fredag den 17. december 2010

jul 2010 #17



ADVARSEL... LAAAAANGT INDLÆG!!!
Selvom dagen i går umiddelbart var bedst egnet til at blive indendørs, så havde vi en tillokkende frokostinvitation, som vi bare for alt i verden ville gennemføre. Én af mine veninder og hendes mand er nemlig hjemme på juleferie fra Frankrig, og de havde inviteret os til Tisvildeleje.... og DET ville vi RIGTIG gerne. Vi blev RET betænkelige, da vi hørte vejrudsigten, men blev enige om, at meteologerne jo kunne tage fejl ;o) =0).
Det var on/off med modet til at drage ud, da vi så vejret ved 10-tiden, men efter en "prøveudkørsel" i nærområdet, mente J. godt, at vi kunne gennemføre turen. Så med skovl, tæppe, juice og chokolade som nødforsyning - drog vi afsted i god tid. Turen gik ind over land (kortest i.flg.GPS) og HOLD DA OP... hvor var der meget sne... især på "fygesteder"... vi var ved at vende om både ved Esrum og ved Mårum, fordi vejene her er ret smalle og temmelig snoede...
Heldigvis nåede vi frem - i god behold - blev forkælet med lækker mad og nød det hyggelige selskab. Så tak for i går til AM og H. =0)
Mens vi sad ved bordet og spiste fik vi besøg af disse søde "Rudolfiner"... 4 var der, som jævnligt kommer på besøg og spiser frø. Desværre var Rudolf ikke med damerne på tur i skoven... men da vi kørte hjem (i bulder mørke!! - og endnu mere sne!!)... kom han pludselig springende tværs over vejen =0)... nej - det var nok ikke damernes Rudolf... men det var en han med gevir og heldigvis i god nok afstand til, at han kom sikkert over vejen - og - at vi ikke måtte bremse hårdt op. Turen hjemad gik bedre - der var blevet ryddet og vi valgte (tak, for rådet H.) større veje.

Til morgen mødte der os så dette syn... Den smukkeste snepyntede eventyrhave vi har set i de mere end 20 år ,vi har boet her... og mens jeg sidder her og skriver dukker solen op over Øresund... WAUUWWW, hvor er det dog SMUKT.
Har du holdt ved indtil nu fortjener du en medalje!! ;o)
Hav en rigtig dejlig dag... hører at de har regnvejr i Jylland... og at de har kemikalieudslip i Sønderjylland... uuffff...
Tak fordi du kiggede her forbi... tak for kommentarer - dem hygger jeg mig med at læse... ;o)
Pas på jer selv og alle de andre derude....
SES
Posted by Picasa

6 kommentarer:

Annette / aka sagde ...

Så skylder du mig en medalje, for jeg er da med hele vejen...LOL.
Jeg synes, det er hyggelig læsning, men lidt underligt at læse om alt det sne. For her er der ca. 2 cm, og måske 5 cm, der hvor det er føget op i hjørnerne !
Men det er ekstrem glat, for der ligger tynd is under det lille hvide lag. Både postkasse og skraldespand var umulige at åbne til morgen, for alt var frosset sammen. Nu skinner solen, så jeg tror det tør nu.
Det var dagens vejrrapport herfra. Haha.

Sikke da en tur I var på. Det er slet ikke sjovt, men dejligt at I så fik en god dag ud af det.
Tænk at sidde og kigge ud på alle de kønne dyr. Smukt.
Og jeres have - virkelig et flot syn, så længe man kan få lov bare at kigge ud på det.

Det blev en lang kommentar - så skal vi ikke sige, det går lige op med den medalje !!

Hav en dejlig 17. december.

Charlie sagde ...

Tænkte bestemt på jer mens det sneede YNDIGT hele dagen her. 3 gange blev indkørslen skovlet af en flink nabo!! Søde rudolfiner og utrolig smuk vinterlandskab. Selvfølgelig læser jeg det hele - men spar bare medaljen - den tynger nok på min sarte brystkasse og så hoster jeg jo endnu mere. =0)

Dorit sagde ...

4 Rudolfer... er det ik' bare den samme du har foreviget 4 gange, hi-hi ?? Men smukt dyr, jeg er altid lidt ræd for at køre så'n et stort dyr ned. Vi har også nogle her hvor vi bor, jeg ved heldigvis hvor de løber over vejen, så der kører jeg "behersket".
Vi har også fået en del sne, og det ER smukt, når det bliver liggende. I dag har der været skiftevis høj sol og tågedis, tror også lige jeg vil ud og forevige det smukke syn.
Har også fortjent en medalje nu, ha-ha, det er jo et skønt indlæg du har gjort, så jeg var med til sidste .
:=))

Karina Beck sagde ...

Hvor er det smukt! Og så bambier... hvor er du heldig ; ) : )
Rigtig god weekend.

Anonym sagde ...

Sikke nogle flotte billeder du fik taget. Her til morgen var de her igen, så jeg måtte ud og drysse flere fuglefrø ud. Overvejer at finde en foderstofforretning og købe korn.
Så var det voers tur til at køre i snestorm i dag med de tre "guldklumper" på bagsædet. De klarede det fint og da vi kom frem til Tisvilde havde det slet ikke sneet. Nu sover de sødt alle tre og vi glæder os til en livlig weekend med julemarked og "Eventyrteateret"s juleforestilling. Og ikke mindst den store kælkebakke 150 m fra huset. knus AM

Cecilie sagde ...

Det lyder som noget af en tur, I kom af sted på, men det lyder også som om det var det hele værd. Og dine billeder af haven er fantastiske. Jeg kan kun forestille mig, hvor smukt der er hos dig med solen over Øresund. Ums.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...