... fnis... 
Det var én man kunne "fremstille" via computer =0)
Bagefter gik vi lige en runde på etagen og var bl.a. både hos grønlænderne, hinduerne og indianerne... =0)
Dagen endte ved Torvehallerne, hvor der var masser af fristelser =0) ... og så var det rart at sidde ned i toget hjem!!

Filmen "Spies og Glistrup" i går var la-la... skuespillerpræstationerne gode og rammende - fokuserende præcis på Spies/Glistrups relationer (med alt hvad dertil hører ;o)...) - og med en del krydderier hist og pist, som vi aldrig har set/hørt om før... (max. 3 stjerner af 6 hos os)...
 
Må snart have fundet ting og sager frem til S'n'D... så det kan være klar til "7-9-13"... GLÆDER mig...
Rigtig god sensommerdag til dig.
SES
Posted by Picasa

1 kommentar:

May Britt sagde ...

Ser bestemt ud som om i har haft en rigtig dejlig tur... ja sjovt med de runer... hi hi... har dem nu på huden... på det venstre ben/balle står vores slægtsnavn på det højre min datters navn... men er jo også til vikinge tattoo... :) er også ved at pakke til 7-9-13... glæder mig og har en stor pose diverse med til OSH...

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...