torsdag den 31. marts 2011

Tenerife #9




Når "dytten" holder lige uden for hotellet, er det ikke så svært at komme ud at se...

Det benyttede vi os af til flere småture. El Abrigo og Adeje var begge små byer, som det var hyggeligt at besøge (flere gange)... og når man var bare lidt oppe i bjergene, betog udsigten os altid.

Tæt ved vores lille by lå en dejlig (sort) strand med masser af vind - her nød vi at se folk på "stå på board" på vandet med denne drageting oppe i luften... (gad vide hvad det hedder!!??)...

Den ene gang måtte J i vandet og mærke det rigtige havvand ;o)

Papiret er BG "green at heart" og alfabetet "Banana Split" fra QK.

Angående nyt rejsemål, så var det nu Mexico, vi havde i tankerne... tror pyramiderne dér ligner dem fra Tenerife mest. Men... 'gypten ku' da også være super spændende ;o)

Hav en rigtig dejlig dag.

SES

7 kommentarer:

Annette / aka sagde ...

Smukke layouts igen, og fint papir til.
Den der ting oppe i luften over surferne, er det mon kitesurfing du tænker på. Sådan en så vi bla. på Øresund, da vi kørte forbi dine vinduer på vej fra København til Helsingør !!! hihi

Nååå, Mexico. Selvfølgelig....men hvad er problemet ? Vi vil da gerne se farverige mexikanske layouts. Jeg tror sagtens, I kunne få tiden til at gå i Mexico. Det må I overveje.

H bliver klar til weekendens fødselsdag !!! Hun synes, det er sjovt du svømmer ligesom hende. Hun er nemlig rigtig god til hundesvømning !

Charlie sagde ...

Du ryster dem da bare ud p.t. og FLOTTE som altid. Sejt med det skæve foto af J i vand og dejligt at se BLÅ himmel og solens skygger på en dag som i dag. BRRRHHH.... hvem slukkede lige for det forår??

Kirsten sagde ...

Hvor ser det dejligt ud. Det er nogle super flotte billeder I har taget. Har endnu ikke været på Tenerife, men jeg håber det kommer på et tidspunkt :-D

Dorit sagde ...

Mener også det hedder kite-surfing, har set en udføre sin kunnen på stranden ved Grenå, der var fart på.
Dejlige billeder fra de små stille byer uden turistmængderne.

Karina Beck sagde ...

Flotte rejselayouts!
Mexico! Uha, det ville jeg også gerne!

lam sagde ...

Igen skønne feriesider fra din hånd. Hav en god weekend

Sivsko sagde ...

Det er helt vildt som du får produceret. Suer flotte LO
Krammer Heidi

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...