søndag den 26. december 2010

jul 2010 # 26


Farmors ris a la mande var et hit... =0)
Jeg lavede både en udgave med og uden mandler, fordi de 2 mindste kan komme grueligt galt afsted , hvis de får mandler galt i halsen!
Men det var nu ligemeget med "udgaven".. der var fin afsætning, og den bekom ALLE vel. Hans fik den "rigtige" udgave og som det ses var han HELT med på, at der jævnligt skulle et tjek til, for nogle af mandelstykkerne var store...
Det blev farfar... der for første gang (siden han var barn) fik lov at få mandelgaven... Den kom i hus næsten i første mundfuld, men han var klog nok til at gemme mandlen i skjortelommen, til skålen var tom =0)
Selvom vi var 15 store og små, der spiste, var der kun ÉN mandel... man kan jo ligesågodt lære det... og vi kan jo ikke have 6 "heldige" indehavere i tiden fremover - vel!!??

Igår gik dagen med at rykke borde rundt, rydde op, flytte madrasser på plads, tømme opvasker x 3!!, sætte på plads og vaske alle juleduge og servietter. Godt trætte fandt vi dynerne halv10...!! Nu er vi ovenpå igen... dog til en fredelig 2. juledag uden "pligter"... men måske med en travetur til Louisiana??... må se hvor glat det derude...

Jeg vil ønske jer en dejlig 2. juledag... for mange af jer sikkert med lidt familie-jule-frokost på programmet...
Tak fordi du kom forbi på besøg, en lille kommentar gør mig altid glad...
SES... i morgen.
Posted by Picasa

6 kommentarer:

Annette / aka sagde ...

Jamen hvor er det dejlige billeder af hele holdet ! Skønne unger.
Jeg kan godt lide den med 1 mandel - man kan lige så godt lære livets barske realiteter at kende.....LOL. Sådan gør vi også, men i år blev der lige snydt lidt...så H. fik mandelgaven.

Rigtig god 2. juledag.
Vi skal heller ikke andet end rydde op, vaske duge m.m. Vi har været rigeligt sammen med familien hele måneden.....,så vi har meldt fra til alt i disse dage. Og det nyder vi.

Kh Annette

Cecilie sagde ...

Hvor er det nogle bedårende billeder, Margit. De unger er bare for lækre, og de ser ud til virkelig at nyde farmors ris a la mande. Jeg kan godt forstå, at I så dyner tidligt - det lyder som et hårdt program.

Dorit sagde ...

Ha-ha, hvor der bliver guffet ! Og rigtigt, de kan lige så godt lære det med mandelen, glæder mig over at J var den helige, det fortjener han da ;-)
Jeg fik også mandelen næsten i første mundfuld og måtte skubbe den ud i kindposen !
Vi har været hos nogle tidligere naboer og spise brunch, det er blevet tradition, vældig hygligt. Og så har vi sendt yngste datter med toget hjem til Århus...
MEN i morgen er det jo hverdag for den arbejdende klasse, så det bliver da en chok, når vækkeren gir lyd i morgen tidlig, uf !
Glædelig 2. juledag !!

Mette W. Sørensen sagde ...

Sikke nogle dejlige billeder:-) Og ja det er rigtig med den mandel, især når den gemmer sig i ris'a'la manen. Lyder til du og familien har haft en dejlig jul.

Charlotte Ravn sagde ...

Hvor er altså bare skønne dine børnebørn! :)
Jeg går heller ikke ind for at snyde med mandlen, men min mor gør! Jeg glemmer aldrig det år Mads fik både sin snydemandel og den rigtige! Så snakkede mor her med store bogstaver (man er vel en vaskeægte dårlig taber!!!) og siden er der ikke blevet snydt! :)
Fortsat glædelig jul og godt nytår til dig og tak for dine mange søde kommentarer i 2010!

Charlie sagde ...

Hovsa - dette indlæg har jeg da misset - SKØNNE billeder og hvor er Sofie blevet stor og skøn - hun får da vist krøller som Farmor - det er da fint. Godt J fik mandlen - det skal jo helst være et af børnene der vinder ... hihi... Vi snyder heller ikke - men var ude i år juleaften, så der fik alle en mandelgave - meget sødt men vi forstår altså ikke helt ideen med det. Knus

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...